Efter kun syv runder: Hobro halvvejs mod overlevelse
Foto: Mette Svenningsen (arkiv)
Efter kun syv spillerunder har Hobro allerede hentet cirka halvdelen af, hvad der kræves for at overleve i Superligaen.
Med det ene point mod SønderjyskE mandag er Hobro ifølge statistikken godt på vej mod anden sæson i Superligaen.
Der er kun spillet syv spillerunder af årets Superliga, men allerede nu har Hobro IK skrabet 14 point sammen. Det er knap halvdelen af det, der gennemsnitteligt kræves for at overleve i Danmarks bedste række - og der er ikke engang spillet en fjerdedel af sæsonen.
I løbet af de seneste 10 sæsoner har den bedste nedrykker i gennemsnittet hentet 28,4 point. Der vil 29 point i snit være nok for Hobro til at overleve.
Som man kan se i tabellen varierer det dog meget, hvad 11. pladsen og dermed den bedste nedrykker i ligaen er endt med af point over de seneste 10 sæsoner.
I sæsonen 2009/10 hentede AGF hele 38 point, men det var stadig ikke nok til at undgå en tur ned i 1. division. Omvendt havde Viborg kun hentet 20 point som bedste nedrykker i sæsonen 2007/08.
Men hvis man endelig skal følge statistikken hele vejen, kan Hobro godt begynde at kigge opad i stedet. De har i snit hentet to point i hver kamp over de første syv spillerunder. Kan de holde den form, ender de efter 33 spillerunder på 66 point - AaB vandt sidste sæson mesterskabet med 62 point.
Sæson |
Bedste nedrykker |
Antal point |
2013/14 |
AGF |
32 |
2012/13 |
AC Horsens |
34 |
2011/12 |
Lyngby BK |
28 |
2010/11 |
Randers FC |
34 |
2009/10 |
AGF |
38 |
2008/09 |
Vejle BK |
25 |
2007/08 |
Viborg FF |
20 |
2006/07 |
Vejle BK |
25 |