Nej til OK18: Jernbaneansatte kan ende i konflikt
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Nordjyske Jernbaner A/S overtog i august 2017 store dele af den nordjyske togtrafik fra DSB.
Ansatte ved Lokalbanerne har stemt nej til OK18. Heriblandt er ansatte ved Nordjyske Jernbaner A/S, der driver størstedelen af togtrafikken i Nordjylland.
Nordjyske Jernbaner står for størstedelen af togtrafikken fra Skørping til Skagen. DSB har siden august kun drevet lyntogene i regionen, der for kan en mulig konflikt blandt de ansatte ved Nordjyske Jernbaner A/S lamme store dele af den nordjyske togtrafik.
De ansattes nej til OK18 kan betyde at konflikten træder i kraft fra midnat d. 11 juni.
Konflikten handler om arbejdstidsregler. KL og Dansk Jernbaneforbund har allerede aftalt forhandling torsdag den 7. juni 2017.
- Vi møder i KL torsdag med en klar forventning om at finde en aftale. Men det kræver, at vi kan finde hinanden. Ellers er konflikten jo desværre en realitet fra midnat den 11. juni, siger forbundsformand Henrik Horup i en pressemeddelelse.
Der var en stemmeprocent på 79% blandt Dansk Jernbaneforbundsmedlemmer hvilket er er en stigning på 34% set i forhold til OK15. 85,5% af de ansatte stemte nej.
- Jeg glæder mig over den markante stigning i interessen for at stemme. Det er sundt og godt for demokratiet. NEJet er entydigt, men vi ønsker ikke konflikt og derfor ser vi frem til de kommende forhandlinger, siger forbundsformand Henrik Horup.
De afgivne stemmer fordeler sig som følger:
JA-stemmer: 33
NEJ-stemmer: 230
BLANKE stemmer: 6