Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvor meget skal vi snakke handicap?

Foto: Brian Borch Daugaard

Hvis der er noget, der må være svært, er det at skulle gå ned i sådan en lokal fodboldklub, aflevere sådan et tre-kvart barn til træner Flemming, og så sige: ”Værsgo’ træner, nu skal Peter spille fodbold hos dig.”

Spørgsmålet kan virke malplaceret.

Men Peter Rosenmeier, den danske bordtennisstjerne og multivindende PL- og VM-vinder, har brugt et helt liv på at vise, hvad han kan, trods han blev født uden dele af både arme og ben.

Men for få år siden stillede den sympatiske himmerlænding sig frem og sagde, at det igen var tid til at tale om handicap, blandt andet fordi det efter at mange idrætsudøvere med handicap - ganske fair og forståeligt, også ifølge Peter Rosenmeier - gerne ville anerkendes.

Og ikke kun på trods af deres handicap.

- Jeg synes, det der med ligestilling er noget underligt noget egentlig, uddyber han i Tredje Halvleg til Brix & Jørgensen.

- Hvis jeg tænker 30 år tilbage og Billed-bladet og Ekstrabladet kom, skulle man passe sindssygt meget på. Fordi hvis man kommer i sådan en artikel, bliver det en stor jammerhistorie, om hvor fantastisk det er, at den her lille multihandicappede dreng, han kan noget som helst, forklarer i dag 39-årige Peter Rosenmeier, og understreger:

- Det er alt andet end det, jeg gerne vil signalere.

Parabordtennisspilleren stiller til sommer op i Paris til sit sjette PL - og hver anden gang vinder han guld, ifølge statistikken.

Det gjorde han således i 2016 i Rio og det katapulterede ham for alvor ind i danskernes bevidsthed.

Siden er der kommet både TV-programmer med ham som vært og en bog, 'Fri os fra medlidenhed'.

- Jeg vil gerne bringe det (handicap, red.) på banen som noget, vi kan snakke åbent om. Fordi jeg ved også – har jeg lært med tiden – at vi som samfund er enormt dårlige til at stille forventninger til folk, som ikke er som os selv. Og det er sådan set fuldstændig ligegyldigt, om det er et menneske, der har et handicap, eller om det er et menneske, der har forældre, der er alkoholikere eller narkomaner, eller folk med en anden etnisk baggrund, siger han.

Målmand uden arme og ben

Han bor i dag i Sverige med sin kone og to døtre, men har stadig familie i Hadsund, hvor han voksede op og havde sit "livs vigtigste træner".

Han nævner en ganske særlig episode, da han var seks-syv år gammel, hvor han glad tropper op i skole:

- Jeg ved jo godt, at jeg er anderledes end de andre, men jeg kan jo ikke på den måde se begrænsninger, husker han og forklarer samtidig, hvad man lavede i Hadsund, når man var dreng på hans alder.

To ting: Fodbold om sommeren og håndbold om vinteren.

- Og mine klassekammerater går til fodbold. Og jeg var vild med fodbold. Så tænkte jeg: "Det skal jeg kraftedeme da også!" siger Peter Rosenmeier.

Det endte med han blev målmand på de hvid-rødklædte syvmandshold i HB, "og så kunne jeg håbe på, at de ramte mig i kasketten, så den ikke gik ind,” griner han i samme ombæring.

Samtidig åbner han op for det dilemma, hans forældre stod i dengang.

- Hvis jeg var forælder til mig på det tidspunkt, ville jeg nok tænke, at det nok ikke er verdens fedeste idé.

- I den situation træffer mine forældre et rigtig, rigtig vigtigt valg. Fordi den nemme løsning vil være at sige: ”Peter, det synes vi virkelig er en dårlig idé. Lad os prøve at se, om vi ikke kan finde noget andet.” 

- Dels for min skyld, for at beskytte mig imod det nederlag, der kunne komme, men så sandelig også for deres egen skyld.

- Fordi hvis der er noget, der må være svært, er det at skulle gå ned i en lokal fodboldklub, aflevere sådan et tre-kvart barn til træner Flemming, og så sige: ”Værsgo’ Flemming, nu skal Peter spille fodbold hos dig.”

Vi skriver starten af 1990'erne, og ligesom i alle andre idrætsforeninger med børne- og ungdomshold er der forældre. Ambitiøse og (over-)beskyttende forældre, som "alle tror deres søn er den næste Brian Laudrup," som Peter Rosenmeier siger:

- Og så kommer der sådan en multihandicappet søn, der skal have bolden.

Men her er det, at Peter Rosenmeier igen forklarer, hvor væsentlig betydning det havde for ham og hans liv, at han dels havde nogle gode kammerater med gode forældre; en god plads i hierarkiet i byen - og sine egne ressourcestærke forældre.

Det ender nemlig med, at Peter spiller fodbold i syv år.

Det er ikke problemfrit, men "skal han klare sig selv, skal han lære at håndtere det her, og så må vi gribe ham," tror Peter Rosenmeier selv, bagtanken var fra sine forældre.

Derfor tøver han ikke, når han peger på den vigtigste person for ham: Mor.

- Specielt i min barndom, som foregik i perioder rigtig, rigtig meget på hospitaler, var min mor med hele tiden. Så jeg har nok brugt mere tid sammen med min mor, end de fleste har, og jeg husker intet af det værende negativt.

Faderens forfærdelige tanker

Han er med tiden - selvom han har bevaret sin bramfri facon, som er gået ind i danskerne med bordtennisbat - blevet bevidst om sin rolle som et holdningsmenneske. Og en inspiration.

- Jeg er jo selvfølgelig begunstiget af nogle meget ressourcestærke forældre og enormt meget held, ræsonnerer han i dag om sin opvækst i Himmerland.

- Og når jeg siger det, er det, fordi når jeg kigger tilbage på mit liv, kan jeg finde mange episoder, hvor der ligesom har været et coin flip, og den altid har landet på den rigtige side.

- Det hele stammer fra mine forældre og den måde, de vælger at kigge på mit handicap på - når de vel var kommet over chokket, tilføjer han og nævner samtidig sine to storebrødre, der er født "helt normale".

Han beskriver i bogen og igen i Tredje Halvleg især farens bekymringer og chok, efter han kom til verden.

- Dels er der jo det med at få et barn: Hvad fanden er det for et liv, det barn går ind i, når jeg ligger der to dage gammel og ser helt tosset ud, ikke? Kommer han nogensinde til at gå i skole? Kommer han nogensinde til at kunne spille fodbold ude i haven? Kommer han nogensinde til at kunne tage et arbejde, køre bil? Alle de der ting.

Han havde nogle forfærdelige tanker om dig og dit liv?

- Ja, og det er helt naturligt – men det er jo den kæmpestore fejl, man laver, når der sker et eller andet i ens liv, som er meget afvigende. Så tænker man 10, 15, 20, 25 år ud i fremtiden.

Peter Rosenmeier havde meget tidligt i livet styr på, hvordan han skulle fejre sine sejre. Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix

- Og det er det værste, man kan gøre i den situation. Fordi du har ikke svarene. Så du kan kun se død og ødelæggelse, forklarer Peter Rosenmeier i dag, næsten 40 år senere.

Fri os fra medlidenhed

Samtidig påpeger han også det for ham ubestridelige faktum, som mange ikke tør sige højt: Man tænker også på sig selv. 

- Kommer jeg nogensinde til at kunne tage på skiferie med min familie igen? Kommer vi nogensinde til at kunne tage på almindelige sommerferier, storbyferier? Kommer det her barn til at fylde alt?

- Der er jo alle mulige ting i det her, som er rigtig, rigtig svært at håndtere, men som du ikke kan sige udadtil, fordi alle folk vil tænke: "Hold kæft et egoistisk møgsvin."

- Men selvfølgelig er det det, man tænker, lyder det ærligt, inden han gør en ukarakteristisk pause, men siger derefter reflekteret og klart:

- Et eller andet sted er det pissefrækt af mig, at jeg stiller mig op og skriver sådan en bog (Fri mig fra medlidenhed, red.), hvor jeg shamer alle andre over en bred kam og siger: "Nu må I kraftedme tage jer sammen og komme ud over stepperne!"

Men han gør det - og til sommer kan det være, han gør noget andet, nok engang: Vinder guld til Danmark.

Og så er spørgsmålet igen: Hvor meget skal vi snakke handicap?

Du kan se sæsonens sidste afsnit af Tredje Halvleg herunder, på TV2 Salto eller TV2 Play - eller hvor du henter dine podcasts. 


Thor vinder årets politihund - Har reddet flere menneskeliv

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Det er en stolt hundefører, som var med på scenen, da Thor fik prisen.

Bortkomne borgere, at finde afgørende spor i store kriminalsager og stoppe farlige gerningsmænd på flugt.

Det er nogle af de ord, som sættes på den 11-årige Schäfer og politihund Thor til Dansk Kennel Klubs arrangement i Herning.

Her skulle Årets Politihund 2024 også kåret, og det blev nordjyske Thor.

- Jeg er utroligt glad og stolt. Det er en pris, der betyder rigtig meget for mig og Thor, siger Thors fører, Karsten Hav, der arbejder for Nordjyllands Politi som politiassistent og hundefører, og fortsætter:

- Han er jo en erfaren herre, og han har oplevet det meste, så det betyder meget, at hundeafdelingerne i Dansk Politi peger på netop ham. 

Årsagen til prisen

På Facebook har Dansk Kennel Klub lagt følgende op, som er nogle af årsagerne til, hvorfor Thor er kåret til Årets Politihund:

  • Thor fulgte cirka 3 km spor over marker, åløb og skov efter en indbrudstyv, hvor gerningsmanden til sidste kom til syne over markerne. Gerningsmanden forsatte sit flugtforsøg, og ignorerede anråbene om at stoppe, hvorved Thor blev "sendt på stop" og standsede gerningsmanden, som blev stillet til regnskab for flere indbrud.

  • Under ”Mia-sagen” søgte Thor på både gerningsstedet og findestedet for forbrydelsen, hvor han fandt helt afgørende beviser i sagen, der var med til at klarlægge hændelsesforløbet, samt få gerningsmanden dømt i både by-og landsret.

  • Under Aalborg Karneval blev en karnevalsgæst stukket alvorligt med kniv (drabsforsøg). Gerningsmanden løb fra gerningsstedet og skjulte sig i en baggård i det centrale Aalborg. Thor afsøgte baggården, hvor han under rundering fandt gerningsmanden, der lå og gemte sig bag en container. Anholdt til sagen og stillet til regnskab for drabsforsøget.

Kilde: Dansk Kennel Klub

Thor arbejder til dagligt som en såkaldt Gruppe-1 hund ved Nordjyllands Politi. Gruppe-1 hundene er de allerdygtigste og bruges primært ved drabssager, forsvindingssager og grove voldssager.

Thor gjorde blandt andet en afgørende forskel i Mia-sagen, og den nordjyske hund har flere gange reddet menneskeliv i sager med forsvundne demente.

Også Casper Jakobsen, der er politikommissær og hundeleder hos Nordjyllands Politi, sætter ord på, hvorfor det netop er Thor - og Karsten Hav - som kåres til vinder.

- Karsten og Thor har fuld plade. De har prøvet det hele, lige fra at redde menneskeliv på eftersøgning af bortkomne borgere, over at finde afgørende spor i store kriminalsager til at stoppe farlige gerningsmænd på flugt. Thor er i en særlig liga, men også Karsten bruger al sin tid på hele tiden at blive dygtigere. De er et rigtig godt makkerpar, fortæller han.


Røveri, vold og vidnetrusler: To unge mænd varetægtsfængslet

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Røveriet skete 17.20 ved busterminalen i byen.

Der kom flere former for sigtelser til en 22-årig og en 23-årig mand ved Retten i Aalborg, da de fredag i hele tre tilfælde forsøgte sig med røveri ved busterminalen i Brovst.

I to af tilfældene fik de to mænd intet ud af det, mens de i et tredje fik et offer til at overføre 2500 kroner på mobilepay. Derfor var de to mænd i grundlovsforhør lørdag.

Det fortæller anklager hos Nordjyllands Politi Kim Kristensen.

- Ved selve røveriet blev offeret tildelt flere slag og spark mod kroppen, og han blev også slået med skaftet af en kniv. Han blev tvunget til at overføre pengene til gerningsmændene, og han fik stjålet sin telefon, fortæller anklageren.

Ved de to andre tilfælde blev det ikke til et fuldbyrdet røveri, men forsøg på det.

- Den ene blev skubbet op ad en væg og truet med hammer for at overføre penge. Den anden blev også truet med hammer, men også med kniv til ansigtet og truet med at skulle sende penge, siger Kim Kristensen, der tilføjer, at ingen af ofrene her overførte penge til de to unge mænd.

Sigtelserne stopper dog ikke med røveri og forsøg på samme.

- Den 23-årige er også sigtet for vidnetrusler, da han sagde, "hvis det her kommer ud, så er du gone", mens han tog pegefingeren over halsen, siger anklageren og fortsætter:

- Den anden sigtede sagde til et andet offer, "sladrer du til politiet, er du død".

Hvad der foregik under selve grundlovsforhøret, kan anklageren ikke fortælle om, da dørene blev lukkede Men Retten fandt, at beviserne mod de to unge mænd var stærke nok til at varetægtsfængsle dem frem til 5. december.

Den 22-årige sigtede udbad sig betænkningstid i forhold til at kære dommen, mens den 23-årige kærede det på stedet. Derfor skal sagen med ham i landsretten i forhold til, om varetægtsfængslingen forbliver.


Foto: Nial Nordbjerg

AaB’er kan med to mål tangere hele Lyngby-holdets måltotal.

Head to head

  • De to hold har mødt hinanden 63 gange i Superligaens historie. Lyngby har vundet 18 opgør, mens AaB har vundet 28 gange. De resterende 17 kampe er endt uafgjort. Målscoren er 102-69 i AaB’s favør.

  • Seneste møde var i 8. spillerunde, hvor AaB vandt med 2-1 i Aalborg. Mathias Jørgensen scorede 1 af sine i alt 7 Superliga-mål, mens den 18-årige Mads Bomholt scorede sit første Superliga-mål i karrieren.

  • Seneste møde på Lyngby Stadion var i maj 2023. Lyngby vandt med 2-1, hvilket var holdets første sejr over AaB i 9 forsøg.

  • De to hold har mødt hinanden én gang tidligere på selve kampdagen den 10. november. Det var i 1995, hvor opgøret endte 0-0 på Lyngby Stadion foran blot 1.047 tilskuere.

  • Det mest målrige opgør faldt i december 2007. Det endte 5-3 i Aalborg, hvor Lyngby førte 3-0 efter 39 minutter, hvorefter AaB vendte det hele til en bemærkelsesværdig 5-3 sejr. Den tidligere landstræner Kasper Hjulmand var ved den lejlighed træner for Lyngby.

  • AaB’s største udesejr i Superligaens historie lyder på 7-0. I marts 2002 vandt nordjyderne hele 7-0 i Lyngby foran blot 889 tilskuere. Den tidligere landsholdsspiller Michael Silberbauer scorede 3 mål i kampen.

  • De to trænere, Menno van Dam og Morten Karlsen, mødte hinanden i 9. spillerunde, hvor Menno van Dam trak sig sejrrigt ud. Karlsen har også én gang tidligere mødt AaB i pokalturneringen, da han stod i spidsen for HB Køge. Her vandt AaB med 3-0.

  • AaB’s Mathias Jørgensen har scoret 7 Superliga-mål i denne sæson. Hele Lyngbys hold har tilsammen scoret 9 Superliga-mål i denne sæson.

  • AaB’s nuværende højreback Kasper Jørgensen skiftede i januar 2023 fra Lyngby til netop AaB. Jørgensen er noteret for 56 Superliga-kampe for Lyngby og scorede i september måned 2022 for Lyngby mod AaB i en kamp, der endte 1-1.

  • AaB’s Superliga-mål nummer 600, 900 og 1500 er alle scoret mod Lyngby. Målene er sat ind af henholdsvis Indrek Zelinski, Rade Prica og Mathias Ross. Sidstnævntes bror, Oliver Ross, er nuværende spiller i AaB og samtidig den spiller i den nuværende trup med næstflest Superliga-kampe for AaB.

  • Det er de to hold i Superligaen, der har indkasseret flest afslutninger imod sig indtil nu i sæsonen. AaB (122) og Lyngby (114).

  • Dommer Mikkel Redder dømmer sin Superliga-kamp nummer 93 i karrieren. Lyngby og AaB er de to klubber, som Redder har dømt 3.- og 4.-flest gange i karrieren. Han har dømt det interne opgør 3 gange tidligere, og Lyngby har endnu ikke formået at vinde et af opgørene.

Lidt om klubberne - Lyngby

  • Hvis Lyngby scorer 2 mål i kampen, vil det være klubbens mål nummer 800 i Superligaens historie.

  • Sævar Atli Magnusson kan spille sin Superliga-kamp nummer 75 i karrieren. Islændingen har lavet 1 mål i denne sæson og har således stadig et stykke til de 5 Superliga-mål, han lavede sidste år.

  • Lucas Lissens kan spille sin Superliga-kamp nummer 25 i karrieren. Lissens blev den 10. spiller fra Belgien til at få debut i Superligaen og er nu den belgiske spiller med 3.-flest Superliga-kampe i historien efter Igor Vetokele (44) og Anthony D’Alberto (31). Lissens er tilmed den spiller med flest bolderobringer per 90 minutter i Superligaen.

  • Pascal Gregor blev senest noteret for et selvmål mod AGF. Det var forsvarsspillerens selvmål nummer 3 i karrieren, hvilket placerer Gregor på en delt 7.-plads over flest selvmål i Superligaens historie. Flest har Kian Hansen, der har lavet 7 selvmål i Superliga-karrieren.

  • Frederik Gytkjær scorede senest mod AGF og er dermed på 2 Superliga-mål i sæsonen (samme antal som Jonathan Amon). Gytkjær kan nu spille sin Superliga-kamp nummer 105 i karrieren for Lyngby og vil dermed udligne Piotr Harens 17.-plads over flest Superliga-kampe for klubben.

  • Marcel Rømer spillede senest sin Superliga-kamp nummer 115 for Lyngby. Hvis midtbanespilleren spiller igen mod AaB, vil han gå alene forbi Lasse Fosgaard på 10.-pladsen over flest kampe for klubben. Næste mand på listen er Martin Birn, der er noteret for 118 Superliga-kampe for Lyngby. Rømer fik ligeledes et gult kort mod AGF og har nu samlet 23 gule kort i Lyngby-karrieren. Det er 3.-flest efter Martin Birn (32) og Claus Christiansen (25).

  • Lyngby har netop forlænget med Tobias Storm, så kontrakten løber til 2027. Tobias Storm har været skadet og har ikke spillet siden Lyngby sidst mødte AaB. Hvis Storm kommer i kamp, vil det være hans Superliga-kamp nummer 50 i karrieren.

  • Lyngby har blot vundet 1 sejr i 14 Superliga-kampe i denne sæson. Træner Morten Karlsen har dermed et pointsnit på 0,64 per kamp. Næste gang Karlsen står i spidsen for Lyngby, vil det være kamp nummer 15. Han vil dermed udligne Hasse Kuhn, der i 2001/02-sæsonen stod i spidsen for det Lyngby-hold, der undervejs i sæsonen gik konkurs.

  • Lyngby-målmand Jannich Storch er efter AGF-kampen noteret for den næsthøjeste redningsprocent (72 %) i Superligaen efter Viborgs Oscar Hedvall (76 %).

  • Lyngby har blot scoret 9 mål i sæsonen, hvilket inden runden er hele 6 færre end Vejle. 3 af målene er scoret i 1. halvleg, hvilket ligeledes er færrest af alle i Superligaen.

  • Leon Klassen fik rødt kort mod AGF og er dermed i karantæne til opgøret mod AaB. Klassen er den seneste Lyngby-debutant i Superligaen, hvor han samtidig blev den 7. spiller fra Rusland til at få debut i Superligaen.

AaB

  • AaB spillede senest 3-3 mod Vejle. Det var 3. gang i denne sæson, at AaB formåede at score 3 mål i samme kamp. Det var samtidig sæsonens 3. uafgjorte kamp.

  • AaB har tabt 7 Superliga-kampe i denne sæson. I samtlige 7 kampe har holdet ikke formået at score. Målscoren er 0-18.

  • Mathias Jørgensen scorede senest sit 7. sæsonmål for AaB. Klubben har lavet 16 Superliga-mål i denne sæson, så Jørgensens mål udgør 44 % af målene.

  • AaB scorede senest sæsonens første mål via en standardsituation. Omvendt har AaB indkasseret 10 mål via standardsituationer, hvilket er næstflest af alle hold i Superligaen, kun overgået af Vejle (12).

  • John Iredale scorede senest for anden Superliga-kamp i træk. Iredale blev den 11. spiller fra Australien til at score i Superligaens historie og kan nu blive den første australier siden Awer Mabil til at score i 3 Superliga-kampe i træk, hvilket skete i 2019/20-sæsonen.

  • Bjarne Pudel scorede senest sit første Superliga-mål i karrieren, da han scorede til 3-2 mod Vejle. Pudel blev dermed den 19. målscorer fra Tyskland i Superligaens historie.

  • Oliver Ross brændte straffespark mod Vejle, hvilket var AaB’s andet brændte straffespark i denne Superliga-sæson. Det er flest af alle klubber. Dommer Aydin Uslu tildelte AaB 2 straffespark i kampen og er nu oppe på 7 tildelte straffespark i 7 Superliga-kampe i denne sæson.

  • Jubril Adedeji fik senest sit første gule kort i Superligaen. Adedeji blev dermed den 11. englænder til at få gult kort i Superligaens historie.

  • AaB har nu indkasseret 28 mål i denne sæson. 8 af målene er faldet inden for kampenes sidste 15 minutter. Det er flest af alle hold, dog samme antal som Vejle og Sønderjyske.

  • AaB har fået næstflest gule kort (29) i denne sæson. AaB har hele 4 spillere med minimum 4 gule kort.


Sårbar natur ødelægges af bomtrawl: Genetablering tager lang tid, siger forsker

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

En af eksperterne bag den nye rapport fortæller også, at der er tegn på overfiskeri i nogle områder.

Bomtrawl er igen kommet på dagsordenen med en ny rapport fra DTU Aqua, som viser, hvordan den omdiskuterede metode, der typist bruges af hollandske fiskeres, presser havbunden til det yderste.

Rapporten giver en detaljeret beskrivelse af, hvad konsekvenserne af fiskeriet er, og hvordan havbunden ser ud i Jammerbugten. Og det er langt mere skadeligt end hidtil antaget.

En af konklusioner i rapporten er, at havbunden i Jammerbugten i meget højere grad, end man før har vidst, består af sand, sten og stenrev.

- Vi har også kortlagt ret præcist, hvor de forskellige fiskerier foregår i Jammerbugten. Der kan vi se, at bomtrawling foregår præcis i de her områder med blandet havbund, med sand, sten og stenrev, fortæller Grete Elisabeth Dinesen, der er seniorkonsulent hos DTU Aqua og en af forskerne bag undersøgelsen.

Hos fiskerne ved eksempelvis Thorup Strand er de glade for den nye rapport, som i følge dem giver et gennembrud af forståelsen for det hav, de har med at gøre.

- Det er jo det fiskeri, der er allermest ødelæggende. Metoden er at grave alle bunddyr op af bunden, knuse dem, og lade dem svæve rundt i vandet, fordi det tiltrækker rødspætterne, lyder det blandt andet fra Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Netop fiskerne, der ikke bruger bomtrawl, som hollænderne gør, kan blive presset af metoden, lyder det fra Grete Elisabeth Dinesen.

- En af de andre vigtige ting, vi har set i analyserne, det er, at der er en konkurrence om de samme fiskepladser mellem der, hvor bomtrawlerne fisker, og så de lokale fiskere, der fisker med garn på stenene og med snurre, der er på sandbunden mellem stenene. Vi kan se i analyserne, at der er et tegn på et overfiskeri, blandt andet på rødspætter, lyder det fra forskeren.

Store konsekvenser

På havbunden i Jammerbugten, der også består af stenrev, finder man koraller, som tager skade af bomtrawl - men det har det også generelt for havbunden.

- Vi har lavet nogle redskabsforsøg med bomtrawl, som viser, at når man fisker med det redskab, er der stor sandsynlighed for, at trawlet fanger sten og vender sten, siger hun og fortsætter om et nyt forsøg:

- Vi kan se, at trawlet skraber store mængder af bløde koraller af stenene. De her koraller kan blive ret gamle, over 30 år gamle, og de er lang tid om at genetablere sig. Det betyder, at de skader, der sker, når man bomtrawler på blandet havbund med sand, sten og stenrev, de er permanente eller tager i hvert fald lang tid, før de bliver genoprettet.

Se hele indslaget fra Jammerbugten om rapporten her:

Hvad kan rapporten bruges til?

Rapporten fra DTU Aqua kostede hele 30 millioner kroner at få lavet og blev bestilt af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Minister for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Jacob Jensen (V) kan ikke forestille sig andet, end at politikerne kommer til at handle på rapporten. Men hvad mener forskeren, at rapporten og dens resultater kan bidrage med?

- Resultaterne kan især bruges som vidensgrundlag for at lave bedre fiskeriforvaltning. Vi kalder det økosystembaseret forvaltning, hvor man ser på det samlede økosystem. Helt konkret kan de her resultater være med til at lave en bedre forvaltning af bomtrawling og beskytte områder med blandet havbund bestående af sand, sten og stenrev, så vi sikrer, at fiskeriet ikke slider vores habitater ned, slutter Grete Elisabeth Dinesen.


Syvende dag uden solskin – opklaring på vej

Foto: Tanja Markussen

Flere steder kan dagen igennem opleve finregn i luften.

Danmark har nu i en uge været stort set begravet under skyer.

Lørdag fortsætter i samme spor, men der er steder, hvor skyerne måske kan bryde op i løbet af dagen.

Vi ligger fortsat under indflydelse af et højtryk, men det ligger nu langt mod øst, hvilket giver lidt vind.

Målinger klokken 6 lørdag morgen. Foto: TV2 Vejr

Vindmøllerne laver lørdag morgen 1500 megawatt, og der er således lidt grøn strøm i stikkontakten.

Der er ingen glatte veje eller tåge. Til gengæld er der meldinger om finregn ved Esbjerg.

Temperaturen ligger på 5 til 9 grader, koldest mod syd, hvor temperaturen ligger på et køleskabsniveau.

Formiddag

Der er ikke de store ændringer i løbet af formiddagen, og prognoserne viser stort set overskyet vejr.

Der kan hele dagen igennem være finregn i luften – især i Jylland og på Fyn.

Eftermiddag

Der er mulighed for små huller i skyerne i den sydlige halvdel af landet.

Lørdag eftermiddag, mest skyet. Foto: TV2 Vejr

Man skal dog forvente, at den grå dyne af skyer dominerer dagen igennem. På Bornholm og omkring Sydhavsøerne kan der måske komme åbninger og kig til solen.

Temperaturen ændrer sig ikke meget i løbet af dagen, og mange steder vil den næsten ligge uforandret.

Det er råkoldt, specielt hvis der er finregn i luften. Temperaturniveauet er dog normalt for årstiden.

I nat - risiko for rim i græsset

Flere prognoser peger på, at det kan klare op over Lolland og Falster, samt dele af Sjælland i nat.

Sker det, vil temperaturen kunne falde til lige over frysepunktet, og i græshøjde kan der komme rimfrost.

Desværre vil hullet nok lukke sig frem mod søndag, og dermed ventes endnu en dag med gråvejr.

Søndag kan byde på enkelte byger, primært i Jylland.