- Der sidder pårørende til folk, der er døde og hører det her budskab. Det er helt utilstedeligt.

Sådan lød det onsdag fra veteran og rådgiver i Forsvaret, Barkan Smedstrup Christensen fra Saltum. Det er faldet ham for brystet, at den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i et interview har kaldt Danmark en 'dårlig allieret,' fordi man ikke sådan uden videre er klar til at hejse Stars and stripes i Nuuk.

På veteranhjemmet i Aalborg, hvor Flemming Agerskov er daglig leder, fylder det betændte forhold mellem Danmark og USA rigtig meget.

- Det er jo klart, at når man sidder derhjemme og tænker, at jeg har siddet sammen med drengene nede i sandkassen, jeg har blødt, jeg har svedt og kæmpet side om side med de her folk, og det er der, hvor jeg ser J.D. Vances udtalelse. Han ved ikke rigtig, hvad det er, han udtaler sig om, men de har en agenda omkring noget, de gerne vil prøve at presse igennem.

Mere end 20.000 danske udsendte

Igennem sit arbejde har Flemming Agerskov daglig kontakt til store dele af det nordjyske veteranmiljø, hvor soldater er ærekære omkring deres samarbejde med amerikanerne.

- Nogle er jo voldsomt pikerede over udtalelsen, fordi de bliver beskyldt for at være dårlige allierede. Og de ser det jo ud fra deres eget synspunkt som soldater. Og det forstår jeg godt, siger den daglige leder og fortsætter:

- Her til morgen har vi haft morgenmad, og der har vi selvfølgelig talt om det.

Flere end 20.000 danske soldater har været udsendt til de amerikansk ledede krige i Irak og Afghanistan.

Faktisk er Danmark det land i koalitionen, der – målt på indbyggertal – har mistet flest soldater i kamphandlingerne.

Barkan Smedstrup har selv haft den store regnemaskine fremme. I et Facebookopslag, hvor han harcelerer over vicepræsidentudtalelserne, skrev han følgende:

'Vi er den nation i verden, der har mistet flest soldater i Afghanistan, når man kigger på vores befolkningsstørrelse. 3,8 soldater per en million indbygger.'

Opslaget har givet stor opbakning fra både danskere og amerikanere.

- Der er mange amerikanere, der takker for mit opslag og skriver, at de ikke deler Vances holdning, siger Barkan Smedstrup.

Danmark mistede 43 soldater som direkte følge af kamphandlinger i krigene. 37 faldne i Afghanistan og 6 faldne i Irak. Det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside.

- Det er en rigtig god ide, og det giver rigtigt meget mening, at vi går i små, faste teams og arbejder tættere sammen med faggrupper som social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygeplejersker.

Sådan siger Lene Odgaard Andersen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Aalborg Kommune

For lidt over tre år siden afsatte ældreministeriet 200 mio. kr. til, at 25 kommuner landet over på forsøgsbasis skulle køre med faste, selvstyrende teams i hjemmeplejen. Ideen var, at borgerne skulle møde færre og velkendte, medarbejdere fra hjemmeplejen, frem for mange forskellige.

I Aalborg Kommune bliver 15 faste teams udrullet allerede 1. april, og kommunens ansatte har i forsøgsperioden høstet værdifulde erfaringer, lyder det.

- Det jeg har lært, er, at sådan noget som kultur og kulturdannelse, det kommer ikke af sig selv. Da jeg blev ansat i sygeplejen i Aalborg Kommune, kom jeg ind i en etableret kultur, Når vi slår en hjemmeplejegruppe sammen med en sygeplejegruppe, så skal vi til at skabe det. Vi skal til at skabe det her kulturelle, faglige fundament, vi står på. Det kræver arbejde, og det kræver vedholdenhed, og det er også noget, jeg tænker, vi skal blive ved med at arbejde med. Og dyrke, og vande, og gøde, for at det også bliver ved med at bestå, siger fællestillidsrepræsentanten.

Medarbejdere sættes fri

Og netop de selvstyrende teams i hjemmeplejen og erfaringerne med dem, var et af de centrale temaer, da statsminister Mette Frederiksen onsdag aften var til møde med Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S).

- Det er en reform, der har et meget, meget klart ønske om, at der skal være færre forskellige medarbejdere i den enkelte ældres hjem. Der skal være noget selvbestemmelse, fordi selvom man bliver gammel, og måske ikke kan det, man kunne engang, så vil man jo rigtig gerne have indflydelse på, hvordan hverdagen ser ud, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

For det skal 'ikke føles som en banegård' i de ældres hjem, og der kan de faste teams, som Aalborg Kommune har gjort sig erfaringer med, være et kærkomment tiltag for de ældre.

Men det handler også om, at medarbejderne skal sættes fri.

- Der skal være mere frihed til medarbejderne også, fordi vi stoler rigtig meget på vores dygtige både social- og sundhedsassistenter og hjælpere, og tror på, at de sammen med den enkelte ældre kan træffe beslutningen om, hvordan man bedst bruger tiden, siger statsministeren.

Og der er store forventninger til de faste teams fra Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S).

- Vi har haft rigtig gode erfaringer med at køre et testprojekt ude i Vejgaard, hvor vi igennem to og et halvt år har testet at få den nære omsorg helt ud i hjemmet i nogle faste, tværfaglige teams, der giver en mere helhedsorienteret hjælp til den ældre. Det kender jeg jo selv fra mine egen bedsteforældre, at de har brug for den nære omsorg helt tæt på, og det har vi gjort, siger borgmesteren og fortsætter:

- Og det er stor tilfredshed hos medarbejderne, og stor tilfredshed også hos borgerne. Så det kommer vi til at rulle ud her i hele kommunen den 1. april.

'Ved du, hvad orgasmekløften er?'

- Nej.

- Nej.

- Det ved vi ikke.

Det er svaret fra størstedelen af nordjyderne, som TV2 Nord onsdag spurgte på gaden.

Men hvad er orgasmekløften egentligt?

Et amerikansk studie viser, at hele 95 procent af heteroseksuelle mænd normalt eller altid får en orgasme ved samleje, mens tallet blandt de heteroseksuelle kvinder kun er 65 procent.

Det kaldes orgasmekløften.

Kvinder skal tage en orgasme

- Problemet med orgasmekløften det er, at alle personer fortjener nydelse under sex, men ikke alle oplever nydelse under sex.

Sådan lyder det fra Celina Christensen, der er psykologstuderende på Aalborg Universitet, foredragsholder hos GirlTalk og vært ved Peech.⁠

Hun mener derfor, at kvinder skal sørge for at tage en orgasme i stedet for at få en.

- Forskellen på at få og tage en orgasme, handler om, hvis ansvar det er. Det handler om, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at orgasmen kommer til en.

- Det handler om, at man faktisk også nogle gange skal lave et stykke arbejde for at tage orgasmen. Jeg mener, at vi burde fokusere på, at vi ikke nødvendigvis kan regne med, at orgasmen kommer til en, forklarer hun.

Hvordan gør man det?

At tage en orgasme kan lyde både mærkeligt og uoverskueligt. Der er dog nogle gode råd til, hvordan man tager en orgasme i stedet for at få en.

- Man lærer at tage en orgasme ved at lære sig selv bedre at kende, få et stærkere forhold til sin krop, og hvad der føles rart og ikke rart. Det handler om grænsesætning, men også om at vide, hvad der foregår i både hovedet og kroppen, forklarer Celina Christensen.

Derudover mener hun også, at der bør være bedre og mere fokus på seksualundervisningen i folkeskolen, som i øjeblikket undervises i uge seks hvert år, hvor der er særligt fokus på den obligatoriske seksualundervisning i landets grundskoler.

- Jeg har været seksualist, og har givet seksualundervisning til folkeskoleelever, og her var der mange 'vulvabærerer' (en person med en vagina, livmor, vulva, eller hvad man ellers kalder det kvindelige kønsorgan, red.), der var i tvivl om, hvorvidt de havde fået en orgasme før, og det vækkede min interesse, forklarer hun.

Hvad er en orgasme

Men en ting er spørgsmålet om, hvorvidt man har prøvet at få en orgasme - men hvad er en orgasme sådan helt konkret?

- Jeg synes, man skal ændre den fortælling, der er om orgasmen. I popkultur og porno visses det som fyrværkeri og store rystelser, men det er så meget mere end det, forklarer Celina Christensen.

Men hvad er det så?

- Rent fysiologisk er det en masse små sammentrækninger ved kønsorganerne. Det kan både være store sammentrækninger, man kan mærke, men det kan faktisk også være små sammentrækninger, som man ikke mærker, så man kan få en orgasme, som man ikke mærker, forklarer hun.

Generelt mener hun, at sex handler om nydelse, men at nydelse handler om meget mere end bare sex. Dog er orgasmekløften ifølge Celina Christensen opstået, fordi vi lever i en mandsdomineret verden.

- Jeg tror, orgasmekløften findes, fordi vi lever i et patriarkatet og en meget mandsdomineret verden, hvilket er med til at dominere os, når vi går i seng med hinanden, afslutter hun.

Og det er helt galt, mener Jan Nielsen, der er tidligere byplanlægger i Aalborg Kommune.

- Det er helt skævt. Det har taget op mod 35 møder i By- og Landskabsudvalget siden 2021 at finde en løsning. Og da Vejdirektoratet truede med at nedlægge veto, fandt man så 56 millioner kroner på det kommunale budget, så man kunne realisere nye vejanlæg, siger han.

Bliver 'City Nord'

Det, Jan Nielsen raser over, er vedtagelsen af et nyt butikscenter ved Bouet i Nørresundby - i bureaukrati-sprog kaldet et aflastningscenter.

Det blev vedtaget af et flertal i Aalborg Byråd lige før jul.

- De kan lige så godt kalde det et City Nord, mener Jan Nielsen, der har fulgt processen tæt, og ryster på hovedet af det politiske flertal i byrådet.

- Det strider mod alt, hvad de har sagt, siger Jan Nielsen, der er pensioneret byplanlægger og bor i Nørresundby.

- I kommuneplanen vedtog de i 2021, at man ikke ville have flere aflastningscentre og ikke udbygge i City Syd, men fremme midtbyen. Nu har de så vedtaget at bruge 56 millioner kroner i Bouet, mens man har afsat en million kroner til at føre kampagne for midtbyen.

Skaber vækst og arbejdspladser

Men borgmester Lasse Frimand Jensen (S) genkender ikke den pensionerede byplanlæggers udlægning.

- Man kan ikke sige, at vi kun har brugt en million kroner på midtbyen, siger borgmesteren og fortsætter:

- De 56 millioner kroner er driftsmidler, og det andet er at understøtte driften inde i centrum, hvor vi også har givet penge til cityforeningens julebelysning, så det kan ikke sammenlignes.

Borgmesteren siger, at der også er sat mange penge af til at lave lokalplaner i centrum af Aalborg.

- Vi kunne ikke have skabt den udvikling, der er i Bouet, uden at støtte. Og man skal huske på, at der bliver skabt 1000 arbejdspladser, og det kommer nordjyderne til gode, slår borgmesteren fast.

Lasse Frimand Jensen understreger, at det er hans opfattelse, at det længe har ligget i lokalplanerne, at man kunne lave et aflastningscenter i Bouet.

'Vi har ikke udvidet noget'

- Vi har ikke udvidet i City Syd, vi har udnyttet de rammer, der lå fuldt ud, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for By- og Land i Aalborg Kommune.

Bouet er, ifølge rådmanden, blevet kaldt et bydelscenter, men 'rent planlovsmæssigt er det nærmere et aflastningscenter.'

- De butikker, der må være i Bouet, skal være minimum 1000 kvadratmeter, netop for at undgå, at der bliver konkurrence til butikkerne inde i midtbyen, siger Jan Nymark Rose Thaysen.

- I de situationer, hvor man skal gå alene uden at have nogle venner eller en anden tryghed, så er det utrygt, siger Signe Harboe Bonderup, der går i 3.C på Aalborg Handelsgymnasium.

Kan du også nikke genkendende til den følelse? Så er det slet ikke så mærkeligt. For mange unge oplever nemlig at være utrygge, når de færdes i nattelivet.

- Man har jo nok et billede af, hvad det er for nogle typer, man ikke har lyst til at møde, og det er jo nok også dem, man helst vil undgå, når man går alene på de små gader inde i Aalborg, siger Emma Nørgaard Bentsen, der er en del af panelet bag konceptet 'Brænder lortet på?'.

Brænder lortet på?

Et særligt ungepanel bestående af gymnasieelever fra Aalborg Kommunes gymnasier er kommet med deres idéer og anbefalinger til, hvordan man kan øge sikkerheden og trygheden blandt unge. Gennem en QR-kode giver panelet deres bedste råd til, hvordan det kan føles tryggere at færdes i Aalborgs natteliv.

På hjemmesiden kan der findes oplysninger om, hvor man kan søge hjælp, hvis 'lortet brænder på' samt gode råd til, hvordan man kommer sikrest hjem fra sin bytur. Fordi det er, når en god aften i byen slutter, at utrygheden opstår, ifølge ungepanelet.

- Mens man er på klubben, er det ikke noget problem, men det er især, når det bliver senere ud på aftenen, at det begynder at blive mere utrygt, og så spidser det rigtig til, når man skal til at hjem, og man ikke er helt sikker på, hvornår ens mor er der, siger Emma Nørgaard Bentsen.

Ifølge initiativtagerne er utrygheden blandt unge blevet mere markant som følge af flere knivstikkerier i og omkring Jomfru Ane Gade samt Mia Skadhauge Stevns og Oliver Ibæk Lunds tragiske dødsfald i 2022.

- Man ved aldrig, hvad for nogle mennesker, man møder. Det kan være nogen, der er mega søde og vil hjælpe en, men det kan også være nogen, man ikke har lyst til at møde. Så det handler bare om, at når man går alene, så er man bare mere sårbar, siger Signe Harboe Bonderup.

Og det er netop derfor, at Aalborg Kommune i samarbejde med et ungepanel fra kommunens gymnasier har udviklet QR-koden og den dertilhørende hjemmeside.

Tryg ufornuft

Men hvad gør man så, når man står hel- eller halvfuld i Jomfru Ane Gade med et lukket øje og knapt nok kan stave sit eget navn?

Det spørger Signe Harboe Bonderup så fint om.

- Når du så står derinde i byen, er der jo nemme overskrifter på hjemmesiden, så du kan se, hvor er der Safe House og så videre, siger Julie Sejer Christensen, panelmedlem i 'Brænder lortet på'.

Og selvom informationerne er tiltænkt til byturen, er QR-koden også et forebyggende redskab.

- Det handler jo måske ikke så meget om, at man skal bruge den i øjeblikket, man står der, men at man har gjort sit forarbejde. Det er måske også en tryghed, at ens veninde har læst det, hvis man selv er blevet for fuld. Så vi alle sammen ved, hvordan vi kommer sikkert hjem, siger Emma Nørgaard Bentsen.

I løbet af to uger turnerer ungepanelet og repræsentanter fra Trygt Ungeliv, der faciliterer konceptet, rundt til 17 uddannelsesinstitutioner i kommunen. Gymnasieeleverne Emma Nørgaard Bentsen og Julie Sejer Christensen er to ud af otte elever, der forsøger at sprede budskabet.

- Jeg synes, at det er rart at være med til at gøre en forskel, og det er noget, vi kan se er relevant og noget, der giver mening både for os, men også mange andre, afslutter Emma Nørgaard Bentsen.