Den nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), fik torsdag overdraget ministeriet fra tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
'Grundlæggende så er jeg tryg ved det danske sundhedsvæsen, og det er klart også min politiske ambition, at det skal vi også kunne være i årene, der kommer', siger beskæftigelsesministeren blandt andet.
- Jeg har meget stor respekt for, når vores medarbejdere i den offentlige sektor bruger deres stemme til at gøre opmærksom på noget, de oplever i deres hverdag.
- Jeg synes, det vidner om, at vi har nogle medarbejdere, også i regionen i Nordjylland, som er engageret ikke bare i deres egne forhold, men også i patienterne. Samt det stykke sundhedsfaglige arbejde, de er sat til at lave, det skylder vi dem både tak og respekt for. Og derfor lytter jeg selvfølgelig også, når de kommer med et brev af den her karakter.
Sådan svarer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til det bekymringsbrev, som mere en 14.000 ansatte i Region Nordjylland har sendt til regeringen og Folketinget.
Økonomiaftalen rammer hårdt - også i Nordjylland
I bekymringesbrevet står der blandt andet:
- Kære Regering og Folketing – I spiller hasard med vores sundhedsvæsen!
Udover de 14.000 ansattes brev, har ni nordjyske fagforeninger også tilsluttet sig det brev, som 20 fagforeninger i Region Hovedstaden skrev i juli.
For også i Nordjylland rammer økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner hårdt, lyder kritikken.
- Vi har sendt det her brev, fordi det jo er vores sundhedsvæsen, det er dit og mit sundhedsvæsen, som ikke kan holde til flere besparelser. Hvis vi siger, vi for nogle måneder siden var i knæ - så ligger vi ned nu, siger formanden for HK Kommunal, Katharina Hauge Antonsen.
Det kommer til at betyde vitale nedskæringer, hvis ikke vi passer rigtig godt på
Mads Duedahl, regionsrådsformand
Hertil svarer beskæftigelsesministeren dog, at hun på trods af de bekymrede ansatte ikke er bekymret for det danske sundhedsvæsen.
- Altså jeg oplever nu, at vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, der gør en kæmpe forskel hver eneste dag, de går på arbejde. Selvfølgelig skal vi lytte, når de siger, at der er noget her, der er i gang med at slå sprækker. Det gør vi også, og det oplever jeg også, at man gør både lokalt og regionalt. Men grundlæggende så er jeg tryg ved det danske sundhedsvæsen, og det er klart også min politiske ambition, at det skal vi også kunne være i årene, der kommer.
Regeringen har for nyligt afsat 350 millioner kroner ekstra til landets regioner i erkendelse af, at sundhedsområdet er udfordret. Men ifølge den nordjyske regionsrådsformand Mads Duedahl (V) rækker det slet ikke til at få budgettet til at gå op.
- Jeg synes egentlig, at vi har gjort, hvad vi kunne, men nu melder virkeligheden sig bare, og så må Christiansborg jo vurdere, om man har lyst til at prioritere sundhedsvæsenet, eller om man hellere vil have et sundhedsvæsen, hvor vi begynder at skære i de ydelser, vi har. For det er jo altså regionen, der i sidste ende tager ansvar, ved at vi får økonomien til at balancere, og det skal vi nok gøre. Men det kommer til at betyde vitale nedskæringer, hvis ikke vi passer rigtig godt på.
Men sender I ikke også bare aben videre ved at sige det, du siger her?
- Nej, jeg synes egentlig, at vi tager ansvar ved at være åbne og ærlige. Vi skal nok få det hele til at passe i sidste ende, men jeg tror ikke, at der er særligt mange danskere, der sidder ude i stuerne lige nu og forstår, hvorfor vi er nødsaget til at spare i regionerne, påpeger regionrådsformanden.
Regeringen erkender, at det grundet den stigende inflation er blevet svært at drive et sundhedsvæsen, men netop på grund inflationen, er de også forsigtige med at tilføre penge til området. Derudover mener Ane Halsboe Jørgensen, at det er en misforståelse, at der er masser penge i statskassen, og derfor er de ikke klar med akut økonomisk-hjælp til sundhedsvæsnet.
- Altså, det er en misforståelse, det der med at sige, at vi har bare masser af penge, og at penge ikke er noget spørgsmål, og at vi har uanede mængder af penge. Det er simpelthen ikke rigtigt.
- Det er rigtigt, at fordi vi nærmer os tre millioner mennesker i arbejde i det her land, og vi har historisk få på kontanthjælp for eksempel, så ser økonomien bedre ud, end vi havde frygtet på ryggen af krise, corona og inflation, og dermed er der fundet ekstra penge frem mod 2030.
- Regeringen sagde første gang, der blev fundet ekstra penge, at frem mod 2030 er der fem milliarder af det her, der kommer ud i sundhedsvæsenet. Udover tre milliarder til psykiatrien. Og jeg siger ikke, at det ændrer på, at der er nogle svære beslutninger her nu. Det har jeg respekt for, at vores regionale politikere sidder med. Men der er et blik for, at vores sundhedsvæsen er vigtigt, og det bliver også prioriteret i årene, der kommer, afslutter beskæftigelsesministeren.
