Handicap-sejr over Q Park
Parkeringsselskab trækker bødeforlæg tilbage efter at TV2/Nord tog sagen op.
Susanne Holmberg fra Støvring, der er kørestolsbruger efter en ulykke for 17 år siden, har vundet en sejr over parkeringsselskabet Q Park. Selskabet trak i dag et bødeforlæg tilbage efter at TV2/Nord tog den handicappede kvindes sag op.
Problemerne begyndte, da Susanne Holmberg en dag i foråret skille i biografen i Kennedy Arkaden i Aalborg. Da hendes bil er for stor til at hun kunne køre ind i arkadens P-hus, parkerede hun i stedet på en lille P-plads udenfor Arkaden. Men på grund af sit handicap kunne Susanne Holmberg ikke indløse en P-billet. Hun sætter sit invalideskilt i forruden og regner så med, at så er sagen i orden.
Men det var den ikke. Da hun komme tilbage til bilen efter biografbesøget, finder hun en P-bøde i forruden. Den nægter hun at betale - men Q Park står fast på sit og truer efter to rykkere med en advokat. Susanne Holmberg prøver at overbevise Q Park i det urimelige i forløbet.
- Jeg ville jo gerne betale, men kunne ikke få en P-billet på grund af mit handicap. Jeg ville ikke snyde, siger Susanne Holmberg til TV2/Nord.
Og da TV2/Nord i dag kontaktede distriktschef Kim Kyst Kristensen fra Q Park tog sagen en afgørende vending.
- Vi annullerer vores opkrævning. Vi vil ikke genere de handicappede. Tværtimod, siger han til TV2/Nord.