De har droppet skole og arbejde: Er taget på jordomrejse som familie

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ganske almindelig familie fra Nibe har valgt at sige farvel til hamsterhjulet for en stund og nyde hinandens nærvær.

Du har travlt.

Alle skal i tøjet, madpakkerne blev ikke smurt i går aftes, og det er en kold og mørk morgen uden for. Det sidste du gør, inden du låser, er at tage vanter på, inden du skynder dig ud til en temmelig kold bil og afleverer ungerne i skole. Åh nej, og de er også ved at blive forkølede.

Men forestil dig så, at du byttede den kolde hverdag ud med bløde sandstrande med snorkling og leende børn.

Sådan har 39-årige Ninette Marie Krogh Ravn og hendes familie fra Nibe valgt at gøre.

De har valgt at sige farvel til madpakker, skole, SFO og arbejde i et halvt år, og er i stedet taget til varmere himmelstrøg med eksotiske dyr og anderledes mad. Og det er ikke første gang, at de har gjort det. Det er den tredje lange rejse familien er taget på.

- At skabe den tid til sig selv og sine børn, det er den bedste beslutning, vi har taget. Formentlig i hele vores liv. Det er der ingen tvivl om, siger hun søndag over en skrattende forbindelse fra Sri Lanka.

Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn

Og det er da et helt anderledes liv, hendes familie lige nu udlever. Det oplever jeg under interviewet, som pludselig må sættes på pause, fordi Ninette mere eller mindre bliver angrebet af nysgerrige aber på altanen, hvor hun sidder.

Oplevelser der binder familien sammen

Ninettes familie består udover hende selv af manden Dennis og deres tre børn: Cilius på 15 år, Cemilie Rose på 14 år og Havana Marie på 7 år.

- Vi er to forældre med fuldtidsjobs, så der er en del hamsterhjul derhjemme, og vi kan mærke, at når vi tager afsted på de her rejser, så bliver vi 'grounded' på en helt anden måde, fortæller hun.

I oktober pakkede de kufferterne og drog afsted mod Vietnam. Siden har de besøgt Filippinerne, Australien, Bali, Nordmalaysia, Singapore og de er nu ankommet til Sri Lanka. Senere skal de også til Maldiverne, inden de vender hjem.

- For os handler det også om at udvide vores børns horisonter. Vi viser dem andre dele af verden og andre liv, end dem vi ser derhjemme. På vores rejser er vi tæt sammen i naturen, og det giver bare noget andet. Vi er udenfor hver dag, og det er bare noget andet end hjemme, hvor skærmen fylder mere, fortæller Ninette Marie.

Selvom der er mere samvær og udeliv, når de er ude at rejse, har børnene selvfølgelig stadig deres telefoner, men de er nok ikke helt så vigtige længere, når de i stedet tager på ture og får oplevelser for livet.

Eksempelvis har de i Sri Lanka gået på en pilgrimsrute og besteget høje bjerge.

- Det er hårdt, og det kræver noget af både børn og voksne, men når man står på toppen... Det er bare en helt fantastisk følelse, og vi lærer vores børn: "At det kan jeg godt, selvom det er hårdt", siger Ninette Marie.

Anderledes idræts- og madlavningstimer

Familien bruger også tid på at riverrefating, at dykke og snorkle, på at prøve ziplines, at bestige bjerge, at møde det lokale dyreliv eller at tage på stranden - eller også tager de bare en gåtur i lokalområdet og taler med de lokale, der er interesserede i en snak.

Og i hvert enkelt land tager de på madlavningskursus for at lære om det landets madkultur.

Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn
Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn

- Det giver meget at prøve at lave maden selv - at smage på fremmede ingredienser - ting man enten aldrig har set eller ikke har villet smage derhjemme. Det er som om, at når de selv har prøvet at lave mange af de retter, der spises i det pågældende land, så er det ikke så mystisk og fremmed mere, siger Ninette Marie.

Alligevel sker det dog af og til, at de får noget mad, hvor de ikke aner, hvad for noget kød, der egentlig er i retten og det kan være ganske spændende. Er retten lidt for spændende er der for det meste altid almindelige ris eller nudler, som man kan spise.

Noget helt særligt, som de gør på denne tur, er, at de besøger lokale skoler for at opleve, hvordan man går i skole i andre lande. Det er noget, børnene selv har ønsket at opleve.

En ting, der virkelig gjorde indtryk på 7-årige Havana Marie er, at der ikke er adgang til rent drikkevand for alle.

- Og det fører til en god snak om, hvor meget vi egentlig har at være taknemmelige for hjemme i Danmark, fortæller Ninette Marie.

En klækkelig opsparing

Det lyder som en umulig drøm, at spare op til sådan en rejse, tænker du måske nok. Det gjorde jeg i hvert fald selv. Men Ninette forklarer, at det er en benhård prioritering.

Det halve år de er ude at rejse har de lejet deres hus i Nibe ud og det samme er familiens bil. Og det er blot én bil, familien har. De har nemlig valgt kun at have én, for at prioritere at sætte flere penge af til rejseopsparingen.

- I stedet har vi valgt at prioritere at sætte 5000 kroner om måneden ind på vores rejseopsparing. Det kræver nogle kompromisser, hvis man vil ud på sådan en rejse, også fordi vi ikke ønsker at arbejde, mens vi er afsted. På den måde kan vi se tilbage på det og sige, at vi var 100 procent til stedet i det med børnene, forklarer Ninette Marie.

Undervisningspligt

I Danmark er der undervisningspligt. Det betyder, at børnene stadig skal lave skolearbejde, mens de er ude at rejse, og skolen hjælper med at holde dem informeret.

På Aula har familien adgang til pensum og læreplaner, og på den måde kan de holde sig opdateret. Særlig Cilius og Cemilie Rose holder sig til pensum og skriver og sender opgaver.

Cilius skal nemlig til afgangseksamen fra 9. klasse senere på året.

Ninette anslår, at de holder 'skoledag' hver anden eller tredje dag, hvor børnene fokuseret bruger tid på skolearbejde. De har særligt fokus på de store fag som dansk, matematik, engelsk og tysk.

Familien har på rejsen haft en særlig time i biologi - det var da de besøgte medicinstuderende for at se, hvordan de udvinder medicin.

Familien er væk i seks måneder, hvor Ninette og Dennis har orlov fra arbejde. Rejsen er altså finansieret af deres opsparing, udlejning af deres hus og bil så faste udgifter til dels er dækket og desuden har Ninette gemt fire måneders forældreorlov, som sikrer dem en indkomst på dagpengesatsen i fire af de måneder, de rejser. De sidste to måneder har de ingen indkomst og æder af opsparingen til formålet.

I gennemsnit anslår Ninette, at de bruger 1000 kroner om dagen med overnatning, mad og oplevelser.

- I Australien boede vi en måned i en meget lille autocamper, og det var da spændende med to teenagere. Vi snakkede lidt om kontrasten, nu hvor vi bor på et hotel med et værelse til os alle. Men som Cilius sagde: "Der er noget hyggeligt over at bo så tæt", og det er jo rart, at de tager det med fra oplevelsen og ikke at det var forfærdeligt.

Familien har brugt lang tid på at planlægge destinationer efter, hvad der kunne lade sig gøre inden for et fornuftigt budget.

Foto: Privatfoto / Ninette Marie Krogh Ravn

Tro på det

Ninette arbejder til daglig som konsulent ved CompanYoung og Dennis arbejder ved Ikea. De er glade for, at deres arbejdsgivere er enige i, at det er en god idé at rejse med børnene i længere tid, og de er glade for, at arbejdspladserne ad flere omgange har givet dem orlov i flere måneder.

- Jeg håber, at hvis der er andre derude, som overvejer det samme; så søg mulighederne og tal med din arbejdsgiver om det. Husk, at tiden er nu og tiden med børnene er så kort, den kommer ikke igen, siger Ninette Marie.

- Der er selvfølgelig også det sociale aspekt. Kan man klare sig uden sine venner og familie så længe, og der er så mange andre barrierer - men hvis man kan komme over dem, og tror man på det, så skal man gøre det. Det kommer man aldrig til at fortryde. Det har vi i hvert fald ikke gjort.


Foto: JKE Design

Tårnhøj medarbejdertilfredshed hos JKE handler bl.a. om fokus på seniorerne. Virksomheden har nedsat et seniorudvalg, som ses her. Fra venstre: Merethe Knudsen, Lars Ole Thomsen, Geir Hellerud Munk-Olesen, Thomas Jensen og Anne Vestergaard.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De har knækket koden til at have glade seniorere - og derfor kigger et forskerhold nu nærmere på virksomheden.

Et forskerhold følger den nordjyske køkkenvirksomhed JKE for at blive klogere på, hvordan man får seniormedarbejdere til at trives og blive lidt længere på arbejdspladsen.

JKE har nemlig en temmelig høj medarbejdertilfredshed - det viser en måling fra Great Place To Work. Og hver fjerde af de ansatte i køkkenvirksomheden er +55 år.

Forskerne har gennemført en række interviews med seniorer fra JKE. Planen er, at der i foråret skal laves gruppeinterview med de ansatte før forskerne er klar til at præsentere deres endelige forskningsrapport i 25/26.

 - Det er både vigtigt og godt, at vi fokuserer på seniorerne i virksomheden. Det har åbnet op for at snakke alder, ønsker og behov. Der skal være plads og rum til at tale om alder og forventninger til hinanden. Ellers kan det faktisk være lidt svært og tabubelagt at få gang i dén samtale mellem virksomheden og medarbejderne. Det synes jeg, at vi er lykkedes med. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det viser sig positivt i forhold til større medarbejdertrivsel, siger Maria Myrup Gundersen.

Medarbejdertilfredsheden er steget fra 47 procent i 2012 til 94 procent i 2025.

Noget af det man har gjort, er: At indføre obligatoriske seniorsamtaler fra 55 år, tilbud om sundhedstjek til alle seniorer, fællesspisning, tilbud om padle tennis og fælles gåture, og så har mange meldt sig som mentorer for nye medarbejdere.


Hundetyv på spil: Stjal to Shih Tzu’er på to dage

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Begge hunde blev stjålet, mens de stod bundet foran butik.

Mandag morgen skal en 19-årig mand indfinde sig på anklagebænken ved Retten i Aalborg.

Her er den unge mand tiltalt for en række ulovlige forhold.

Blandt andet er han tiltalt for 25. april sidste år at have stjålet en hund af racen Shih Tzu. Hunden stod bundet foran en butik i Nørresundby.

Foromtale af retssag

Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

Den eller de tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

Og allerede dagen efter var den så gal igen.

Ifølge anklageskriftet mod manden, skulle han nemlig have stjålet endnu en Shih Tzu foran butikken i Nørresundby 26. april 2024.  

Hundene er vurderet til at have en værdi af cirka 10.000 kroner.

- Giv mig din knallert eller jeg skyder dig

Foruden de to hundetyverier er den 19-årige også tiltalt for at have begået et røveri.

Det skulle være foregået på Hobrovej 30. april 2024.

Her er manden tiltalt for at have tvunget en anden person til at give ham sin knallert.

Ifølge anklageskriftet havde den tiltalte fremvist en pistollignende genstand i bukselinningen og udtalt: "Giv mig din knallert eller jeg skyder dig", hvorefter den forurettede havde overdraget sin knallert til den tiltalte.


Lang tur med skraldet: Jeanett skal nu selv slæbe affaldscontaineren

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter Nordværk har overtaget afhentningen af skrald, er hun blevet bedt om at køre sine affaldscontainere en halv kilometer, hvis de skal tømmes.

Indtil Nordværk overtog tømningen kørte skraldebilen, ifølge Jeanett Nielsen, næsten helt op til huset.

- I 27 år har vi fået hentet skrald helt uden problemer. Enten har skraldebilen vendt langs staldbygningen eller på gruset foran huset, hvor der er en god pigstensbelægning under, forklarer Jeanett Nielsen, der bor på Haldagervej ved Aabybro.

Nu er det imidlertid slut med den gode service. Underlaget på vendepladsen er for blødt, og skraldebilen kan risikerer at sidde fast, har Nordværk meddelt.

- Det lag af græs/mudder, der har samlet sig ovenpå det funderede lag, er af en karakter, der kan medføre at renovationsbilen enten laver markante spor i forbindelse med tømning, eller i værste fald sidder fast og skal trækkes fri, skriver Nordværk i en mail til Jeanett Nielsen.

Se hele indslaget med Jeanett Nielsen her:

Ikke et enestående tilfælde

Ikke kun Jeanett Nielsen, men adskillige nordjyder er godt trætte af Nordværk. De har henvendt til TV2 Nord, og fælles for dem er, at de har en følelse af at kommer med besynderlige forklaringer på, hvorfor de ikke længere kan få hentet deres husholdningsaffald tæt ved huset.

Henvendelserne kommer efter, at TV2 Nord i november kunne fortælle om Per Pedersen fra Gandrup, der heller ikke længere kan få tømt sine skraldespande, hvor de plejer at blive stillet frem. Stikvejen op til huset var pludselig blevet for stejl, mente Nordværk.

Uden andre muligheder

450 meter. Så langt skal Jeanett Nielsen nu ud at gå med sine skraldespande hver gang de skal tømmes.

- Det blæser altid herude, og når containeren er fuld, så er det ikke nemt at slæbe afsted med den. Jeg er til grin for mine egne penge. Og der er jo ikke andre udbydere, så jeg bliver nødt til at finde mig i den her ringe service fra Nordværk, siger Jeanett Nielsen.

Nordværk har ikke ønsket at stille op til interview. Vi ville ellers gerne have spurgt om:

- Er det rimeligt, at borgeren her skal ud at gå en lille halv kilometer med sine skraldespande?

- Hvorfor kan I ikke hente skraldet der, hvor I altid har gjort?

- Hvordan har I det med, at flere borgere oplever, at Jeres service er blevet markant ringere?

- Er borgerne bare blevet ”forkælet” indtil nu, fordi I er blevet mere restriktive i henhold til nogle direktiver?

Nordværk nøjedes dog med at sende et skriftligt svar på vores spørgsmål:

'Vi ønsker altid at behandle konkrete sager i direkte dialog med borgeren, hvilket vi også ønsker i dette tilfælde, udtaler divisionschef for Indsamling & Kunder hos Nordværk, Jens Boye.'

Læs Nordværks fulde svar her:

Hos Nordværk ærgrer vi os altid over, når en borger oplever en forringelse af serviceniveauet. Vi ønsker altid at behandle konkrete sager i direkte dialog med borgeren, hvilket vi også ønsker i dette tilfælde. Overordnet kan vi oplyse, at vores behandling altid sker med udgangspunkt i den pågældende kommunes affaldsregulativ.

Affaldsregulativer udarbejdes og godkendes politisk af de enkelte kommuner. Regulativet sætter standarden for de forhold, der skal være opfyldt, for at vores medarbejdere på sikker og ordentlig vis kan udføre deres arbejde, samt hvilke services den pågældende borger kan forvente, udtaler divisionschef for Indsamling & Kunder hos Nordværk, Jens Boye, og fortsætter:

- Med udgangspunkt i affaldsregulativet foretager vi i tæt dialog med borgeren, vores egne renovationsmedarbejdere og evt. eksterne renovationsvirksomheder en grundig vurdering af de nuværende forhold på adressen og kigger på muligheder for tømning.

Det involverer som oftest også besøg på adressen – ofte flere besøg – for at bese de konkrete forhold. Vi lægger vægt på at behandle sager grundigt og gå i dialog med borgeren for at finde en løsning, så vi fortsat har mulighed for at servicere den pågældende adresse.

Vi arbejder hele tiden på at yde den bedst mulige service til borgerne med respekt for vores medarbejderes forhold og arbejdsmiljø.


Sange fra 70'erne skal sætte gang i vigtig samtale på Kunsten

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sangene kommer fra det populære album "John Lennon/Plastic Ono Band", som er udgivet af John Lennon.

Er det store forbrug af sociale medier sundt for unge mennesker?

Det spørgsmål rejser den verdenskendte kunstner, Candice Breitz, med værket 'Working Class Hero', der suppleres af yderligere to værker på Kunsten i Aalborg.

- Værket stammer helt tilbage fra 2006, hvor det var fans af John Lennon, der indspillede sangene individuelt i et rigtig studie. Senere blev det sat sammen som et acapella kor, fortæller den sydafrikanske kunstner, der i dag bor i Berlin.

Se hele indslaget om udstillingen på Kunsten i Aalborg her:

En vigtig samtale

I 2022 udgav Vive en rapport og unges trivsel, der konkluderede, at de unges forbrug af sociale medier både leder til trivsel, men også mistrivsel.

- På kunsten har vi i meget fokus på børn og unges trivsel. Jeg synes, det er vores opgave at skabe et rum, hvor man er fri for sociale medier, siger direktør på Kunsten i Aalborg, Lasse Andersson.

Udstillingen, der inkluderer værkerne 'Father' og 'Mother', som i år fejrer 20 års jubilæum, er også en vigtig brik i samtalen.

- Jeg synes faktisk, at det var rigtig smart tænkt, at Louisina (Kunstmuseum nord for København), i sin tid valgte at sætte de to værker sammen. Det giver rigtig god mening, når man kommer ind og ser det, fortæller Candice Breitz.

Museumsdirektøren håber, at man med værkerne kan sætte gang i tankerne hos både, børn, unge og ældre.

- Udstillingen viser, hvor meget sociale medier rent faktisk fylder for os, og det vil vi meget gerne sætte en samtale i gang om, lyder det fra Lasse Andersson.

Candice Breitz udstilling kan ses på Kunsten i Aalborg frem til den 17. august.


- Jeg bliver konstant koblet af, siger blind studerende

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Borgere med synshandicap bliver nedprioriteret i uddannelsessystemet, siger nordjysk studerende. Og hun ved, hvad hun snakker om.

At være studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg minder i grove træk om en tilværelse som studerende på mange andre videregående uddannelser.

Der bliver udleveret en ordentlig bunke undervisningsmateriale, som de studerende skal sætte sig ind i og forberede sig på, og så bliver de i forskelligt omfang testet og vurderet i, hvor godt de kan deres stof.

Alt sammen fint og tilgængeligt, hvis man er 'almindelig' studerende, og det er netop, hvad Maria-Louise Lundqvist gerne vil ses som. En almindelig studerende og en almindelig borger.

Jeg har tit overvejet, om det ville være løsningen at kaste håndklædet i ringen.

Maria-Louise Lundqvist, studerende, Det Jyske Musikkonservatorium.

Men sådan er hendes møde med virkeligheden i uddannelsessystemet langt fra.

Maria-Louise Lundqvist er født blind, og hun oplever, at hendes synshandicap ofte stiller hende markant ringere end hendes medstuderende.

- Jeg bliver koblet af, og jeg er konstant bagud. Jeg ville ønske, at et døgn havde 48 timer, siger Maria-Louise Lundqvist.

Ville svare til at gå i en bogbutik og alle bøger er udsolgt

I en tænkt virkelighed med dobbelt så mange timer i døgnet, ville hun formentlig bruge størstedelen af den ekstra tid på sine studier. Mere konkret ville tiden gå med at "oversætte" det udleverede undervisningsmateriale til punktlæsning.

For når Maria-Louise og hendes medstuderende får udleveret et printet nodeark, som de skal arbejde med i undervisningen, kan Maria-Louise i sagens natur ikke læse det på samme måde som hendes medstuderende.

Derfor skal det først læses, forstås og skrives ind digitalt, inden det skal konverteres over i et format, som Maria-Louise så kan lægge ind i et nyt system, hvor hun så med fingrene kan læse nodeværdier, taktarter og tekster. Et omstændigt arbejde, der tager mange timer for Maria-Louise og hendes veninde Camilla Haugbjerg, der hjælper hendes med at digitalisere de printede noder.

- Du kan ikke sige til en studerende, at du må gerne studere, men vi gider ikke lave dine ting. Det ville svare til, du gik ind i en bogbutik, og lige præcis hver gang, du går ind, så er alle bøger udsolgt, siger Maria-Louise Lundqvist.

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Tredje uddannelse - samme problem

Tal fra Dansk Blindesamfund viser, at 47 procent af deres medlemmer i alderen 30-34 år har folkeskolens afgangseksamen som højeste gennemførte uddannelse.    

Maria-Louise har tidligere også læst til lærer og uddannelsesvidenskab. Hun oplever, at der er store strukturelle udfordringer for handicappede i det videregående uddannelsessystem.

- Jeg har tit overvejet, om det ville være løsningen at kaste håndklædet i ringen. Men jeg kan ikke få mig selv til det, for hvis jeg nåede til det punkt, så vil jeg ikke kunne leve. Så skulle jeg ikke være her mere, siger hun.