Ja tak eller nej tak? - Trykte reklamer giver ingen mening
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er ikke første gang, at landets trykte tilbudsaviser bliver omdiskuteret.
I går kunne TV2 Nord fortælle om Reklame- og avisuddeler Erik Reiffenstein, der hver uge kan smide en hel affaldssæk fyldt med reklamer direkte i skraldespanden, fordi flere af de adresser, han skal levere til, slet ikke er beboede.
I Danmark modtager alle adresser reklamer. Den eneste undtagelse er, hvis man tilmelder sig ordningen "Nej Tak til Reklamer".
Men siden historien om Erik Reiffenstein har flere tilkendegivet i kommentarfeltet, at reklamer i stedet bør være et tilvalg.
Ja tak til reklamer
Tilbage i 2022 kom en række organisationer og virksomheder med en opfordring til politikkerne om, at indføre en "ja tak" ordning i stedet.
Hvor man altså som udgangspunkt ikke modtager reklamer, før man selv aktivt tilvælger det.
Men den idé var regeringen ikke med på.
Et af argumenterne for den løsning er, at detailhandlen ellers kan blive hårdt ramt, og at særligt de mindre butikker ikke vil kunne komme i kontakt med nær så mange kunder.
Coop var én af de virksomheder, der stod bag opfordringen om at skifte "nej tak" ud med "ja tak".
I følge dem, giver den nuværende løsning fortsat ingen mening.
- Ingen er vel interesserede i at uddele reklamer til nogen, som ikke ønsker dem, siger informationsdirektør i Coop Koncernen, Jens Juul Nielsen.
Koncernen selv har valgt helt at droppe de trykte reklamer fra både Brugsen og Dagli' Brugsen, som nu udelukkende reklamere digitalt - en løsning som fungerer super fint.
- Det giver meget bedre mening at bruge ressourcerne digitalt. Det er både billigere, og man kan introducere kunderne for flere funktioner som for eksempel opskrifter, fortæller Jens Juul Nielsen.