Det tog Anton Møller 10 minutter at fylde sin gule plastikpose. 

På en tur langs stranden nær Vangså i Thy fandt frivillige alle mulige former for affald. 

- Det er rigtig meget sådan noget isoleringsskum, man kender fra indersiden af køleskabe og frysere, siger Anton Møller. 

Han er ansat hos miljøvirksomheden Strandet, og søndag inviterede virksomheden frivillige med på stranden ved Vangså for at samle skrald. 

- Jo flere, vi kan vise, hvor meget, der skyller ind på vores kyster, jo flere bliver bevidste om at plast og affald i vores natur er et omfattende problem, forklarer en medejer af Strandet, Jens Wilhelm om dagens mission. 

- Det er skræmmende at se, at den måde, vi mennesker vi bruger ting på, har konsekvenser for vores miljø. At vi ikke er gode nok til at håndtere vores affald, så vi sørger for, at det ikke ender i naturen, uddyber han. 

En af de frivillige, som er med er Katrine Bergmann.

Hun håber, at hendes deltagelse kan inspirere andre til at samle skraldet fra strandene i Thy. 

- Hvis man går herop i klitterne ligger alle de tomme plastikflasker, men hernede på stranden, i tanget, ligger de små stykker plastik. 

- Jeg synes faktisk, det er en ret fed måde at bruge sin søndag på. Det er lidt kedeligt bare at slappe af derhjemme, siger hun. 

Ifølge virksomheden Strandet har de siden 2019 samlet 27750 kg affald fra Vestkysten. 

Hver måned arrangerer virksomheden en strandrensning, og samler mellem 200-500 kg affald hver gang. 

Denne gang blev det til hele 542 kilo - som kan ses på billedet herunder.

Det skal være forbudt at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat.

Det mener i hvert fald regeringen, der netop har præsenteret sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø.

Mere præcist er det omkring Natura 2000-området Den Kinesiske Mur, Kims Top og Hertas Flak, det skal gøres forbudt at fiske med bundtrawl.

Derudover lægges der op til at gøre det forbudt at fiske med bundtrawl i Bælthavet.

- Der er et akut behov for at forbedre tilstanden på havbunden i Bælthavet og Kattegat. Bundslæbende fiskeri har en negativ påvirkning på havbunden og bunddyrene og dermed hele den marine fødekæde. Det bidrager til, at havets dyr har sværere ved at søge føde og gyde og blive til sunde bestande, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:

- Bestanden af Danmarks mindste hval, marsvinet, er mere end halveret på bare syv år. Torsken er stort set forsvundet fra de indre farvande. Vores hav har brug for handling. Derfor indfører vi nu et forbud mod bundslæbende fiskeri i Bælthavet og dele af Kattegat, der skal give vores havnatur og livet på havbunden ro til at komme tilbage.

Otte års opsigelsesfrist

Som en del af udspillet vil der blive iværksat kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere, ligesom der lægges op til, at rettighederne til muslingefiskeri i de berørte områder opsiges med otte års varsel.

Hvis udspillet bliver til virkelighed, betyder det, at det vil være forbudt at fiske med bundtrawl i et 18.000 km2 stort område, hvilket svarer til 17 procent af de samlede danske havarealer.

I november slog en rapport fra DTU Aqua fast, at fiskeri med bundtrawl ødelægger sårbar havbund i meget højere grad end hidtil antaget.

- Det er jo det fiskeri, der er aller mest ødelæggende. Metoden er at grave alle bunddyr op af bunden, knuse dem, og lade dem svæve rundt i vandet, fordi det tiltrækker rødspætterne. Og så vender man tilbage og fisker rødspætterne op. Og det gør jo, at man ikke blot fanger en stor del af rødspætterne, men deres fødegrundlag er også væk, sagde Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug til TV2 Nord i november.

Tidligere har der også været fremsat forslag om, at det skal være forbudt at fiske med bundtrawl ved Lønstrup Rødgrund, Thyborøn Stenvolde, Jyske Rev, Store Rev og Gule Rev

CO2-afgift neutraliseres

Men udspillet, der indeholder 34 tiltag betyder også, at fiskeriet nu officielt kan ånde lettet op. Den CO2-afgift, som både fiskere og følgeerhverv har harceleret over den seneste tid, bliver neutraliseret.

En af fiskernes store kritikpunkter har været, at de ikke har mulighed for at købe grønnere alternativer til den diesel, de bruger i dag.

Derfor vil regeringen med udspillet understøtte energieffektiviserende tiltag på fiskerfartøjer.

I den grønne skattereform, der ligger til grund for CO2-afgiften, er der afsat 391,5 millioner kroner til at kompensere fiskeriet, men med dagens udspil lægges der op til at afsætte yderligere 468,5 millioner kroner til kompensation.

Kompensationen dækker nu de afgifter, som det forventes fiskerne skulle betale i afgift fra 2025-2029.

Fra 2030, skal fiskerne betale 750 kroner i afgift per ton CO2 fra 2030.

Bare kom.

- Der forventes ikke noget af dig. Du skal ikke have en bestemt rolle. Du kan bare sidde og arbejde med det kreative - og bare være.

Sådan er budskabet fra 15-årige Katrine Boelt Jørgensen, som er blevet en fast del af en ny gruppe unge, der hver onsdag aften tager til Krea-cafe i frivilligcenter Rebild.

- Hvis jeg har lidt travlt i min hverdag, er det rart nogle gange bare at sidde og slappe lidt af med noget kreativt. Det giver mig en ro, siger Katrine Boelt Jørgensen, der bor i Støvring.

- Vi har brug for sådan et tiltag i Støvring, siger hun.

Væltede ind af døren

Krea-cafeen startede op 8. januar, og Kreaheltene, som står bag, blev væltet bagover, da de slog dørene op.

- Vi måtte hente flere stole og borde, og det var så dejligt, for det er modigt af de her unge, primært piger, som møder op, for mange kommer alene, siger Thit Asmussen, der er Kreahelt i Kreaheltene, som hører under Børneulykkesfonden.

Og netop det at komme alene er ”helt lovligt”. For Krea-cafeen er et tilbud til alle unge – også dem, der føler sig ensomme.

Tal fra MaryFonden og Epion fra 2023 viser nemlig, at mere end hver femte ung føler sig svært ensom. Og det vil Krea-cafeen, som også tilbydes andre steder i landet, gerne sætte fokus på.

- Vi vil være en hånd i ryggen og lære dem det med at gå ud og være social og skabe relationer, samt møde nye mennesker, det kan godt være en god oplevelse, siger Thit Aamussen.

Men mange har sat ind på området her, og stadig føler flere og flere unge sig ensomme, er det her tiltag ikke bare et sandkorn i mængden?

- Jo, det kan man sige. Der er jo mange tiltag, men man er nødt til at skyde med spredehagl, så man rammer så bredt som muligt, så der er tilbud til alle. Jeg kunne godt drømme om, at der også var drenge her, men jeg ved godt, det er noget andet at få drengene med, men jeg håber, det her kan gøre noget ekstra, siger Thit Asmussen.

Centerleder: Vi ser et behov

Kreaheltene har i flere år skabt kreative rum for indlagte børn og unge på hospitalerne. Blandt andet på Aaborg Universitetshospital og Himmerland Børnecenter. Det er erfaringerne fra hospitalerne, der har banet vejen for de nye krea-cafeer.

- Det gode ved at lave noget kreativt og samtidig være sammen i en gruppe er, at det ikke gør noget, hvis ikke man har så meget at sige. Man sidder stadig og er en del af fællesskabet, fordi man laver noget med de andre. Og så kan man byde ind, hvis man har overskud, siger Thit Aamussen.

Det er Frivilligcenter Rebild, der ligger lokaler til krea-caféen. Og det er der en særlig årsag til.

- Vi ser især et stort behov for sociale aktiviteter for børn og unge, der ikke har fundet deres plads i almindelige fællesskaber såsom idrætsforeninger og lignende. Det glæder os derfor rigtig meget, at den nye krea-café er blevet taget så godt imod, siger Christina Dige Rejkjær, centerleder hos Frivilligcenter Rebild i en pressemeddelelse.

Har fået flere venner

Selvom Katrine Boelt Jørgensen ikke kommer i Krea-cafeen fordi hun føler sig ensom - eller mangler nye venner, så har hun alligevel fundet et nyt fællesskab, hun vil holde fast i.

- Jeg har fået flere venner, og noget, jeg kan se til frem til hver onsdag, siger Matilde Boelt Jørgensen.

Krea-cafeen er gratis for alle unge og kræver ingen tilmelding.

Både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar har gjort brug af den såkaldte rebreathe-metode, hvor rytterne indånder kulilte som et måleinstrument.

Men nu bliver systematisk brug af metoden forbudt.

Det bekræfter UCI i en pressemeddelse lørdag.

- UCI’s ledelseskomité har besluttet at forbyde gentagen indånding af kulilte (CO) i cykelsport. Forbuddet træder i kraft den 10. februar 2025 og har til formål at beskytte rytternes helbred. Gentagen eksponering for kulilte kan føre til både akutte og kroniske helbredsproblemer – såsom hovedpine, træthed, kvalme, svimmelhed og forvirring.

- I alvorlige tilfælde kan det udvikle sig til hjerterytmeforstyrrelser, kramper, lammelser og bevidsthedstab, lyder det.

Flere stjerner har stiftet bekendtskab med brugen af kulilte, og under sidste års Tour de France bekræftede både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar, at de har gjort brug af kulilte.

Et nødvendigt skridt, mener præsident

UCI-præsident David Lappartient ser forbuddet som et naturligt skridt for at passe på rytterne.

- UCI tager et modigt – men nødvendigt – skridt ved at forbyde gentagen brug af kulilte. Vores prioritet er at beskytte rytternes helbred og sikkerhed, og dagens beslutning et stort skridt i den retning, siger han i pressemeddelsen.

Det er dog stadig tilladt af gøre brug af metoden under medicinsk behandling samt under opsyn af medicinsk personale.

Rytterne skal registrere i deres medicinske journal, hvis de inhalerer kulilte for at få en måling af hæmoglobinmassen.

I maj 2024 var 25 ud af 216 præstestillinger i Aalborg Stift ubesatte. Her i februar 2025 er der kun tre ledige stillinger.

Flere erfarne kræfter er ansat, mens også ti nye præster er i januar blevet præsteviet, eller ordineret som det også kaldes, når en person bliver indviet til præstembedet.

- Det er en dag, som man har set frem mod under seks års uddannelse, nu står jeg endelig her og kan kalde mig præst, fortæller Louise Sundorf Christensen til TV2 Nord, da vi er med til ordination i Budolfi Kirke i Aalborg.

Den 28-årige sønderjyde har læst teologi i Aarhus og København, og nu skal hun altså være præst i Hjørring.

- Jeg er fra en almindelig folkekirkelig baggrund, så på den måde har tro undervejs i studielivet ikke været noget, som jeg har stoppet op og studset en hel masse over, det har snarere været noget, som jeg har læst om. Så det med at være præst og omsætte det akademiske fra uddannelsen til at det pludselig skal være mere forkyndende, og at jeg som person skal kunne stå til regnskab, for det jeg siger over for flere instanser, det har jeg haft en del overvejelser omkring, siger Louise Sundorf Christensen.

Den hvide alba

Under selve præstevielsen i Budolfi Kirke er Louise Sundorf Christensen og de fire andre nye præster i første omgang iført en hvid beklædningsgenstand, en såkaldt alba, over deres sorte præstekjole. Undervejs i ceremonien tager de albaen af, og efter knap halvanden time med ritualer kan de så kalde sig præst.

Tilstede i kirken er venner og familie samt en masse af de præster, som nu bliver kollegaer.

- Det lyder nok meget klichéagtigt, men det er sådan en oplevelse, som jeg ikke rigtig har ord for. Man kan ikke rigtig lade være med at smile, og jeg er sådan bevæget over alt, der er sket, forklarer Louise Sundorf Christensen.

Først og fremmest ser den nyudklækkede præst frem til at komme i gang og få noget erfaring.

- En ting er, hvad jeg skriver og siger, noget andet er, hvad folk hører. Det er en opgave, som jeg glæder mig til.

Ungdomspræsten

Udover at være sognepræst i Sankt Hans-Sankt Olai Pastorat i Hjørring, skal Louise Sundorf Christensen også være ungdomspræst.

- Ungdomspræst er et vidt begreb, for hvem er ung, er det en særlig alder, er det et sindelag, er det under uddannelse er det det ene eller det andet? Jeg har et billede af min ungdom fra gymnasiet, og hvad en præst kunne have bidraget med der. Så det er sådan nogle tanker, jeg skal bruge til at tænke, hvad kan jeg skabe, fortæller hun.

Målet er få flere unge med ind i selve kirkerummet, men det er lige så vigtigt, at de får øjnene op for fællesskabet i kirken, mener hun:

- Det kan også være, at jeg bliver overrumplet af, hvad de unge selv kommer med i den relation, som jeg skal til at opbygge med de forskellige målgrupper, for ungdommen er ikke en masse, der er jo mange forskellige interesser.

Med jobbet som præst følger mange forskellige opgaver. Udover dagligdagen er der de mere festlige lejligheder som dåb og bryllupper, men også døden og livskriser vil være noget, som man i arbejdet som præst, kommer til at stifte bekendtskab med.

Hvad har du gjort dig af tanker om de svære snakke, som du skal have med folk?

- Det er noget, jeg har tænkt over. Jeg skal først og fremmest have erfaring med det. Først og fremmest har jeg tænkt mig at lytte og forsøge at finde de rigtige spørgsmål i forhold til det menneske, som jeg sidder over for, slutter den nyudklækkede præst.