Flere jægere skal skyde mårhunde: - Vi skal løfte i flok
Foto: Flemming Højer, Ritzau/Scanpix
En voldsom stigning af mårhunde i Nordjylland bekymrer jagtforeningerne. Nu vil de have deres medlemmer til at tage problemet med den uønskede dyreart alvorligt.
Nuttet ser den ud – den lille mårhund, men skinnet bedrager.
Mårhunden er nemlig en invasiv art, som ikke hører hjemme i Danmark, og så spiser den stort set alt, hvad den kan komme i nærheden af. Dens livretter er blandt andet fugle, æg, små pattedyr, padder, insekter og ådsler, og så er den bærer af smitsomme sygdomme.
Vi kan ikke udrydde mårhunden. Den kamp er tabt, men hvis vi vil blive ved med at have en nuanceret fauna og dyrehold i den danske vilde natur, så skal de bekæmpes systematisk
Reguleringsjæger, Elon Godiksen
Det seneste år er mårhundene set flere gange i Nordjylland og nu vil jagtforeningerne forsøge at få deres medlemmer til at tage problemet alvorligt, så antallet af mårhunde kan holdes nede.
- Vi kan ikke udrydde mårhunden. Den kamp er tabt, men hvis vi vil blive ved med at have en nuanceret fauna og dyrehold i den danske vilde natur, så skal de bekæmpes systematisk, siger reguleringsjægeren, Elon Godiksen.
Derfor har Danmarks Jægerforbund lavet det såkaldte mårhundeprojekt i samarbejde med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Her er målet at bekæmpe det uvelkomne skadedyr.
Der skal løftes i flok
Det skal blandt andet ske, ved at skabe opmærksomhed og viden omkring mårhunden blandt alle jægere, så det ikke kun er landets få reguleringsjægere, der står med den tunge og svære opgave.
- Det er noget, vi skal gøre i samlet flok. Alle skal ud. Det nytter ikke noget at bekæmpe mårhunde i en skov, hvis der er fire kilometer hen til den næste, der gør det. Vi skal virkelig have løftet i flok, hvis det her skal have nogen effekt, siger Elon Godiksen.
Alle lodsejere har ansvaret for at sikre, at der ikke er mårhunde på deres ejendomme. Det kan være en svær opgave, da mårhunden kun bevæger sig rundt om natten.
- Man skal holde øje med, om der er nogle dyr eller andet, der lige pludselig bliver spist. Hvis der er huller i jorden, hvor der ikke er blade i, kan det også være et tegn, siger Elon Godiksen.
Mårhunden kan nemt forveksles med grævlingen. I videoen herunder fortæller mårhundekoordinatoren Kristian Slyk, hvordan man kan kende mårhunden. Artiklen fortsætter under videoen.
Mårhunden må skydes døgnet rundt
Hvis man tror, der er mårhunde i eksempelvis sin skov, skal man lave en foderplads og sætte et vildt kamera op. Hvis kameraet viser, at der er mårhunde, skal man sætte sig ud om natten og forsøge at skyde den.
- Dét det handler om er, at man skal have fundet mårhunden, og så skal man overbevise sig selv om, at man ikke skal ligge hjemme i sin seng om natten. Man skal ud og jagte mårhunden, siger Elon Godiksen.
Mårhunde må fanges i fælder af alle, men den må kun skydes af jægere. Normalt må man kun gå på jagt og skyde fra solopgang til solnedgang, men da mårhunde er et natdyr, er det tilladt at skyde den døgnet rundt og året rundt.
Danmarks Jægerforbund har kaldt alle jagtforeninger i Vendsyssel til møde onsdag den 19. september. Her skal jægerne lære, hvordan man fanger mårhundene.
To bliver til tusind
Mårhunden levede oprindeligt kun i Østasien, og er endt i Danmark ved udslip fra farme og med vandring fra Tyskland.
Fra 1995 til 2003 blev der registreret 25 mårhunde. Siden da er antallet steget kraftigt, og i dag lyder beregningerne fra Miljøstyrelsen på, at der er mellem 2000 til 3000 mårhunde i Danmark.
Mårhundene kan hurtigt blive til mange flere. På bare tre år kan et enkelt mårhundepar formere sig til 2000.