Helene Fischer til Aalborg på Europaturné
Foto: TV2/Nord
Det tyske sangfænomen Helene Fischer ligger vejen forbi Danmark med to koncerter i hhv. Odense og Aalborg, når hun i 2012 drager på sin nye Europaturné "Für einen Tag", hvor hun live giver publikum prøver fra den nye CD af samme navn og fra hendes talrige klassikere af store hits.
I Danmark har rygterne allerede længe gået om den kommende turné, og nu sker det så. Helene Fischer giver lørdag den 10. november 2012 koncert i Aalborg Kongres & Kultur Centers koncertarena, Gigantium. Billetterne sættes til salg fra fredag den 14. oktober.
Knap en halv million tilskuere har overværet hende to seneste turnéer, og mange af koncerterne var udsolgt lang tid i forvejen. Alene ved koncerten i 2011 på Waldbühne i Berlin sang Helene Fischer for 20.000 tilskuere, den største solokoncert med en tysksproget kunstner i meget lang tid.
Sin unge alder til trods har Helene Fischer allerede opnået både en usædvanlig publikumspopularitet og en lang række priser og udmærkelser. Hendes CD?er sælges i meget store tal, og hendes usædvanlige naturlighed, professionalitet og karismatiske udstråling på en scene betyder, at hendes publikum begejstres og henrykkes igen og igen.
Helene Fischer er oprindelig født i Rusland, men flyttede med sine forældre til Rheinland-Pfalz i 1988. Efter en musikuddannelse i Frankfurt medvirkede hun i nogle musicals, men det var først efter en TV-optræden at hendes karriere indenfor den tyske populærmusik for alvor tog fart.
Hun har udgivet 6 album, 18 singler og 4 DVD?er og regnes for den populæreste kvindelige kunstner i det tysk-sprogede område.
Helene Fischers nyeste CD hedder "Für einen Tag", og det er med den i ryggen, at hun tager på Europa-turné. Men der er ingen tvivl om, at hendes mange fans også får de bedste af Helene Fischers klassikere fra de senere år, og alt sammen bliver det krydret med overraskelser i et flot show, hvor hoved-ingrediensen naturligvis er den unge sangerindes karakterfulde stemme og uimodståelige udstråling.
Den første koncert i Danmark afvikles i Stadium Arena Fyn fredag den 9. november 2012, og dagen efter gælder det så Aalborg Kongres & Kultur Centers koncertarena Gigantium, hvor Helene Fischer giver koncert lørdag den 10. november 2012.