Havn dropper udvidelse til en milliard kroner

Foto: Hirtshals Havn

Hirtshals Havn dropper udvidelse til en milliard, for at erstatte det med et byggeri i etaper.

Det blev slået stort op, da Hirtshals Havn i 2020 løftede sløret for storstilede planer om at udvide havnen for intet mindre end en milliard kroner.

Men nu har havnen droppet projektet under hensyntagen til 'økonomisk ansvarlighed', skriver havnen i en pressemeddelelse.

I stedet for at lave en milliarddyr havneudvidelse på en gang, skal byggeriet i stedet deles op i etaper i en såkaldt 'Hirtshals-model', hvor udvidelsen sker i væsentligt langsommere tempo, fordi bestyrelsen ønsker, udvidelsen sker på forsvarlig vis.

- Det vil ganske enkelt sige, at vi sætter tæring efter næring. Havnen har en bundsolid økonomi, og så sent som sidste år overgik vi vores økonomiske forventninger. Det er utrolig vigtigt, at vi viser økonomisk bevidsthed, for ingen har interesse i, at vi påtager os en større risiko, end vi ønsker eller kan bære, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er bestyrelsesformand for Hirtshals Havn.

For de tilbud, som havnen har fået fra interesserede entreprenører har været væsentligt dyrere, end den ene milliard, som havnen har budgetteret med.

Det har havnen taget konsekvensen af, og derfor har havnen annulleret den udbudsrunde, som de er i gang med lige nu.

Samtidigt forsikrer havnen, at det ikke får indflydelse på de ambitiøse projekter, der arbejdes med.

- Det er vigtigt, at vi på Hirtshals Havn hele tiden har en sund balance mellem vores udgifter og potentielle indtægter. Jeg kan bedst sammenligne beslutningen om at opdele havneudvidelsen i etaper med en familie, som vil renovere deres hus og bygge til, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er bestyrelsesformand for Hirtshals Havn i en pressemeddelelse og fortsætter:

- De kan godt have et ønske om at få det hele gjort inden for et halvt år, men hvis de grundlæggende forudsætninger ændrer sig grundet uforudsete tekniske udfordringer eller budgettet overskrider den opsatte ramme, kan det godt være, at man skal vente et år eller to med at bygge en ny carport eller overveje alternative billigere løsninger. Det er altid et sundt princip at have styr på sit cashflow, siger bestyrelsesformanden.

Og den beslutning er der opbakning til hos ejerne af Hirtshals Havn, Hjørring Kommune.

- Som ejer af Hirtshals Havn kan vi hos Hjørring Kommune kun støtte op om, at havnen vælger at annullere det igangværende udbud. Det er med til at sikre, at udvidelsen sker i det rigtige tempo, der ikke påfører havnen – eller kommunens borgere – større økonomisk risiko end højst nødvendigt. Hirtshals Havn er en vigtig erhvervskatalysator i kommunen og vi ser frem til at følge de mange spændende projekter, som havnen hver dag arbejder benhårdt på at realisere, siger borgmester Søren Smallbro (V).


81-årig lavede sin egen nummerplade - men så begyndte malingen at løbe

Foto: Grafik: Esben Kock Jensen, TV MIDTVEST

Der var næppe tale om hurtigttørrende maling, da en thybo kørte videre i en anmeldt bil med en falsk nummerplade.

Politiet i Thisted har opklaret en noget speciel sag om dokumentfalsk.

Det begyndte med meldinger om, at der i Thy kørte en bil rundt med falske nummerplader, og tirsdag fandt en patrulje så frem til bilen på Tigervej i Thisted.

Manden bag den falske nummerplade viste sig ifølge politiet at være en 81-årig mand fra den nordlige del af Thisted Kommune.

Den bil, han kørte i, er afmeldt og må dermed ikke køre på offentlig vej. 

Men det forsøgte den 81-årige at omgå ved at sætte en hjemmelavet nummerplade på bilen. Han havde simpelthen taget et stykke jern - formentlig fra en gammel prøveplade - og så selv malet et falsk registreringsnummer på.

Problemet var bare, at malingen var begyndt at løbe.

- Han har nok ikke valgt en hurtigttørrende maling. Patruljen kunne i hvert fald hurtigt se, at der var noget galt, konstaterer politikommissær Henrik Jensen.

Politiet har vurderet, at den falske nummerplade var en overtrædelse af straffeloven. Den 81-årige er nu sigtet for dokumentfalsk og kan formentlig senere se frem til at skulle en tur i retten.


Nordjysk kommune vil ikke indføre nikotinstop

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mens andre kommune udvider rygeforbuddet til nikotinprodukter, vælger Vesthimmerlands Kommune at gå en anden vej.

E-cigaretter, snus og tyggetobak.

Nikotinprodukter er ikke længere bare rygning.

Og hvor Mariagerfjord Kommune nu udvider deres rygeforbud til at gælde til andre nikotinprodukter udover cigaretterne, og forbyde deres ansattes forbrug af nikotin i arbejdstiden, så går Vesthimmerlands Kommune i en anden retning. For nu.

Det fortæller borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V).

- Det er mit indtryk, at det her er ikke noget medarbejderne synes, vi skal gøre med et forbud, men derimod køre en oplysningskampagne allerførst, lyder det fra ham.

I dag er det lige netop det punkt på dagsordenen, når der er møde i kommunens økonomiudvalg senere onsdag.

Her er det planen, at man vil stille nogle tilbud til rådighed for kommunens medarbejdere for at komme ud af et forbrug af nikotin i den ene eller anden omfang.

Tager det alvorligt

I Vesthimmerlands Kommune er cigaretterne for længst fortid. I 2018 indførte de som nogle af de første nordjyske kommuner røgfri arbejdstid.

- Når man laver sådan nogle forbud, så skal du også være i stand til at håndhæve dem, og der har vi også dannet os noget erfaring. Der er ingen tvivl om, at der er langt færre, der ryger i dag af medarbejderne, fortæller borgmesteren.

Per Bach Laursen (V) anerkender, at ønsket om at have nikotinfrie arbejdspladser er en del af en national dagsorden, der er vigtig. Særligt fordi stoppet har noget med sundhed i kommunens personalegruppe at gøre

Og selvom det er hans indtryk, at rygeforbuddet har fået rygningen til at falde i Vesthimmerlands Kommune, så er der andre nikotinprodukter, der har indtaget arbejdspladserne.

- Det har fået røgen væk, men det har jo ikke fået nikotinen væk, derfor er der noget i det her, vi skal tage alvorligt. Det er også derfor, vi har sat det på dagsordenen, siger han og fortsætter:

- Det kan godt ende i et nikotin forbud på et tidspunkt, men jeg tror ikke, det er det, vi kommer frem til i dag.


Aalborg Håndbold har mange skader før CL-gyser: - Det er frygteligt frustrerende

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I øjeblikket er fire Aalborg-spillere ude med skade.

Aalborg Håndbold står over for en ganske svær modstander onsdag aften, når de skal møde polske Vive Kielce i Champions League - og det bliver slet ikke med et fuldt hold.

Senest er stjernespiller Mads Hoxer blevet meldt ude i mindst fem måneder, men holdet måtte også undvære Niklas Landin, Sebastian Barthold og Rene Antonsen i seneste kamp mod TTH Holstebro.

- Det er det, der er alarmerende. Vi har selvfølgelig også en trup, der kan tåle en del. Men det er frygteligt frustrerende - også i forhold til at prøve at finde noget stabilitet og tryghed. For det er også det, vi står og mangler en lille smule i øjeblikket, fortæller Henrik Møllgaard til TV2 Nord.

Netop stabiliteten har ikke været på aalborgensernes side, hvor det er blevet til to nederlag i herreligaen og en bumpet begyndelse på Champions League-gruppespillet.

- Nu får vi så et langt træk uden Hoxer og skal jo vende os til det. Det kan selvfølgelig give en smule sikkerhed på højre back, i forhold til at det nu er Martin (Larsen, red.) og Jack (Thurin, red.) at gå med. Og det skal vi så have arbejdet noget mere ind, siger Henrik Møllgaard og fortsætter:

- Men selvfølgelig er det frygteligt frustrerende, at vi ikke kan komme af med alle de her skader.

Stor trup redder

Som Møllgaard også fortæller, har Aalborg Håndbold en stor trup, som lige nu tæller 19 spillere - inklusiv lejemålmand Anton Hellberg.

Når alle er klar, giver det også problemer - formentlig i luksusafdelingen.

- Nu er der andre, der stepper op. Det skal vi jo. Det er også derfor, vi har 18 dygtige spillere i truppen. Når alle er klar, er det et problem. Fordi at alle kan, og alle vil spille, og alle er klar og kan bidrage, siger Møllgaard og tilføjer, at den store trup nu redder dem:

- Andre topklubber i Danmark kan ikke tåle at have det samme antal spillere ud, som vi ofte kan i et tæt kampprogram.

Når skaderne er lagt til side, glæder Møllgaard sig dog også til, at Aalborg-holdet skal møde Kielce på udebane.

- Det er frygtelig svært. Men også en sjov opgave. Det er et sjovt hold, som kan mange ting. Virkelig dygtige individualister og godt sat sammen. Som jeg siger, så de laver store resultater og spiller noget fantastisk sjov håndbold. En lille smule anderledes med rigtig, rigtig dygtige stregspillere, og de tør mange ting i forsvaret, hvor de tør at tage noget initiativ.

Det er klokken 20.45 onsdag aften, at Aalborg spiller mod Kielce.


Nordjysk projekt vinder "særlig" pris til grisekongres

Foto: Claus Fisker

Nordjysk projekt, der skal vise 8. klasses elever, at flæskestegen ikke kommer fra køledisken, vinder pris fra Landbrug og Fødevarer.

Det er en helt særlig indsats, som projektet 'Slagt og æd' gør indenfor uddannelse og landbrug.

Det mener i al fald Landbrug og Fødevarer, der på deres årlige grisekongres har givet det nordjyske projekt en pris sin 'fremragende indsats'.

Projektet, der blev startet i 2018, skal give 8. klasseselever en større forståelse af, hvor råvarer kommer fra, og hvordan de ender på middagsbordet.

- Målet er mange mål, synes vi selv. Det er egentlig at vise de unge mennesker, at flæskestegen den ikke kommer nede fra køledisken. Vise dem, at det er levende dyr, vi har med at gøre, og hvad formålet er bag de uddannelser, der ligesom har med disse dyr at gøre. Vise dem de her spændende, forskellige landbrug der er, og måske få dem til at tænke over, om det kunne være en mulighed som en uddannelse og en jobmulighed for dem, siger Thomas Overgaard, der er erhvervsplaymaker i Aalborg Kommune, og som er idemanden bag projektet.

Eleverne skal som en del af forløbet besøge grisestalde, deltage i slagtning og partering af grise samt tilberede kødet i samarbejde med en kok.

I projektet er der også tilknyttet fire landmænd, som åbner deres gårde for fem skoleklasser og er med til at skabe tværfaglig undervisning for de fem deltagende 8. klasser.

En af dem er Mogens Højholt Hansen fra Jerslev.

- Jeg er gået med i det her projekt, fordi jeg godt kan lide at formidle vores erhvervs situation og forklare, hvordan man producerer en gris i Danmark. Jeg vil helt klart opfordre mine kollegaer i resten af landet til at prøve at formidle det. Vi har det også i Åbent Landbrug, og når køerne skal på græs. Den formidling er bare vigtig, fordi der er så mange, der ikke har kendskab og relationer til os i dag, siger han i en pressemeddelelse.

TV2 Nord fulgte projektet i 2018. Se indslaget her:


Bosted ramt af stor kritik flere gange: Christian håber, det bliver godt igen

Situationen på Aage Holms vej er for dårlig, mener en pårørende - nu rammes institutionen også af besparelse.

Christian Simonsens datter bor på det kommunale botilbud på Aage Holms Vej i Hjørring. Datteren elsker at komme ud af huset og på ture med botilbuddet. Der er bare flere færre og færre af dem, så hun nu stort set altid er hjemme på institutionen.

- Det er så mega vigtigt for hende at komme ud. Når de har skullet på tur, har hun sagt til mig, at: "Far, jeg skal i sommerhus nu". Og det elsker hun, siger Christian Simonsen.

- Vi kan jo selv vælge at tage væk hjemmefra, men det kan de ikke.

Flere problemer

Botilbuddet på Aage Holms Vej har været plaget af forskellige problemer de seneste måneder. Stor personaleudskiftning, utilfredse pårørende, et påbud fra Arbejdstilsynet og en kritisk rapport fra Socialtilsyn Øst har skabt uroen.

Og for nyligt blev flere ledende medarbejdere afskediget, mens udvalgsformanden på området også har trukket sig.

Erik Høgh-Sørensen, der er byrådsmedlem uden for partierne, har selv været på besøg hos bostedet.

- Jeg var chokeret over, hvad jeg så. Vi har almindelige handicappede, der ikke er udadreagerende, som lever med låste døre af hensyn til deres egen sikkerhed. Det er ikke et liv at byde vores svageste borgere, siger Erik Høgh-Sørensen med henvisning til de få beboere på stedet, der kan blive aggressive.

- Det er en stærkt alvorlig situation, fordi de handicappede, som er nogle af vores svageste, lever simpelthen i frygt, uddyber han.

Erik Høgh-Sørensen fortæller, at han vil foreslå at tilbagerulle besparelsen på 3,5 millioner kroner, som byrådet har vedtaget, der skal spares på handicapområdet.

Venstre-borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro var med til at vedtage besparelsen.

- Jeg er nødt til at sige, at det setup, vi har på hele området, det viser det sig, at vi er relativt for dyre i kommunen. Det har vi faktisk været i mange år, og det skal vi gøre op med. Det betyder ikke, vi skal gøre det dårligere, men vi skal have mere for vores penge, og målet er, at det ikke kan mærkes hverken på Aage Holms Vej eller andre steder, siger Søren Smalbro.

Erik Høgh-Sørensen vil have tilbagerullet besparelserne på handicapområdet.

Samme mål - forskellige veje

For nyligt blev der lavet en genopretningsplan for, hvordan situationen på Aage Holms Vej skal forbedres. Og med rekrutteringen af en ny ledelse, tror Søren Smalbro på, at der med tiden bliver rettet op på bostedet.

- Jeg er stensikker på, at den gode institution, som Aage Holms Vej i flere afdelinger stadig er - indrømmet der er et par afdelinger, hvor det har knebet - kommer tilbage, og det bliver et godt sted for beboerne, personalet og de pårørende, siger borgmesteren.

Erik Høgh-Sørensen mener derimod ikke, at genopretningsplanen er den rigtige løsning.

- Der skal hyres nye medarbejdere nu, og så skal der gøres noget nu, for det har stået på i lang tid, siger Erik Høgh-Sørensen.

Christian Simonsen understreger, at han bare vil have, at hans datter har det godt.

- Byrødderne skal tage ansvar, og så er økonomien fuldstændig lige meget. De skal have det godt derude.

- Jeg kan fortælle jer, at jeg bliver ved til den dag, de igen har det godt derude. Det kommer 100 procent sikkert en dag, men jeg ved ikke hvornår, siger Christian Simonsen.