Det var en voldsom nat mellem den 3. og 4. februar i 1825. En kraftig storm fik Nordsøen til at bryde hul ved Agger Tange, så saltvand strømmede ind i fjorden.

Det var det øjeblik, at den oprindelige Limfjorden var historie og en ny Limfjorden blev skabt.

- Det er en stor dag, når man som jeg til daglig arbejder med Limfjorden. Jeg plejer, at sige, at år 1825 for os er, hvad år 0 er for kristendommen, siger direktøren for Limfjordsmuseet i Løgstør, Anders Bloksgaard.

I løbet af få dage efter stormfloden i 1825 døde ferskvandslivet i Limfjorden. Der er vidnesbyrd om, at man flere steder gik i døde fisk til livet. En naturkatastrofe var hændt.

- På bagkant af katastrofen opstår et væksteventyr i en fjord, som ikke længere er en fjord men et sund, hvor man kan komme ud i begge ender, siger Anders Bloksgaard.

Se indslaget om den velkendte fødselar nedenfor.

Den vestlige del af Limfjorden levede før 1825 en afsondret tilværelse. Der var ikke passage for skibe ved Løgstør på grund af Løgstør Grunde, men med bruddet ved Agger Tange blev der skabt en vej ud.

- De små samfund ved den vestlige del af Limfjorden havde pludselig en vej ud i verden. De kunne nu handle med England og Norge, siger Anders Bloksgaard.

Samtidig vender fiskelivet tilbage til fjorden. Nu er det saltvandsfisk, og der er masser af dem. Men med hullet til Nordsøen opstår også nye udfordringer.

- Der bliver pludselig flere oversvømmelser inde i fjorden. Byer som Skive, Lemvig og Løgstør bliver jævnligt oversvømmet, fortæller Anders Bloksgaard.

Selvom Limfjorden nu har et par hundrede på bagen slanger den sig stadig videre gennem det nordjyske.

Mindst 1778 bortvisninger af elever på baggrund af voldelig adfærd.

Det er, hvad der har været på de danske folkeskoler i løbet af de seneste to år, fortæller Berlingske, der har fået indsigt i sager fra en tredjedel af folkeskolerne i Danmark.

Volden ses blandt andet ved knytnæveslag i ansigtet og kvælertag. Også lærere oplever at blive udsat for vold af elever.

- Man vil gerne gøre det godt, og man har ikke muligheden for det, fordi man ikke har nok ressourcer, og man har måske ikke de rigtige handlemuligheder, og det kan opbygge en form for moralsk stress, hvor man ikke føler, man lykkes, og det er nedbrydende for vores medlemmers liv, siger formand for Aalborg Lærerforening, Karsten Lynge Simonsen.

Ønsker lovændring

Han ønsker, at der bliver handlet hurtigere på sådanne episoder og mener, at der kunne være flere bortvisninger.

- En bortvisning kan også være et sceneskifte og et wake up-call på nogle områder, hvor man kommer væk fra det mønster og relationer, man har været i, og man får en frisk start.

Lærerne kan dog have svært ved at gribe ind over for voldelige elever.

- Lige nu er vores medlemmers retssikkerhed udfordret, for så snart vi begynder at røre ved børnene, altså skubbe dem væk eller gå imellem, så er vi faktisk i gang med at sætte vores ansættelsesforhold på spil, siger Karsten Lynge Simonsen.

Han mener, at lovgivning og en bekendtgørelse, der tillader 'fysisk guidening' er en del af løsningen.

- Det har man også på andre velfærdsområder i Danmark, og jeg synes, det er nødvendigt, at det kommer ind, siger formanden.

'I gode hænder'.

Sådan lyder sloganet på Region Nordjyllands ambulancer.

Du kan dog risikere at skulle vente i lang tid på dem. Det er blandt andet derfor, at statsrevisorerne efter en beretning fra Rigsrevisionen udtaler kritik af regionernes ambulancedrift.

Er blandt de dårligste regioner

Region Nordjylland er længst fra at overholde kravene ifølge statsrevisorernes beretning.

Både når det kommer til at opfylde sit mål for responstiden for A-hændelser og B-hændelser i perioden 2021 til 2023, men også i forhold til at overholde den aftalte driftstid, det vil sige, at ambulancerne har været til rådighed færre timer end aftalt.

Det generelle billede viser nemlig ifølge beretningen, at målopfyldelsen i forhold til A-hændelser er høj for regionerne, dog er det med undtagelse af Region Nordjylland.

Samtidig berettes der om, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland i de fleste år ikke har opfyldt deres mål for B-hændelser.

Region Nordjylland og regionens private leverandører har desuden ikke overholdt kravet til mobiliseringstid (hvor lang tid der må gå, før ambulancerne kører afsted til en hændelse, red.) ifølge statsrevisorerne.

Her har regionens drift nemlig overskrevet kravet med 22 procent, mens den private leverandør har overskredet kravet med otte procent.

Overholder eget mål

Der er krav om, at regionerne skal opstille mål for responstiden og løbende følge, om målene opnås.

Når det kommer til A-hændelser overholder Region Nordjylland sit eget mål, der lyder på 90 procent. Dog er regionens mål en del lavere sat end de resterende regioners mål.

Modsat Nordjylland lykkedes Region Sjælland nemlig med at opfylde responstiden for A-hændelser i 97 procent af tilfældene, mens Region Syddanmark opfyldte målet ved 96 procent af udrykningerne.

Når det kommer til B-hændelser ser det dog anderledes ud i Region Nordjylland. Her opfylder regionen nemlig ikke sit mål for responstiden om at ankomme inden for 30 minutter.

Målet lyder på 93 procent, og det opfylder Region Nordjylland i perioden blot i 85 procent af tilfældene. Det er næstlavest sammenlignet med de andre regioner, og kun Region Hovedstaden er lavere med 75 procent.

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i december 2023 på baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne.

Rigsrevisionens beretning om drift af ambulancer i regionerne er blevet behandlet på statsrevisormødet 3. februar 2025.

TV2 Nord har gennem de seneste år fortalt flere historier om, hvordan de nordjyske ambulancer kommer for sent og ofte er ude af drift.

Senest fortalte TV2 Nord i august 2024, hvordan antallet af ambulancer, der ikke er i drift, var steget markant siden januar 2023.

To-etagers hus i første parket ud til byens store sø. Ja, tak!

Det var i hvert fald det, to grundejere på Markedsvej i Aabybro ønskede tilladelse til fra Jammerbugt Kommune.

Derfor tog kommunen sagen op og lavede en forundersøgelse.

Det fik gang i boligområdets andre borgere, som bestemt ikke syntes om, at de 37 boligejere i første parket ud til søen skulle kunne opføre boligbebyggelse i to etager.

Blandt andre Mads Kyed Jensen, der selv bor i første parket, var imod ønsket og gik før nytår i gang med en underskriftsindsamling.

- Vi er nødt til at prøve et eller andet, for vi vil være ærgerlige over det, hvis det bliver vedtaget, fortalte han til TV2 Nord.

Enige om at skrinlægge planer

I alt blev der indsamlet 37 underskrifter fra borgerne, der var imod den udvidede tilladelse, og derudover modtog kommunen også en lang række bemærkninger.

- Det er jo en forundersøgelse, vi har lavet, og den viser, at der er ingen borgere, der synes, det her er en god idé. Der er kommet underskriftsindsamling og 20 høringssvar, hvoraf kun ét forholder sig nogenlunde positivt til det, hvilket handler om, at man også vil have lov at bygge i anden række.

Det fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune, Niels Christian Hem (V).

Bemærkningerne lyder blandt andet på, at bebyggelse i to etager vil skabe indsigtsgener, da naboer derved vil kunne have mulighed for at kigge ned i andre hjem og haver. En bemærkning peger også på en stigning i ejendomsskatten og lavere ejendomsværdier.

Kommunen tog boligejernes ord til sig og tog derfor mandag en endelig beslutning.

- Derfor er vi enige om, at vi måtte lægge den her på hylden, fortæller udvalgsformand Niels Christian Hem (V).

- Det er en træls dag. Vi nåede lige at semiglæde os over, at CO2-afgiften er udsat. For det har jo kæmpe konsekvenser for Læsø-fiskerne.

Sådan lyder det fra Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V), efter det er kommet frem, at der ifølge et regeringsudspil skal laves et forbud mod at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat.

Mere præcist er det omkring Hertas Flak, Den Kinesiske Mur og Kims Top, at det skal gøres forbudt at fiske med bundtrawl.

Derfor kommer det til at få stor betydning for Læsø- og Strandby-fiskerne.

- Det er et rigtigt stort erhverv, som er med til at holde rigtigt meget gang i vores samfund, og det er særligt attraktivt for Læsø, fordi man relativt hurtigt kan nå ud til fangstpladserne, siger borgmesteren og fortsætter:

- Og man behøver ikke have sådan nogle voldsomt store skibe for at fiske jomfruhummer i Kattegat, men nu begrænser man de fangstområder, der er. Og det gør vores fiskere voldsomt frustrerede.

Han håber derfor, der kommer en landspolitisk plan, så Læsø-fiskerne kan undgå forbuddet.

- Men jeg tror desværre, løbet er kørt. Sådan ser det i hvert fald ud på de udmeldinger, der er kommet, siger borgmesteren.

Landspolitikere på færgen

Der er ellers vilje hos i hvert fald en del af landspolitikerne til at hjælpe Læsø og de pressede fiskere. Sådan lød det fra Danmarksdemokraterne, der brugte en del af mandagen på en ekskursion til Læsø, hvor der selvfølgelig var jomfruhummer på frokostbordet.

- Når man lukker ned i det område fra Læsø til Anholt, så bliver specielt Læsø og Strandby hårdt ramt af det her, for det er i det område, mange af dem fanger deres jomfruhummer. Og hvis ikke, de kan være der, så skal de jo eventuelt sejle til Skagerrak for at fiske, og det betyder større pres på det område og mere CO2-udledning, fordi de skal bruge mere brændstof, siger Danmarksdemokraternes fiskeriordfører Kristian Bøgsted.

Et lignende argument er blevet fremført af fiskerne i forbindelse med den CO2-afgift, som fiskeriet har været pålagt siden 1. januar. Den er som en del af regeringens udspil blevet udsat til 2030.

Nu ser han frem til de kommende forhandlinger om fiskeriet.

- Vi skal have kigget på, at når man lukker områder, så er vi også nødt til at tage hensyn til, hvor man fisker henne. For fiskeriet berører altså kun 20 procent af havbunden i dag. Så der er jo mange områder, der i dag er friholdt fiskeri.

Lægger op til kompensation

Som en del af udspillet vil der blive iværksat kompenserende foranstaltninger målrettet de berørte fiskere.

Men penge kommer ikke til at række langt i situationen. For det er ikke penge, Læsø kommer til at mangle, hvis udspillet bliver en realitet - det er børn.

- Det her er nok den største udfordring, jeg har stået overfor i mine 11 år på posten, så vi har ikke en løsning. Vi er nødt til at skulle have noget hjælp fra central hold til at få det her til at fungere. Og det er ikke sådan noget med, at man kan sende en check på 10 millioner, og så klarer vi os sikkert, for man kan endnu ikke købe børn for penge - heldigvis. Men fiskerne leverer børn til skolen, og det kan jeg ikke lige se et alternativ til her, siger Tobias Birch Johansen.

Hvordan er stemningen på øen?

- På havnen, for at svare helt konkret på dit spørgsmål, er der ikke sådan særlig god stemning, det er jeg nødt til at sige. Men jeg oplever også bare nogle fiskere, som er klar til at gå ind i den her kamp, klar til at omstille sig, hvis det er det, der skal til, og hvis ellers slaget er tabt. Men selvfølgelig først, når det er tabt. Men så tror jeg også helt sikkert på, at vi har et erhverv, der er klar til at gribe det her og få det bedst mulige ud af det, slutter borgmesteren.

I udspillet lægges der også op til at forbyde bundtrawl i Bælthavet. Det betyder, at det vil være forbudt at fiske med bundtrawl i et 18.000 kvadratkilometer stort område, hvis udspillet bliver til virkelighed. Det svarer til 17 procent af de samlede danske havarealer.