Dyr sættes bevidst i nød for likes på sociale medier: - Det er ubegribeligt
Udover de falske videoer på sociale medier, kan man dog også støde ind i 'ægte' videoer, som blandt andet internatet i Nordjylland deler.
- Det er ubegribeligt, at man som menneske kan være så ufølsom at sætte dyr i fare for at få likes på sociale medier. Det kommer vi aldrig til at kunne forstå.
Sådan lyder det fra Nicoline Kolind, der er souschef for Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjyllands.
Hun hentyder til de videoer, der florerer på sociale medier, hvori det ser ud som om, at dyr reddes fra livsfarlige situationer af ukendte helte.
Virkeligheden er dog en helt anden.
Videoerne er nemlig alt for ofte er falske, og dyrene bliver bevidst placeres i de farlige situationer af deres såkaldte redningsmænd. De falske redningsvideoer udnytter både dyr og sociale mediebrugere.
Det viser en ny undersøgelse fra Asia for Animals, som Dyrenes Beskyttelse skriver om i en pressemeddelelse.
Internatet deler også videoer
Videoerne kan være af aber, der er fanget af slanger, hundehvalpe, der bliver gravet op af mudder, eller killinger fundet i plastikposer fyldt med vand.
Udover de falske videoer på sociale medier, kan man dog også støde ind i 'ægte' videoer, som blandt andet internatet i Nordjylland deler.
- Vi tænker meget over, hvordan vi formidler sådan noget ud, men i mange tilfælde er det for at vise det arbejde, vi gør, mens vi også gerne vil vise, de mange som støtter os, hvad vi gør for de penge, de donere til os, forklarer Nicoline Kolind.
Derudover bruger internatet også videomaterialet til andre ting.
- Vores mål er at få straffet de mennesker, der kan finde på det her mod dyrene, så vi skal bruge video til dokumentation, hvis nu vi skal i retten.
Det skal du gøre, hvis du er i tvivl
Det kan være svært for den gængse bruger at spotte, hvilke videoer, der er rigtige, og hvilke der er falske. Souschefen har derfor en klar opfordring til nordjyderne.
- Det er svært at sige, hvornår de er falske eller ej, for i de fleste tilfælde finder man ud af det, fordi nogle kender ejeren, og dermed ved, at personen sætter dyret i fare.
- Hvis man på nogen som helst måde har nogle ide om, at det er situationen, skal man melde det til politiet eller ringe 1812, så vi kan køre ud og kigge nærmere på situationen, påpeger hun.
- Der er mange forskellige situationer, men det er mest katte, der fylder. De her killinger på internatet er for eksempel blevet efterladt uden sin mor og ude af stand til at klare sig selv. Et mere grimt tilfælde var forleden, hvor vi fik en fem uger gammel killing ind, som var bundet sammen på benene og smidt ud af en bil, konstaterer Nicoline Kolind.