Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvor meget skal vi snakke handicap?

Foto: Brian Borch Daugaard

Hvis der er noget, der må være svært, er det at skulle gå ned i sådan en lokal fodboldklub, aflevere sådan et tre-kvart barn til træner Flemming, og så sige: ”Værsgo’ træner, nu skal Peter spille fodbold hos dig.”

Spørgsmålet kan virke malplaceret.

Men Peter Rosenmeier, den danske bordtennisstjerne og multivindende PL- og VM-vinder, har brugt et helt liv på at vise, hvad han kan, trods han blev født uden dele af både arme og ben.

Men for få år siden stillede den sympatiske himmerlænding sig frem og sagde, at det igen var tid til at tale om handicap, blandt andet fordi det efter at mange idrætsudøvere med handicap - ganske fair og forståeligt, også ifølge Peter Rosenmeier - gerne ville anerkendes.

Og ikke kun på trods af deres handicap.

- Jeg synes, det der med ligestilling er noget underligt noget egentlig, uddyber han i Tredje Halvleg til Brix & Jørgensen.

- Hvis jeg tænker 30 år tilbage og Billed-bladet og Ekstrabladet kom, skulle man passe sindssygt meget på. Fordi hvis man kommer i sådan en artikel, bliver det en stor jammerhistorie, om hvor fantastisk det er, at den her lille multihandicappede dreng, han kan noget som helst, forklarer i dag 39-årige Peter Rosenmeier, og understreger:

- Det er alt andet end det, jeg gerne vil signalere.

Parabordtennisspilleren stiller til sommer op i Paris til sit sjette PL - og hver anden gang vinder han guld, ifølge statistikken.

Det gjorde han således i 2016 i Rio og det katapulterede ham for alvor ind i danskernes bevidsthed.

Siden er der kommet både TV-programmer med ham som vært og en bog, 'Fri os fra medlidenhed'.

- Jeg vil gerne bringe det (handicap, red.) på banen som noget, vi kan snakke åbent om. Fordi jeg ved også – har jeg lært med tiden – at vi som samfund er enormt dårlige til at stille forventninger til folk, som ikke er som os selv. Og det er sådan set fuldstændig ligegyldigt, om det er et menneske, der har et handicap, eller om det er et menneske, der har forældre, der er alkoholikere eller narkomaner, eller folk med en anden etnisk baggrund, siger han.

Målmand uden arme og ben

Han bor i dag i Sverige med sin kone og to døtre, men har stadig familie i Hadsund, hvor han voksede op og havde sit "livs vigtigste træner".

Han nævner en ganske særlig episode, da han var seks-syv år gammel, hvor han glad tropper op i skole:

- Jeg ved jo godt, at jeg er anderledes end de andre, men jeg kan jo ikke på den måde se begrænsninger, husker han og forklarer samtidig, hvad man lavede i Hadsund, når man var dreng på hans alder.

To ting: Fodbold om sommeren og håndbold om vinteren.

- Og mine klassekammerater går til fodbold. Og jeg var vild med fodbold. Så tænkte jeg: "Det skal jeg kraftedeme da også!" siger Peter Rosenmeier.

Det endte med han blev målmand på de hvid-rødklædte syvmandshold i HB, "og så kunne jeg håbe på, at de ramte mig i kasketten, så den ikke gik ind,” griner han i samme ombæring.

Samtidig åbner han op for det dilemma, hans forældre stod i dengang.

- Hvis jeg var forælder til mig på det tidspunkt, ville jeg nok tænke, at det nok ikke er verdens fedeste idé.

- I den situation træffer mine forældre et rigtig, rigtig vigtigt valg. Fordi den nemme løsning vil være at sige: ”Peter, det synes vi virkelig er en dårlig idé. Lad os prøve at se, om vi ikke kan finde noget andet.” 

- Dels for min skyld, for at beskytte mig imod det nederlag, der kunne komme, men så sandelig også for deres egen skyld.

- Fordi hvis der er noget, der må være svært, er det at skulle gå ned i en lokal fodboldklub, aflevere sådan et tre-kvart barn til træner Flemming, og så sige: ”Værsgo’ Flemming, nu skal Peter spille fodbold hos dig.”

Vi skriver starten af 1990'erne, og ligesom i alle andre idrætsforeninger med børne- og ungdomshold er der forældre. Ambitiøse og (over-)beskyttende forældre, som "alle tror deres søn er den næste Brian Laudrup," som Peter Rosenmeier siger:

- Og så kommer der sådan en multihandicappet søn, der skal have bolden.

Men her er det, at Peter Rosenmeier igen forklarer, hvor væsentlig betydning det havde for ham og hans liv, at han dels havde nogle gode kammerater med gode forældre; en god plads i hierarkiet i byen - og sine egne ressourcestærke forældre.

Det ender nemlig med, at Peter spiller fodbold i syv år.

Det er ikke problemfrit, men "skal han klare sig selv, skal han lære at håndtere det her, og så må vi gribe ham," tror Peter Rosenmeier selv, bagtanken var fra sine forældre.

Derfor tøver han ikke, når han peger på den vigtigste person for ham: Mor.

- Specielt i min barndom, som foregik i perioder rigtig, rigtig meget på hospitaler, var min mor med hele tiden. Så jeg har nok brugt mere tid sammen med min mor, end de fleste har, og jeg husker intet af det værende negativt.

Faderens forfærdelige tanker

Han er med tiden - selvom han har bevaret sin bramfri facon, som er gået ind i danskerne med bordtennisbat - blevet bevidst om sin rolle som et holdningsmenneske. Og en inspiration.

- Jeg er jo selvfølgelig begunstiget af nogle meget ressourcestærke forældre og enormt meget held, ræsonnerer han i dag om sin opvækst i Himmerland.

- Og når jeg siger det, er det, fordi når jeg kigger tilbage på mit liv, kan jeg finde mange episoder, hvor der ligesom har været et coin flip, og den altid har landet på den rigtige side.

- Det hele stammer fra mine forældre og den måde, de vælger at kigge på mit handicap på - når de vel var kommet over chokket, tilføjer han og nævner samtidig sine to storebrødre, der er født "helt normale".

Han beskriver i bogen og igen i Tredje Halvleg især farens bekymringer og chok, efter han kom til verden.

- Dels er der jo det med at få et barn: Hvad fanden er det for et liv, det barn går ind i, når jeg ligger der to dage gammel og ser helt tosset ud, ikke? Kommer han nogensinde til at gå i skole? Kommer han nogensinde til at kunne spille fodbold ude i haven? Kommer han nogensinde til at kunne tage et arbejde, køre bil? Alle de der ting.

Han havde nogle forfærdelige tanker om dig og dit liv?

- Ja, og det er helt naturligt – men det er jo den kæmpestore fejl, man laver, når der sker et eller andet i ens liv, som er meget afvigende. Så tænker man 10, 15, 20, 25 år ud i fremtiden.

Peter Rosenmeier havde meget tidligt i livet styr på, hvordan han skulle fejre sine sejre. Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix

- Og det er det værste, man kan gøre i den situation. Fordi du har ikke svarene. Så du kan kun se død og ødelæggelse, forklarer Peter Rosenmeier i dag, næsten 40 år senere.

Fri os fra medlidenhed

Samtidig påpeger han også det for ham ubestridelige faktum, som mange ikke tør sige højt: Man tænker også på sig selv. 

- Kommer jeg nogensinde til at kunne tage på skiferie med min familie igen? Kommer vi nogensinde til at kunne tage på almindelige sommerferier, storbyferier? Kommer det her barn til at fylde alt?

- Der er jo alle mulige ting i det her, som er rigtig, rigtig svært at håndtere, men som du ikke kan sige udadtil, fordi alle folk vil tænke: "Hold kæft et egoistisk møgsvin."

- Men selvfølgelig er det det, man tænker, lyder det ærligt, inden han gør en ukarakteristisk pause, men siger derefter reflekteret og klart:

- Et eller andet sted er det pissefrækt af mig, at jeg stiller mig op og skriver sådan en bog (Fri mig fra medlidenhed, red.), hvor jeg shamer alle andre over en bred kam og siger: "Nu må I kraftedme tage jer sammen og komme ud over stepperne!"

Men han gør det - og til sommer kan det være, han gør noget andet, nok engang: Vinder guld til Danmark.

Og så er spørgsmålet igen: Hvor meget skal vi snakke handicap?

Du kan se sæsonens sidste afsnit af Tredje Halvleg herunder, på TV2 Salto eller TV2 Play - eller hvor du henter dine podcasts. 


Har du undret dig? Derfor er bygninger og monumenter farvet orange

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Rundt om i Aalborg er der i disse uger mere orange end normalt.

Hvis du er på en gåtur i Aalborgs midtby, støder du muligvis på noget, som du ellers normalt ikke ser. Dele af byen er nemlig pyntet op med orange i forbindelse med Orange Dage.

Orange Dage er en FN-kampagne, som sætter fokus på vold mod kvinder og kvinders rettigheder. Det betyder blandt andet, at Aalborg Kongres- og Kulturcenter er dækket til med orange farver mandag og tirsdag, mens også Gåsepigen og lygtepæle på Vesterbro er dækket i orange de kommende uger.

Foto: Signe Svane Kryger

Orange Dage løber henover de næste 16 dage, og her vil i hele perioden være en masse events i Aalborg med fokus på kvinders tryghed og selvforsvar, mens der også vil være samtaler og foredrag om emnet.

Foto: Signe Svane Kryger

Herunder kan du læse om Julie, der har været udsat for psykisk vold:


'LUB' har fløjet Challenger-fly i 14 år: - OL-tur med Dronningen i 2012 var ikke helt dårlig

Challenger-flyet har 25 års jubilæum, og i 14 af årene har 'LUB' været pilot på flyet.

Challenger-flyet, der har hjemme på Flyvestation Aalborg, har været på vingerne i 25 år. Derfor tog den mandag en jubilæumstur i det nordjyske, hvor den fløj lavt over landsdelen.

En af flyets piloter er manden med den militære forkortelse 'LUB'. Han har fløjet flyet i 14 år.

- Du kunne spørge hvem som helst, og de ville sige, at det er et fantastisk fly at flyve, siger han og uddyber, om flyet, som bliver omtalt som en hun.

- Hun er ved at være en aldrende kvinde, men bliver vedligeholdt utrolig godt, og vi passer rigtig godt på hende. Og hvis man passer på sine ting, så holder de i lang tid, siger 'LUB'.

Herunder kan høre LUB fortælle om flyets forskellige opgaver:

OL-tur med Dronningen

Med sin store erfaring i flyets cockpit har 'LUB' også prøvet mange forskellige ting med flyet.

- Det bedste er nok de forskelligartede opgaver. Det bliver aldrig kedeligt, fordi den ene dag handler det om regeringschefer eller kongelige, der skal ud at flyve, og det næste øjeblik handler det om, at du flyver rundt ved Færøerne i rigtig dårligt vejr og leder efter en savnet person, siger han.

Han var også en del af aktionen i 2021, hvor flyet blev indsat i Afghanistan.

- Den mest givende oplevelse har været evakueringsturen i Kabul, hvor vi fik at vide med kort varsel, at samtlige danskere skulle hives ud af Kabul, inden Taliban overrendte stedet.

- Men en tur i 2012 med Dronningen til OL var heller ikke helt dårlig, siger han med et smil.

VIDEO: Se indslaget om 25-års jubilæet herunder:


Taktisk finurlighed sikrer Vendsyssel FF point mod topholdet

Vendsyssel FF fik et tiltrængt point mandag aften på hjemmebanen i Hjørring.

Sæsonen har ikke været en dans på roser for Vendsyssel FF. Snarere tværtimod. Forventningerne, om at kunne lege med i toppen af NordicBet Ligaen, er blevet erstattet med at være en del af bundkampen, hvor få point skiller dem fra nedrykningsstregen.

Derfor var det et kærkomment point, som Vendsyssel FF tilspillede sig mandag aften, da de spillede 1-1 mod det absolutte førerhold OB.

Overraskende var det, at Vendsyssels nummer ni, Lasse Steffensen, spillede i midterforsvaret, selvom han de seneste sæsoner primært er blevet brugt på angriberpositionen. Og Steffensen kom til at spille en nøglerolle.

Med det ene point ligger Vendsyssel FF nu på 17 point efter 17 spillerunder. Det rækker foreløbigt til en niendeplads, hvor de ligger side om side med københavner-holdet B93, og blot to point under dem ligger HB Køge på den nedrykningsgivende 11.plads.

Hårdt tilkæmpet point

Det var odenseanerne, som kom bedst fra start. Fynboerne var mest på bolden i første halvleg, og efter godt en halv times spil, var det den tidligere Hobro-spiller Louicius Deedson, som bragte OB foran 1-0.

Men sekunder før pausefløjtet kom der balance i regnskabet igen. Lasse Steffensen, som var blandt banens bedste i det vendsysselske midterforsvar, assisterede Kasper Kusk, og så fik de fremmødte på Nord Energi Arena lidt at varme sig på inden pausen.

I kampens slutfase var flere Vendsyssel-spillere nede at ligge, fordi de kæmpede med kramper, men på trods af et OB-overtag formåede Vendsyssel FF at holde gæsterne fra fadet, og derfor sluttede det 1-1.

Næste gang Vendsyssel FF skal i aktion er på hjemmebane på søndag, når Esbjerg fB kommer på besøg.

Artiklen opdateres med reaktioner fra Vendsyssel-lejren...


Millionmysteriet på Læsø: - Jeg mener, der er foregået en del ulovligheder

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Der kan være tale om ulovlig erhvervsstøtte og inhabilitet, mener ekspert.

På Læsø bliver der hvisket om både inhabilitet, forkert brug af midler og ulovlig erhvervsstøtte, og nu har ukendte borgere sat halmballer op med teksten "???? 1 mill" lige overfor borgmesterens hus.

Teksten refererer til en helt bestemt million.

En million, som kommunalbestyrelsen i 2022 gav til den privat fond Læsø Fonden til energioptimering og til at sikre dens virksomheder mod de stigende energipriser. Men nu ser det ud til, at pengene er brugt på noget andet.

- Jeg mener, der er foregået en del ulovligheder, siger Karsten Skov Petersen (DF), der er viceborgmester på Læsø.

Karsten Skov Petersen (DF) mener, at tre medlemmer af kommunalbestyrelsen var inhabile, da beslutningen om millionen blev taget. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Læsø Fonden ejer Læsø Salt og ejede Læsø Kur, og det ser ud til, at Læsø Fonden valgte at give millionen til bankgaranti for Læsø Kur, der efterfølgende gik konkurs, og nu er åbnet med nye ejere.

- Det har jo aldrig nogensinde været hensigten, siger Karsten Skov Petersen.

- At man beder om nogle penge til et formål, men bruger dem til noget andet, det, synes jeg, ikke er ordentligt, siger Niels Odgaard (K), der er kommunalbestyrelsesmedlem på Læsø.

Kommunalbestyrelsesmedlemmet har derfor bedt om en redegørelse og en erklæring fra revisoren på, hvad pengene er brugt til.

Se indslaget her:

Vil kræve undersøgelse

Mandag aften er der kommunalbestyrelsesmøde på Læsø. Her er millionmysteriet for anden gang på dagsordenen, da redegørelsen for millionen på seneste møde var for mangelfuld.

Flere kommunalbestyrelsesmedlemmer kræver nemlig svar på, hvad der er sket med millionen, og om den er brugt på lovlig vis.

- Selvfølgelig skal det undersøges, siger Karsten Skov Petersen.

- Jeg beder om, at man redegør for, at man har brugt den million kroner efter den formålsanvendelse, som var beskrevet i dagsordnen, siger Niels Odgaard.

Niels Odgaard stemte imod milliontilskuddet og mener, at der må være gennemsigtighed med, hvad pengene er brugt til. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Ifølge borgmesteren er sagen klar.

- Der er ikke noget skjult i sagen overhovedet. Pengene er stillet til garanti over for en driftskredit i Læsø Kur, og der er de så også gået tabt, siger Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V).

Tobias Birch Johansen (V) er foruden borgmester også formand for Læsø Fonden, som pengene blev givet til. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Borgmesteren mener ikke, at der er noget problem med anvendelsen af kapitalindskuddet. Karsten Skov Petersen og Niels Odgaard mener derimod ikke, det er indenfor de rammer, pengene blev givet. Også flere andre kommunalbestyrelsesmedlemmer gjorde det klart på seneste møde, at de mente, pengene kun kunne bruges til energiformål.

Ifølge kommunalforsker og -ekspert ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er der også god grund til, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne undrer sig.

- Hvis jeg sad som kommunalbestyrelsesmedlem, så ville jeg føle, at jeg var blevet ført bag lyset. Man får at vide, at det ikke er en blankocheck, og at det skal gå til energirenovering, men i realiteternes verden viser det sig jo, at det bliver en blankocheck, som overhovedet ikke bliver brugt til energirenovering, siger Roger Buch.

Han mener, at formålet er formuleret meget upræcist på både møder og i dagsordner og referater, og at der endda kan være tale om ulovlig erhvervsstøtte, da det ikke er kommunernes opgave, at gå ind og støtte det private erhvervsliv og dermed konkurrere med andre virksomheder. Fonden er dog oprettet af kommunen netop med formålet at støtte erhvervslivet, hvilket kan være en kattelem.

Hør Roger Buch her:

Inhabil beslutning?

Da milliontilskuddet blev besluttet i kommunalbestyrelsen, var der tre, der stemte imod, og seks, der stemte for.

Der har dog været tvivl om, om tre af dem, der stemte for, var inhabile. De sidder nemlig også i bestyrelsen for Læsø Fonden.

- Vi har som sagt tre medlemmer af kommunalbestyrelsen, der sidder i fonden, i bestyrelsen. Og der mener jeg jo, at man er inhabil, hvis man beder om at få penge til sig selv, sagde Karsten Skov Petersen på mødet i 2022.

Folmer Hjort Kristensen (S) rejste sig endda selv op på mødet og spurgte, om han var inhabil. Efter forskellige argumenter for og imod, gik man dog videre til afstemningen om millionen uden at stemme om habiliteten.

Når du ser på det i dag, var I så inhabile, jer der sidder begge steder?

- Det er svært at sige. Det er svært at sige. Altså det er jo kommunalbestyrelsen, der afgør det, ikke også?, siger Folmer Hjort Kristensen.

Folmer Hjort Kristensen (A) mener også, at pengene blev givet med et klart formål, som, han forventer, er blevet fulgt. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

At Folmer Hjort Kristensen selv stillede spørgsmål til sin habilitet, roser Roger Buch. Han mener dog, det er et stort problem, at der ikke ligger en juridisk vurdering til grund for beslutningen om at lade alle stemme, men bare en snak mellem politikerne.

- Man kan godt sidde i en bestyrelse udnævnt af kommunen og være habil. Men i sådan en situation her, så er det umiddelbare bud, at man er inhabil. Der er en klar, stærk økonomisk interesse for den her fond i at få de her penge, siger Roger Buch.

Borgmesteren er selv en af dem, der har dobbeltroller, men mener ikke, at der er noget at komme efter i forhold til habilitetsspørgsmålet. Der kan dog også være et andet problem ved borgmesteren og de to andres indgående kendskab til fonden.

- Efter kort tid står man med en konkurs. Det er ret vigtigt, om borgmesteren har haft en mistanke eller en bekymring for det, for hvis det er tilfældet, er kommunalbestyrelsen da virkelig blevet ført bag lyset, siger Roger Buch.

Både habilitetsspørgsmålet og spørgsmålet om mulig ulovlig erhvervsstøtte kan behandles i Ankestyrelsen, hvis nogen vælger at gå videre med det efter aftenens møde.

- Hvis vi ikke får nogle fyldestgørende svar fra borgmesteren, så vil jeg prøve, om jeg kan samle flertal til, at der bliver lavet en uvildig advokatundersøgelse, siger Karsten Skov Petersen.


18 varebiler ribbet på en nat: Tyvene er gået efter én bestemt ting

Foto: Grafik: Rigmor Sams / Colourbox

Politiet beder om hjælp til at fange tyvene, som slog til i Thy og på Mors natten til søndag.

Hele 18 forskellige varebiler i Thy og på Mors er blevet ribbet for værktøj natten til søndag.

- Det er voldsomt. Jeg har i hvert fald ikke prøvet det før, siger politikommissær René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted.

Han forventer oven i købet, at tallet vil stige.

- Når folk møder ind og får kigget i deres varevogne, kommer der måske flere anmeldelser, vurderer han.

Der er tale om syv varebiler på Mors - primært i Nykøbing - og 11 i Thy, heraf de fleste i Thisted. Men tyvene er også nået forbi både Klitmøller, Østerild og Vesløs.

Politiet fortæller, at der er brugt samme fremgangsmåde i alle de 18 tilfælde.

- Der er blevet smadret en siderude, fortæller René Carlsen.

Varebilerne er blevet ribbet for værktøj. Den samlede værdi tør politiet ikke komme med et bud på, men der er tale om et stort beløb, understreger man.

Tre personer i mindre bil

Politiet arbejder ud fra den teori, at der er tale om de samme gerningsmænd, som altså har haft travlt. Indbrudsbølgen begyndte lørdag aften og blev ved hele natten.

- Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at der i et enkelt tilfælde er tale om andre gerningsmænd, men det virker usandsynligt, at der ikke er tale om de samme personer for hovedparten af varebilernes vedkommende, siger politikommissæren.

Det er lykkedes at fange tyvene på videovervågning et af stederne.

- Derfor kan vi sige, at der formentlig er tale om tre personer, som er kørende i en mindre bil, beretter René Carlsen.

Men politiet har brug for flere oplysninger og beder om hjælp.

- Hvis man har set noget, eller hvis man oven i købet har noget videoovervågning, som man kan tjekke, så hører vi meget gerne om det, understreger politikommissæren.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.