- Det er enormt bekymrende.

Lukningstruslen har bragt forældre i naturbørnehaven Boddumhus i oprør. Nu har forældrerådet søsat en underskriftsindsamling i håb om at redde institutionen.

- Det er en rigtig sur situation, vi står i, som forældre og som institution. For vi mener jo, at vores børnehave er den bedste børnehave, siger Rikke Trab Damgaard fra forældrerådet.

Men der mangler børn i børnehaven. 

- Det har været en dejlig børnehave. Der er bare ikke nok, der bruger den.

Konstateringen kommer fra formanden for børne- og familieudvalget i Thisted Kommune, Peter Larsen (V).

Hans udvalg lægger op til at lukke kommunen sidste egentlige naturbørnehave, Boddumhus i Sydthy. Tidligere har kommunen nedlagt naturbørnehaver i Bedsted og Vester Vandet.

- Problemet er ganske enkelt, at der er for få børn tilbage i naturbørnehaven. Antallet er nu nede på 25. Men der er nødt til at være personale til 38 børn for at åbningstider og vagter kan hænge sammen. Den er for dyr i drift, siger Peter Larsen.

Forældrene erkender, at børnetallet er lavt. Institutionen har plads til 74 børn. Men de mener, at kommunen bør prioritere at have forskellige tilbud til børnene. Selv om det gør tilbuddet dyrere pr. barn.

- Man skal investere i at have et naturtilbud til børnene, når man også gerne vil være en natur-kommune, siger en anden af forældrene, Jonas Bojesen fra Hurup.

Han har valgt at køre sin datter i naturbørnehaven, fordi familien ikke selv har tid til at dyrke udelivet i en travl hverdag.

Udvalgsformand Peter Larsen understreger, at han og de øvrige udvalgsmedlemmer intet har imod naturbørnehaver. Men kommunen oplever en faldende interesse for naturbørnehaverne.

- Forældrene søger det ikke. Og når forældrene ikke søger det, så er det måske ikke noget, der er så vigtigt længere, siger han.

Forslaget om at lukke Boddumhus er lige nu i høring. Derefter træffer politikerne i Thisted Kommune den endelige beslutning.

- Jeg troede, hun havde brækket ryggen. Hun blinkede ikke, og der sad grannåle i øjnene.

Kasper Beck Hansen og hans grav- og jagthund Hjørdis fik sig et voldsomt chok på en jagt tilbage i december.

Her skreg hunden op midt under en jagt, hvorefter der blev stille, og han fandt hende "bevidstløs stinkende og oversavlet" i skovbunden 20 meter væk.

Hør ham fortælle om hændelsen her:

Efter en jagt i samme område i weekenden er jægeren helt overbevist om, at det var en ulv, der gik til angreb.

Her spottede han og jagtkammeraterne nemlig en ulv i samme område omkring Madum sø i Rold Skov. Og i stedet for at forsvinde fra stedet, blev den i omegnen af jagttruppen hele dagen.

Ingen 'smoking gun'

Derfor mener Kasper Beck Hansen, at det må have været selvsamme ulv, der angreb hans hund tilbage i december.

- Jeg er med 99,9 procent sikker på, at det er ulven der var på spil, for der findes simpelthen ikke andet i den danske fauna der kan det, mener han og udelukker i samme ombæring både mårhunde, grævlinger og ræve.

En ulv er er ifølge Facebooksiden 'Her er ulven' også spottet på et vildtkamera i området tilbage i september sidste år.

 - Jeg mangler 'the smoking gun', men der er ikke meget tvivl, lyder det fra Kasper Beck Hansen.

Gravhunden Hjørdis kom til bevidsthed, da Kasper Beck Hansen løftede hende op fra skovbunden.

- Da jeg tager hende op, bider hun i hånden på mig, fordi hun er så bange, siger han.

Da han efter noget tid får lov til at undersøge Hjørdis, viser det sig, at hun er sluppet for skrammer. Derfor beslutter han sig for ikke at tage til dyrlægen.

- Efter en uges tid var hun klar igen. Men hun lignede én, der havde set et spøgelse den første uge, siger Kasper Beck Hansen.

Finder det problematisk

Men selvom hunden slap med livet i behold, har han ikke turdet tage hende med på jagt i Rold Skov efter hændelsen. Derfor foregik jagten i weekenden fra jagttårn.

- Vi så ulven flere gange under jagten. Den er ikke rigtig sky længere. Så jeg er ikke i tvivl om, at jeg var heldig, at Hjørdis overlevede, siger Kasper Beck Hansen.

At den pågældende ulv virker så tryg i nærheden af mennesker, mener han kan være farligt. Derfor efterlyser Kasper Beck Hansen, at der er videre regler for nødværge, hvis man skyder en ulv, der går til angreb på ens hund.

- Det er ikke sjovt, at man ikke kan tage snoren af sin hund uden at være bange for, at den bliver ædt af en stor hanulv, siger han.

Skal ikke være bange

Men Kent Olsen, der er forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus, og som forsker i ulve, maner til besindighed.

- Vi har haft ulve i Danmark siden 2012. Sidste år var der otte territorier, hvor der er ulve. Flere af stederne har de ynglet, siger han og fortsætter:

- Og flere af de steder går folk ture med deres familier. Der bliver også afholdt jagt med hunde flere af de steder. Det har været ret uproblematisk.

Han vil ikke kommentere på den konkrete hændelse med gravhunden Hjørdis, men han bekræfter, at der på videoen taget af Kasper Beck Hansen i januar med stor sikkerhed er tale om en ulv.

- Jeg synes, det ligner absolut en ulv, på grund af måden den bevæger sig på igennem skoven, siger Kent Olsen.

Men det er normal ulve-adfærd, at ulven har været i nærheden af Kasper og hans jagtkammerater, lyder ekspertens vurdering:

- Ulve reagerer ikke kraftfuldt på lugten af mennesker. Men synet af mennesker. Derfor har vi set mange videoer som denne. Når der sidder et menneske i et køretøj eller et jagttårn, så kan ulve komme forholdsvis tæt på siger han og fortsætter:

- Men jeg kan også se, at ulven i videoen går over i galop – det gør ulve ikke så tit. Så det er helt tydeligt, at den skal væk fra noget. Jeg antager, at den har set nogle mennesker og skal væk.

Desuden har der endnu ikke været tilfælde med ulve-angreb på hunde i Danmark, hvor man med 100 procents sikkerhed har kunnet fastslå, at en ulv stod bag, siger Kent Olsen.

- Den bedste strategi for en ulv er at søge væk fremfor at være konfrontatorisk. Der er mindst risiko for dem ved at nedtrappe og undgå konflikt, slutter han.

- Om vi har været gode nok, nej, det har vi nok ikke, for så stod vi ikke her og talte sammen.

Ordene kommer fra byrådsmedlem for Konservativt Folkeparti i Mariagerfjord Kommune Laura Holm, da TV2 Nord spørger ind til de manglende dagtilbudspladser i Mariager.

Hun og andre konservative byrådspolitikere er bare nogle af de mange, der har ytret deres holdning om problematikken på det sociale medie Facebook.

- Jeg følger det tæt, også fordi jeg selv sidder i Børne- og Familieudvalget, men jeg har også forældre, der kontakter mig omkring den her problematik, siger hun.

Vil have gammel ordning tilbage

Selv bakker Laura Holm op om den løsning, formanden for Børne- og Familieudvalget, Leif Skaarup (S), kunne berette om til TV2 Nord i går.

Det er planen, at der skal opføres en tilbygning til institutionen Regnbuen i Mariager, som skal kunne rumme over 20 børn.

Men tilbygningen kan tidligst stå klar til foråret 2026. Og ifølge de konservative byrådspolitikere, skal der en hurtigere og anden løsning på bordet nu.

De ønsker derfor at få tilskuddet til pasning af egne børn tilbage til kommunen.

- Det var en populær ordning, hvor 58 familier benyttede sig af den på 0-2 års området. Hvis så bare 10, 15, 20 familier kunne bruge det nu, i en mindre periode, indtil der blev en plads, så er det her da en mulighed, man allerede nu kan eksekvere på, siger Laura Holm.

Hvis der tidligere var flest op til to år, der benyttede sig af løsningen, vil det så afhjælpe børnehaveområdet?

- Det kan ikke overføres direkte nej, men jeg kan heller ikke sige, at ingen forældre med ældre børn vil bruge det. For det var populært. Jeg ser heller ikke ordningen, som en enten eller, jeg ser det som en parentes til den her udfordring, som skal kunne være tilgængelig for alle på 0-5 år, siger Laura Holm og mener, Mariagerfjord Kommune halter bagefter, da ordningen ifølge hende har stor succes i for eksempel Aalborg og Randers.

Mariagerfjord Kommune indførte tilskud til pasning af egne børn i en forsøgsperiode i 2022. Men der var ikke flertal for at fortsætte med tilskuddet.

Men i nabokommunen Vesthimmerland, er tilskuddet netop blevet indført som et forsøg i 2025-budgettet for at imødekomme børnefamiliers muligheder og vilkår.

Udvalgsformand: For dyr løsning

Dog ser Børne- og Familieudvalgsformanden, Leif Skaarup (S), ikke, at tilskud til pasning af egne børn vil være en løsning på udfordringen. Ifølge ham var ordningen for dyr i forhold til, hvor mange der brugte den.

- Vi har samtidig undersøgt, om ordningen i en periode ville kunne oprettes kun i Mariager for eksempel, men det må vi ikke, den skal udbydes til hele kommunen, siger Leif Skaarup.

Både Laura Holm og Leif Skaarup er dog enige om, at problematikken skal løses. Ifølge Laura Holm er udfordringen med de manglende pladser ikke ”den bedste bosætningsstrategi”.

- Vi holder jo pasningsgarantien og har ryggen fri som kommune, men vi vil gerne, at folk skal få passet deres børn, hvor de bor, og jeg føler ikke, at problemet var et problem, før vi reelt stod i udfordringen og folk begyndte at adressere problemet, siger hun.

Når omsorgsvigtede som Michelle Røge selv skal tage affære og forsøge at få erstatninger for kommunale svigt, er retssagerne hårde at gennemgå for ofrene.

Derfor mener direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, at der skal oprettes et særligt erstatningsnævn, der kan håndtere sagerne. Et nævn hvor kommuner og borgere kan mødes på mere neutral grund end en retssal.

- Og hvor man kan tage højde for det særlige forhold, der er, når sagerne er gamle, og at dokumentationen måske er ufuldstændig, men hvor der ikke er nogen, der rejser tvivl om, at børnene har været udsat for grove svigt og overgreb, konstaterer han.

Ønsket kommer efter TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune', hvor Michelle Røge fra Hirtshals står frem og fortæller om en barndom fyldt med svigt.

- Jeg synes, det er hjertegribende og rystende at se, hvordan de her to børn har været fuldstændig overladt til en dysfunktionel familie, og at de først meget sent i deres opvækst fik noget, som mindede om hjælp, og som i øvrigt er en meget billig hjælp for kommunen at give - nemlig sådan et efterskoleophold.

Sad utallige underretninger overhørig

I dokumentaren fortæller hun om sin og søsterens barndom med alkoholiske og stofmisbrugende forældre, samt hvordan hun voksede op i et hjem præget af vold, både rettet mod Michelle og søsteren Nanna, men også indbyrdes forældrene imellem.

Både den hedengangne Hirtshals Kommune og senere Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, at Michelle blev omsorgssvigtet. Alligevel blev hun ikke fjernet fra den kaotiske situation derhjemme.

Derfor har hun sagsøgt Hjørring Kommune for 300.000 kroner i erstatning. En sag, som hun har tabt i byretten, men som er blevet anket til Landsretten, hvor Michelle Røge har fået fri proces.

Men den opgave kan et erstatningsnævn altså klare bedre end domstolene, mener Børns Vilkår.

- For det første så specialiserer sådan et nævn sig jo, fordi de har mange ens sager. Det vil sige, at man kommer til at kende det her område rigtig godt, den daværende lovgivning, og hvilke krav man kan stille til dokumentationen, siger direktøren og fortsætter:

- Man kan måske også nuancere godtgørelserne mere i forhold til de konkrete sager, så det ikke kun bliver et spørgsmål om menneskerettighedskrænkelser, men egentlig også mere generelt et spørgsmål om, at kommunerne har svigtet deres ansvar, og at børnene har ret til et eller andet niveau af erstatningen, der kan hjælpe dem til at reparere en lille smule på de kæmpe store skader, som sådan en opvækst efterlader.

Ikke en usædvanlig sag

Desværre er Michelle Røges historie langt fra usædvanlig.

- Jeg vil ønske, at jeg kunne sige, at det var en meget usædvanlig sag. Det er det desværre ikke, konstaterer direktøren og fortsætter:

- I mine år i Børns Vilkår bliver den her type sager ved med at dukke op. Og den her er jo endda med forholdsvis ny dato, så desværre er det sager, som vi ser jævnligt, og det er sager, som jeg også forventer, vil dukke op fremover.

- Det er godt nok en speget sag - og en mærkelig sag.

Sådan lyder det fra en forundret Aalborg Håndbold-direktør, Jan Larsen, efter klubben onsdag blev bekendt med suspenderingen af Aalborg Håndbolds portugisiske spiller Miguel Martins.

Forundringen fra den erfarne direktør bunder blandt andet i, at den prøve, som har indkasseret Miguel Martins en suspendering, er over et år gammel. Den blev taget under EM-slutrunden, og er således afleveret 13. januar 2024.

- At der ikke er kommet en afklaring før, virker mærkeligt. Det kan godt være, der er en god forklaring på det, men jeg har bare ikke kunnet finde ud af, hvad den er, siger direktøren.

For der er mange ting, der ikke helt giver mening i sagen, mener direktøren. I går oplyste den europæiske håndboldorganisation, EHF, til TV 2 Sport, at det ikke er hos dem, at Miguel Martins har afleveret en positiv dopingprøve. Her var hans prøve negativ og derfor kører der ikke en sag mod portugiseren i det forbund.

Samtidigt har den internationale håndboldorganisation, IHF, ikke villet stillet op til interview om sagen. De vil faktisk ikke engang give yderligere detaljer.

- Det er ikke nemt at komme i kontakt med de rigtige personer, men vi håber da, at vi i nærmeste fremtid - både for Miguels men for Aalborg Håndbolds skyld - finder ud af, hvad der er op og ned i det her. For jeg har aldrig hørt om, at du først får svar et år efter, prøven er taget, siger Jan Larsen.

Ifølge det portugisiske forbund blev Martins tirsdag aften underrettet om suspensionen, "efter der ikke havde været nogen udvikling i sagen i flere måneder". Forbundet skriver også, at man har "fremsendt alle relevante oplysninger i sagen for at få afklaret situationen".

Fortvivlet og frustreret portugiser

Martins har spillet en stor rolle for Aalborg i denne sæson, hvor han er én af blot fire spillere, der har fået spilletid i samtlige 17 ligakampe. Bagspilleren står noteret for 37 mål samt 38 målgivende afleveringer i de 17 kampe.

Selv fik Jan Larsen overbragt nyheden af Miguel Martins 24 timer før, portugiseren skulle stille i sin første VM-kamp.

- Han ringede til mig sent om aftenen og var selvfølgelig rundt på gulvet. Han vidste næsten ikke, hvad han skulle gøre, men var heldigvis fattet og ville afvente b-prøven og finde ud af, hvad den forhåbentligt fornuftige og gode forklaring er. Det virker meget mærkeligt, for Miguel er absolut ikke sådan en type, men jeg er selvfølgelig nødt til at forholde mig til facts, siger direktøren og fortsætter:

- Vi tager afstand fra doping, selvfølgelig gør vi det, men vi håber, der er en god forklaring på det.

Hvis den gode forklaring ikke findes, og der rent faktisk er en lille dopingskandale under opsejling dansk håndbold, så ville Jan Larsen gerne have kendt til sagen, inden han underskrev en kontrakt med portugiseren, der blev hentet ind som Mikkel Hansens afløser.

Den 27-årige portugiser kom således først til Aalborg Håndbold i sommer. Han blev hentet i den ungarske storklub Pick Szeged.

- Ja, så var han jo ikke kommet til at spille her. Men Migael har jo heller ikke en positiv dopingtest på det tidspunkt, det har han i hvert fald ikke fået af vide, det har han jo først fået af vide nu. Og det er derfor, det kommer som en bombe både for ham og for mig.

En ting er sikker. Hvis dopingtesten er positiv og der er noget om sagen, er Miguel Martins færdig i Aalborg Håndbold.

- Vi tager dybt afstand fra doping, lyder det fra direktøren.