Det var en voldsom nat mellem den 3. og 4. februar i 1825. En kraftig storm fik Nordsøen til at bryde hul ved Agger Tange, så saltvand strømmede ind i fjorden.

Det var det øjeblik, at den oprindelige Limfjorden var historie og en ny Limfjorden blev skabt.

- Det er en stor dag, når man som jeg til daglig arbejder med Limfjorden. Jeg plejer, at sige, at år 1825 for os er, hvad år 0 er for kristendommen, siger direktøren for Limfjordsmuseet i Løgstør, Anders Bloksgaard.

I løbet af få dage efter stormfloden i 1825 døde ferskvandslivet i Limfjorden. Der er vidnesbyrd om, at man flere steder gik i døde fisk til livet. En naturkatastrofe var hændt.

- På bagkant af katastrofen opstår et væksteventyr i en fjord, som ikke længere er en fjord men et sund, hvor man kan komme ud i begge ender, siger Anders Bloksgaard.

Se indslaget om den velkendte fødselar nedenfor.

Den vestlige del af Limfjorden levede før 1825 en afsondret tilværelse. Der var ikke passage for skibe ved Løgstør på grund af Løgstør Grunde, men med bruddet ved Agger Tange blev der skabt en vej ud.

- De små samfund ved den vestlige del af Limfjorden havde pludselig en vej ud i verden. De kunne nu handle med England og Norge, siger Anders Bloksgaard.

Samtidig vender fiskelivet tilbage til fjorden. Nu er det saltvandsfisk, og der er masser af dem. Men med hullet til Nordsøen opstår også nye udfordringer.

- Der bliver pludselig flere oversvømmelser inde i fjorden. Byer som Skive, Lemvig og Løgstør bliver jævnligt oversvømmet, fortæller Anders Bloksgaard.

Selvom Limfjorden nu har et par hundrede på bagen slanger den sig stadig videre gennem det nordjyske.

Mindst 1778 bortvisninger af elever på baggrund af voldelig adfærd.

Det er, hvad der har været på de danske folkeskoler i løbet af de seneste to år, fortæller Berlingske, der har fået indsigt i sager fra en tredjedel af folkeskolerne i Danmark.

Volden ses blandt andet ved knytnæveslag i ansigtet og kvælertag. Også lærere oplever at blive udsat for vold af elever.

- Man vil gerne gøre det godt, og man har ikke muligheden for det, fordi man ikke har nok ressourcer, og man har måske ikke de rigtige handlemuligheder, og det kan opbygge en form for moralsk stress, hvor man ikke føler, man lykkes, og det er nedbrydende for vores medlemmers liv, siger formand for Aalborg Lærerforening, Karsten Lynge Simonsen.

Ønsker lovændring

Han ønsker, at der bliver handlet hurtigere på sådanne episoder og mener, at der kunne være flere bortvisninger.

- En bortvisning kan også være et sceneskifte og et wake up-call på nogle områder, hvor man kommer væk fra det mønster og relationer, man har været i, og man får en frisk start.

Lærerne kan dog have svært ved at gribe ind over for voldelige elever.

- Lige nu er vores medlemmers retssikkerhed udfordret, for så snart vi begynder at røre ved børnene, altså skubbe dem væk eller gå imellem, så er vi faktisk i gang med at sætte vores ansættelsesforhold på spil, siger Karsten Lynge Simonsen.

Han mener, at lovgivning og en bekendtgørelse, der tillader 'fysisk guidening' er en del af løsningen.

- Det har man også på andre velfærdsområder i Danmark, og jeg synes, det er nødvendigt, at det kommer ind, siger formanden.

Nordjyder med handicap, der venter i måneder og endda år på få lov at bruge deres egne penge på en julegave eller en cykel.

Eller en værge, der rydder en ældre kvindes hjem, og efterfølgende er sølvtøj og porcelæn pludselig pist væk.

Eksemplerne på kritisable historier om professionelle værger har været mange i TV2 Nords dækning det seneste halvandet år.

Og nu er sagen for alvor rykket ind på Christiansborg, hvor Justitsministeriet mandag har sendt et lovudkast i høring på værgemålsområdet.

Her vil regeringen tage livtag med de alenlange sagsbehandlingstider i Familieretshuset, som skal godkende, hver gang en værge søger om, at en borger skal bruge sine egne penge.

Som da TV2 Nord kunne fortælle, at Jørgen skulle vente fire år på at få lov at købe julegaver.

Samtidig skal der ifølge lovudkastet være en øvre grænse for, hvor mange værgemål en værge må have. TV2 Nord har set eksempler på værger med over 70 værgemål. Det nye lovudkast lægger dog op til, at man stadig må være værge for op til 50 forskellige borgere.

Derudover lægges der op til en selvstændig strafbestemmelse for værger, der misbruger der hverv.

- Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar, udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Familieretshuset skal blande sig mindre

Efter TV2 Nords dækning vil ministeren lette Familieretshusets administration, blandt andet ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse.

- Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål, men øger naturligvis også risikoen for misbrug. Men det kan ikke være sådan, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende, siger han.

Venstre nordjyske retsordfører, Preben Bang Henriksen, har i snart halvandet år presset på for at få strammet værgelovgivningen. Han er tilfreds med, at der nu kommer handling.

- Jeg er utroligt glad for, at der nu er kommet hul på bylden. Vi har været vidne til en skandaløs behandling på området. Det er vanvittigt, at umyndiges har skullet vente i måneder og år på, at få lov til at anskaffe sig helt almindelige ting som møbler eller en cykel, siger han.

- Jeg håber og tror på, at vi får gjort op med en lovgivning, der i den grad har trængt til en revision, siger Preben Bang Henriksen.

Når lovudkastet har været i høring, forventes justitsministeren at fremsætte det til behandling og vedtagelse i Folketinget.

'I gode hænder'.

Sådan lyder sloganet på Region Nordjyllands ambulancer.

Du kan dog risikere at skulle vente i lang tid på dem. Det er blandt andet derfor, at statsrevisorerne efter en beretning fra Rigsrevisionen udtaler kritik af regionernes ambulancedrift.

Er blandt de dårligste regioner

Region Nordjylland er længst fra at overholde kravene ifølge statsrevisorernes beretning.

Både når det kommer til at opfylde sit mål for responstiden for A-hændelser og B-hændelser i perioden 2021 til 2023, men også i forhold til at overholde den aftalte driftstid, det vil sige, at ambulancerne har været til rådighed færre timer end aftalt.

Det generelle billede viser nemlig ifølge beretningen, at målopfyldelsen i forhold til A-hændelser er høj for regionerne, dog er det med undtagelse af Region Nordjylland.

Samtidig berettes der om, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland i de fleste år ikke har opfyldt deres mål for B-hændelser.

Region Nordjylland og regionens private leverandører har desuden ikke overholdt kravet til mobiliseringstid (hvor lang tid der må gå, før ambulancerne kører afsted til en hændelse, red.) ifølge statsrevisorerne.

Her har regionens drift nemlig overskrevet kravet med 22 procent, mens den private leverandør har overskredet kravet med otte procent.

Overholder eget mål

Der er krav om, at regionerne skal opstille mål for responstiden og løbende følge, om målene opnås.

Når det kommer til A-hændelser overholder Region Nordjylland sit eget mål, der lyder på 90 procent. Dog er regionens mål en del lavere sat end de resterende regioners mål.

Modsat Nordjylland lykkedes Region Sjælland nemlig med at opfylde responstiden for A-hændelser i 97 procent af tilfældene, mens Region Syddanmark opfyldte målet ved 96 procent af udrykningerne.

Når det kommer til B-hændelser ser det dog anderledes ud i Region Nordjylland. Her opfylder regionen nemlig ikke sit mål for responstiden om at ankomme inden for 30 minutter.

Målet lyder på 93 procent, og det opfylder Region Nordjylland i perioden blot i 85 procent af tilfældene. Det er næstlavest sammenlignet med de andre regioner, og kun Region Hovedstaden er lavere med 75 procent.

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i december 2023 på baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne.

Rigsrevisionens beretning om drift af ambulancer i regionerne er blevet behandlet på statsrevisormødet 3. februar 2025.

TV2 Nord har gennem de seneste år fortalt flere historier om, hvordan de nordjyske ambulancer kommer for sent og ofte er ude af drift.

Senest fortalte TV2 Nord i august 2024, hvordan antallet af ambulancer, der ikke er i drift, var steget markant siden januar 2023.

To-etagers hus i første parket ud til byens store sø. Ja, tak!

Det var i hvert fald det, to grundejere på Markedsvej i Aabybro ønskede tilladelse til fra Jammerbugt Kommune.

Derfor tog kommunen sagen op og lavede en forundersøgelse.

Det fik gang i boligområdets andre borgere, som bestemt ikke syntes om, at de 37 boligejere i første parket ud til søen skulle kunne opføre boligbebyggelse i to etager.

Blandt andre Mads Kyed Jensen, der selv bor i første parket, var imod ønsket og gik før nytår i gang med en underskriftsindsamling.

- Vi er nødt til at prøve et eller andet, for vi vil være ærgerlige over det, hvis det bliver vedtaget, fortalte han til TV2 Nord.

Enige om at skrinlægge planer

I alt blev der indsamlet 37 underskrifter fra borgerne, der var imod den udvidede tilladelse, og derudover modtog kommunen også en lang række bemærkninger.

- Det er jo en forundersøgelse, vi har lavet, og den viser, at der er ingen borgere, der synes, det her er en god idé. Der er kommet underskriftsindsamling og 20 høringssvar, hvoraf kun ét forholder sig nogenlunde positivt til det, hvilket handler om, at man også vil have lov at bygge i anden række.

Det fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Niels Christian Hem (V).

Bemærkningerne lyder blandt andet på, at bebyggelse i to etager vil skabe indsigtsgener, da naboer derved vil kunne have mulighed for at kigge ned i andre hjem og haver. En bemærkning peger også på en stigning i ejendomsskatten og lavere ejendomsværdier.

Kommunen tog boligejernes ord til sig og tog derfor mandag en endelig beslutning.

- Derfor er vi enige om, at vi måtte lægge den her på hylden, fortæller udvalgsformand Niels Christian Hem (V).