Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Foreninger holder øje med pengekassen. Færre dømmes for underslæb

Det kan smadre tilliden i et helt lokalsamfund, når det bliver opdaget, at kassereren i en forening tager af kassen. Men det er heldigvis en situation, der bliver længere og længere i mellem.

I Klokkerholm IF har de lært det på den hårde måde. Kassereren skal ikke være den eneste, der holder øje med økonomien i en forening.

- Jeg glemmer det aldrig. Det var simpelthen så forfærdeligt. Vi føler os virkeligt svigtet, siger Margit Chemnitz, der er formand for Klokkerholm IF.

Det Margit Chemnitz taler om, er en sag fra 2013, der har sat sine spor i hele lokalsamfundet. Den daværende kasserer i klubben blev dømt for underslæb. Kvinden havde stjålet 391.687 kroner fra klubkassen. Hun tog pengene ved løbende at udstede checks til sig selv, og ved at overføre penge løbende fra foreningen til sin egen og sin datters konto.

- Det har betydet økonomisk, at vi har – undskyld jeg siger det – hængt med røven i vandskorpen i en del år, siger Margit Chemnitz.

Ingen kiggede kassereren i kortene

I følge Klokkerholm IF var kassereren, den eneste, der havde indblik i betalinger, bogføring og regnskabet til kommunen. Formanden havde ikke adgang til klubbens konto i banken. Det er en uheldig procedure, som revisorer har set mage gange i andre foreninger og virksomheder.

Jeg glemmer det aldrig. Det var simpelthen så forfærdeligt. Vi føler os virkeligt svigtet.

Margit Chemnitz, Formand Klokkerholm IF

- Du skal have nogle forretningsgange, hvor ansvaret er opdelt på mere end en person. Altså en person, må ikke have med tingene at gøre hele vejen igennem, siger Jens Kristian Yde, der sidder i bestyrelsen for brancheorganisationen Danske Revisorer.

I foreninger og idrætsklubber kan det ofte være svært at få nogen til at påtage sig kasserer-rollen. Det er en post der er noget arbejde i, som mange gerne vil være fri for. Sådan var det også tidligere i Klokkerholm IF, og når den tidligere formand ser tilbage, mener hun, at det var med til, at resten af bestyrelsen var for ukritiske overfor kassereren.

- Det er jo frivilligt arbejde, som folk udfører uden at få noget for det. Det er måske i virkeligheden der, faren kan være, den der lage snor man giver, siger Merete Rathleff, der var formand, mens svindlen stod på.

Færre dømmes for underslæb

I 2005 blev 211 personer på landsplan dømt for underslæb. I 2016 var det tal faldet til 118, viser tal fra Danmarks Statistik. I Danske Revisorer mener de da også, at foreninger og små virksomhed har fået mere sikre forretningsgange omkring økonomien.

- Generelt er bestyrelser og direktioner væsentligt mere opmærksomme på det i dag, end de var for år tilbage. Jeg tror, at den der laissez faire holdning der var tidligere, den er på vej væk. Man kan godt se det væsentlige i, at der er styr på tingene, siger Jens Kristian Yde, mens han understreger, at han mener, der stadig er rum til forbedringer i mange foreninger.

Finanskrisen er ovre

I den periode hvor Klokkerholm IF blev svindlet, fik Danmarks Idrætsforbund mange henvendelser fra foreninger, hvor kasseren havde taget fra kassen. Jan Larsen, der er juridisk konsulent i forbundet, peger på, at det var dengang finanskrisen kradsede, og der derfor måske var nogen, der blev fristet til at stjæle fra klubberne. I dag får DIF langt færre henvendelser om underslæb og bedrageri.

- Vi genkender, at der er færre sager om underslæb, men om det skyldes at finanskrisen er ovre, eller om det er fordi, foreningerne har fået mere styr på ansvaret for økonomien, det har jeg ikke et bud på, siger jurudisk konsulent Jan Larsen.

Nye tider i Klokkerholm

I Klokkerholm IF har de nu to kasserer. En betaler regninger og en bogfører. I dag har formanden og flere andre bestyrelsesmedlemmer adgang til at tjekke bevægelserne på klubbens konti i banken. Klubben forsøger hele tiden at have flere hænder og flere øjne ind over økonomien.

- Vi har måtte lave nye retningslinjer. Vi har måtte kigge indad, for at finde ud af hvordan vi kan gøre i det daglige, siger Margit Chemnitz.

Klokkerholm IF har klaret sig igennem økonomisk ved, at Brønderslev Kommune har eftergivet noget af klubbens gæld. Andre foreninger i lokalområdet gik sammen om at lave en støttekoncert, hvor overskuddet gik til idrætsforeningen. De penge kassereren stjal, har klubben opgivet at få igen.

- Jeg kan jo aldrig være sikker på, at det her ikke sker igen. Men jeg kan håbe, at vi har fået en oplevelse, der gør, at det ikke sker, siger Margit Chemnitz.

DGI's 7 råd til at forebygge svindel og underslæb i en forening

1: Aftal hvor mange kontanter I må håndtere
Bestyrelsen bør beslutte, hvordan foreningens kassebeholdning håndteres. Der bør være max. for, hvor stor kassebeholdningen i klubbens lokaler må være, og regler for, hvor ofte kasser skal optælles. Der fastsættes max. for, hvor stor en kontantbeholdning kassereren må have.

2: Lav klare aftaler om foreningens konti
Bestyrelsen har en snak med sit pengeinstitut om, hvem der har fuldmagt til foreningens konti. Skal der være en eller to til at godkende betalinger? Midler kan placeres på flere konti, så der kun til driftskontoen er knyttet netbank, mens større midler er på en anden konto.

3: Giv flere adgang til foreningens konti
Mindst en yderligere fra bestyrelsen bør have adgang til at se posteringer på konti i banken via netbank eller Conventus eller lign., så det ikke kun er kassereren, der har den mulighed.

4: Hold løbende øje med økonomien
Få udarbejdet kvartalsregnskaber eller tilsvarende kvartalsvis økonomisk opfølgning. Det sikrer, at der er bogført op til dato. Kvartalsregnskabet kan suppleres med kontoudtog fra bankkonti.

5: Regler for revision af regnskabet
Fastsæt regler for, hvordan foreningens revisorer (kritiske revisorer og eventuel fagkyndig revisor) gennemgår regnskabsmateriale. Revisorerne skal sikres gode arbejdsvilkår i form af rimelige tidsfrister, og der bør være en dialog mellem bestyrelse og revisorer om, hvilke områder revisionen særligt skal fokusere på.

6: Tag snakken på forhånd
Hvad gør I, hvis der i foreningen opdages økonomisk kriminalitet?  Skriv ned, hvad I konkret vil gøre, f.eks.: hvem skal informeres, hvem tager kontakt, hvem udtaler sig offentligt, skal der foretages politianmeldelse (bør vurderes i den konkrete situation).

7: Søg hjælp ved DGI
Hvis der er mistanke eller konstateret økonomisk kriminalitet, kan der søges råd hos DGI´s foreningsservice og DGI´s jurist.

Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.