Flexjobber stavnsbundet til kommunen
Foto: Bruno Stagsted
Fleksjobbere er stavnsbundet til deres kommune. Det fandt en Connie Jonassenud af, da hun flyttede fra Silkeborg til Aalborg Kommune.
Connie Jonassen står lige nu uden indkomst. Hun sagde selv sit flexjob op i Silkeborg, fordi hun flyttede til Aalborg Kommune, og kan derfor ikke få den såkaldte ledighedsydelse, som er flexjobbernes svar på dagpenge.
- Problemet er jo, at jeg får ikke nogen besked på at at jeg ikke kan få nogen ledighedsydelse, når jeg selv siger op. Og det er jo Aalborg Kommune, der skal give mig den, siger Connie Jonassen til Tv2/Nord.
Det mener formand for Beskæftigelsesudvalget, Mai-Britt Iversen, ikke, at det er. Hun henviser til, at sagen allerede er blevet afgjort i Beskæftigelsesankenævnet - til Aalborg Kommunes fordel.
- Som det er så er der ikke rigtig noget at gøre, for lovgivningen siger, at hvis man selvforskyldt opsiger sit flexjob, så er der ikke nogen flexydelse, siger Mai-Britt Iversen (Soc. Dem) til TV2/Nord.
Mai-Britt Iversen mener til gengæld, at reglerne stavnsbinder flexjobbere til kommunerne og det vil hun gerne lave om på.
- Det ville jo være rimeligt, hvis man sagde, at de samme regler gjaldt for dem, der var på flexjob - at de får en karantsperiode, når de selv har sagt deres job op første gang, så falder hammeren lidt hårdere næste gang, men at vi sidestillede dem der var på flexjob og dem der bare arbejdede helt almindeligt, siger Mai-Britt Iversen (Soc. Dem) til TV2/Nord.
Imens må Connie Jonassen leve af sin mands pension. Selvom hun hellere ville arbejde.
- Jeg har søgt mange steder. Men der er ikke noget at få, siger Connie Jonassen til TV2/Nord.