Læsø mister fjerdedel af beboere
Foto: TV2/Nord
Flere og flere flytter til de større byer og det vil man kunne mærke på blandt andet Læsø. Om 27 år vil indbyggertallet være faldet med 25 procent.
Udviklingen vil få stor betydning for boligprisudviklingen i de kommende år. Det siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea.
Selvom det ser sort ud for Læsø, så vil der blive flere om at dele pladsen i København i 2040. Antallet af københavnere vil vokse med 35 procent til over 755.000 personer, viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.
- I vinderkommunerne har boligejerne udsigt til, at antallet af interesserede boligkøbere øges. Det vil alt andet lige forbedre sælgernes forhandlingsstyrke og betyde flere salg, som vil være med til at presse boligpriserne op«, siger hun i en kommentar til tallene.
Lise Nytoft Bergmann understreger, at stigende boligpriser i særdeleshed vil gøre sig gældende i de kommuner, hvor ny byggejord er en mangelvare, og hvor en stor del af tilflytterne skal proppes ind i den eksisterende boligmasse.
- I kommuner, hvor befolkningstallet falder mærkbart, er situationen Her kan det godt gå hen og blive hårdt for boligejerne, ikke mindst når man tager i betragtning, at boligpriserne allerede er faldet betydeligt«, siger boligøkonomen.
Nordeas boligøkonom understreger dog, at prognoser kan nå at ændre sig. Og at befolkningsudviklingen kan komme til at forløbe anderledes end forudsagt. I landets yderområder kæmper man for at vende udviklingen.
- Modebilledet af, hvor det er populært at bosætte sig, kan tviste udviklingen i de kommende år, om end der skal en større kovending til, hvis vandringen fra land til by skal stoppes og ikke blot udsættes en smule, siger boligøkonomen.