Indtil Nordværk overtog tømningen kørte skraldebilen, ifølge Jeanett Nielsen, næsten helt op til huset.

- I 27 år har vi fået hentet skrald helt uden problemer. Enten har skraldebilen vendt langs staldbygningen eller på gruset foran huset, hvor der er en god pigstensbelægning under, forklarer Jeanett Nielsen, der bor på Haldagervej ved Aabybro.

Nu er det imidlertid slut med den gode service. Underlaget på vendepladsen er for blødt, og skraldebilen kan risikerer at sidde fast, har Nordværk meddelt.

- Det lag af græs/mudder, der har samlet sig ovenpå det funderede lag, er af en karakter, der kan medføre at renovationsbilen enten laver markante spor i forbindelse med tømning, eller i værste fald sidder fast og skal trækkes fri, skriver Nordværk i en mail til Jeanett Nielsen.

Se hele indslaget med Jeanett Nielsen her:

Ikke et enestående tilfælde

Ikke kun Jeanett Nielsen, men adskillige nordjyder er godt trætte af Nordværk. De har henvendt til TV2 Nord, og fælles for dem er, at de har en følelse af at kommer med besynderlige forklaringer på, hvorfor de ikke længere kan få hentet deres husholdningsaffald tæt ved huset.

Henvendelserne kommer efter, at TV2 Nord i november kunne fortælle om Per Pedersen fra Gandrup, der heller ikke længere kan få tømt sine skraldespande, hvor de plejer at blive stillet frem. Stikvejen op til huset var pludselig blevet for stejl, mente Nordværk.

Uden andre muligheder

450 meter. Så langt skal Jeanett Nielsen nu ud at gå med sine skraldespande hver gang de skal tømmes.

- Det blæser altid herude, og når containeren er fuld, så er det ikke nemt at slæbe afsted med den. Jeg er til grin for mine egne penge. Og der er jo ikke andre udbydere, så jeg bliver nødt til at finde mig i den her ringe service fra Nordværk, siger Jeanett Nielsen.

Nordværk har ikke ønsket at stille op til interview. Vi ville ellers gerne have spurgt om:

- Er det rimeligt, at borgeren her skal ud at gå en lille halv kilometer med sine skraldespande?

- Hvorfor kan I ikke hente skraldet der, hvor I altid har gjort?

- Hvordan har I det med, at flere borgere oplever, at Jeres service er blevet markant ringere?

- Er borgerne bare blevet ”forkælet” indtil nu, fordi I er blevet mere restriktive i henhold til nogle direktiver?

Nordværk nøjedes dog med at sende et skriftligt svar på vores spørgsmål:

'Vi ønsker altid at behandle konkrete sager i direkte dialog med borgeren, hvilket vi også ønsker i dette tilfælde, udtaler divisionschef for Indsamling & Kunder hos Nordværk, Jens Boye.'

Er det store forbrug af sociale medier sundt for unge mennesker?

Det spørgsmål rejser den verdenskendte kunstner, Candice Breitz, med værket 'Working Class Hero', der suppleres af yderligere to værker på Kunsten i Aalborg.

- Værket stammer helt tilbage fra 2006, hvor det var fans af John Lennon, der indspillede sangene individuelt i et rigtig studie. Senere blev det sat sammen som et acapella kor, fortæller den sydafrikanske kunstner, der i dag bor i Berlin.

Se hele indslaget om udstillingen på Kunsten i Aalborg her:

En vigtig samtale

I 2022 udgav Vive en rapport og unges trivsel, der konkluderede, at de unges forbrug af sociale medier både leder til trivsel, men også mistrivsel.

- På kunsten har vi i meget fokus på børn og unges trivsel. Jeg synes, det er vores opgave at skabe et rum, hvor man er fri for sociale medier, siger direktør på Kunsten i Aalborg, Lasse Andersson.

Udstillingen, der inkluderer værkerne 'Father' og 'Mother', som i år fejrer 20 års jubilæum, er også en vigtig brik i samtalen.

- Jeg synes faktisk, at det var rigtig smart tænkt, at Louisina (Kunstmuseum nord for København), i sin tid valgte at sætte de to værker sammen. Det giver rigtig god mening, når man kommer ind og ser det, fortæller Candice Breitz.

Museumsdirektøren håber, at man med værkerne kan sætte gang i tankerne hos både, børn, unge og ældre.

- Udstillingen viser, hvor meget sociale medier rent faktisk fylder for os, og det vil vi meget gerne sætte en samtale i gang om, lyder det fra Lasse Andersson.

Candice Breitz udstilling kan ses på Kunsten i Aalborg frem til den 17. august.

At være studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg minder i grove træk om en tilværelse som studerende på mange andre videregående uddannelser.

Der bliver udleveret en ordentlig bunke undervisningsmateriale, som de studerende skal sætte sig ind i og forberede sig på, og så bliver de i forskelligt omfang testet og vurderet i, hvor godt de kan deres stof.

Alt sammen fint og tilgængeligt, hvis man er 'almindelig' studerende, og det er netop, hvad Maria-Louise Lundqvist gerne vil ses som. En almindelig studerende og en almindelig borger.

Men sådan er hendes møde med virkeligheden i uddannelsessystemet langt fra.

Maria-Louise Lundqvist er født blind, og hun oplever, at hendes synshandicap ofte stiller hende markant ringere end hendes medstuderende.

- Jeg bliver koblet af, og jeg er konstant bagud. Jeg ville ønske, at et døgn havde 48 timer, siger Maria-Louise Lundqvist.

Ville svare til at gå i en bogbutik og alle bøger er udsolgt

I en tænkt virkelighed med dobbelt så mange timer i døgnet, ville hun formentlig bruge størstedelen af den ekstra tid på sine studier. Mere konkret ville tiden gå med at "oversætte" det udleverede undervisningsmateriale til punktlæsning.

For når Maria-Louise og hendes medstuderende får udleveret et printet nodeark, som de skal arbejde med i undervisningen, kan Maria-Louise i sagens natur ikke læse det på samme måde som hendes medstuderende.

Derfor skal det først læses, forstås og skrives ind digitalt, inden det skal konverteres over i et format, som Maria-Louise så kan lægge ind i et nyt system, hvor hun så med fingrene kan læse nodeværdier, taktarter og tekster. Et omstændigt arbejde, der tager mange timer for Maria-Louise og hendes veninde Camilla Haugbjerg, der hjælper hendes med at digitalisere de printede noder.

- Du kan ikke sige til en studerende, at du må gerne studere, men vi gider ikke lave dine ting. Det ville svare til, du gik ind i en bogbutik, og lige præcis hver gang, du går ind, så er alle bøger udsolgt, siger Maria-Louise Lundqvist.

Tredje uddannelse - samme problem

Tal fra Dansk Blindesamfund viser, at 47 procent af deres medlemmer i alderen 30-34 år har folkeskolens afgangseksamen som højeste gennemførte uddannelse.    

Maria-Louise har tidligere også læst til lærer og uddannelsesvidenskab. Hun oplever, at der er store strukturelle udfordringer for handicappede i det videregående uddannelsessystem.

- Jeg har tit overvejet, om det ville være løsningen at kaste håndklædet i ringen. Men jeg kan ikke få mig selv til det, for hvis jeg nåede til det punkt, så vil jeg ikke kunne leve. Så skulle jeg ikke være her mere, siger hun.

Der bor kun 1852 mennesker i Tårs.

Alligevel lykkedes det at få 140 af dem til at danse i hallen denne søndag eftermiddag og intet mindre end 170 var mødt op til foredrag af Thomas Evers Poulsen. Det svarer godt og vel hver niende indbygger.

Og det var arrangøren egentlig temmelig godt tilfreds med.

- Det er gået supergodt, og der var udsolgt til arrangementet allerede to uger i forvejen, siger Vivi Jensen, der arbejder i Tårs Hallen.

Det var ballroom fitness, der var på programmet, og det lykkedes at få både en kørestolebruger og en rollatorbruger med. Efter halvanden times dans var der fælles tapas, og derefter var der foredrag.

- Der var virkelig en dejlig positiv stemning, fortæller Vivi Jensen.

Skil dig med din hund eller flyt.

Den melding har flere beboere i Anders Asmussens boligblok fået sammen med en lang række nye husregler.

- Det kom lidt som et chok. For jeg følte jo egentlig, vi har haft god dialog med vores udlejer i den tid, jeg har boet her. Så får vi sådan en besked en fredag eftermiddag, at forresten er der lige 140 ting, vi ikke må, siger Anders Asmussen.

Ligesom andre beboere i Oasen i Skalborg valgte han lejeboligen, fordi kæledyr var velkomne.

- Altså jeg flyttede herud for at få hund, og hvis jeg ikke må have det, må jeg jo flytte igen.

Se indslaget her:

Det var generelt nogle helt andre regler, lejerne skrev under på i lejekontrakten, end de regler der nu er blevet udsendt i en ny husorden. Her er husdyr total forbudt, dørmåtter skal se ud på en bestemt måde og rygning er ikke længere tilladt på grunden, for bare at nævne et udpluk af de nye regler.

- Kanondumt

Det var altså tilladt med husdyr i Oasen tidligere, såfremt de var blandt dem, der kunne godkendes. Så da Anders Asmussen flyttede ind, fik han godkendt Jax. Derfor har han altså nu en kontrakt på, at den gerne må være der.

Det er dog ikke alle lejerne, der har sikret sig sådan, for ifølge foreningen Danske Lejere har lejerne ikke fået samme regler at vide fra start.

- Der var forskellige udlejningsfirmaer, så folk blev lovet alt muligt, da de flyttede ind, siger Jørgen Dyrholm Jensen, der er direktør for Danske Lejere.

De nye husregler skabte hurtigt uro. Derfor søgte beboerne hjælp hos foreningen Danske Lejere, som fortæller, at reglerne ikke bare kan ændres uden videre, og at en del af dem i øvrigt kun kan gælde fremadrettet.

- Det er generelt sådan, at hvis en lejer ud fra gældende regler har et dyr, så kan det dyr aldrig nogensinde forlanges væk, og det kan heller ikke ske i Oasen. Det, der så kan være et problem for lejeren, er, hvis reglerne bliver ændret til et forbud mod dyr, så er det sådan, at man ikke kan anskaffe sig et nyt dyr, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Direktøren var noget overrasket over situationen, da der altid tidligere har været god dialog med boligselskabet Calum.

- Det er jo så kanondumt pludselig at komme til at krænke dem (beboerne, red.) ved at sende noget ud, som bliver oplevet som en provokation. For de her udlejere, dem er der jo mange af i Aalborg, de er jo i et konkurrenceforhold, der går ud på at tiltrække gode lejere. I Oasen har de faktisk gode lejere, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Beboerne skal indføre de gamle regler

Det største chok for Danske Lejere er dog, at reglerne er sendt ud uden nogen inddragelse af beboerne. Især fordi boligforeningen har en beboerrepræsentation, som faktisk kan vedtage nye husregler, hvis beboerne ønsker det.

- Sådan nogle regler er jo nogle, man tager op med beboerne. Altså man spørger beboerrepræsentationen. Så går man i dialog med beboerne, og hvis der er brug for det, tager man det på beboermødet, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Og netop et beboermøde skal der være i marts måned. Anders Asmussen er udover at være beboer også en del af beboerrepræsentationen.

- Nu prøver vi at få Calum i dialog om det her. Hvis vi kan det, kan vi forhåbentlig finde nogle løsninger, der er gode for alle. Hvis ikke, læner vi os op ad den vejledning, vi kan få af Danske Lejere, siger Anders Asmussen.

Danske Lejere håber, at Calum vil trække reglerne tilbage og i stedet indgå i dialog med beboerne om nye regler. Ellers er rådet til beboerne:

- Mit bud er, at beboerne vedtager de gamle regler til marts. Når der er en beboerrepræsentation, kan de vedtage ordensregler, hvis de ikke gør et for stort indhug i udlejers rettigheder. Det er meget svært for udlejer at argumentere for, at de gamle regler krænker deres rettigheder, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Anders Asmussen er ellers meget glad for at bo i Oasen og håber, at der kan findes en god løsning for alle. De nye regler har dog allerede fået konsekvenser for nogen.

- Jax har jo allerede mistet en ven herude, fordi de har valgt at flytte, fordi de fik at vide, at de havde 14 dage til at skaffe sig af med hunden eller flytte. Så jeg ved ikke, om der vil være lige så mange hunde, når vi er ovre alt det her, siger Anders Asmussen.

Boligselskabet Calum ville ikke stille op til interview søndag, men overvejer om det vil udtale sig mandag.