Aalborg Håndbold vinder vigtig kamp trods flere skader
Aalborg Håndbold stod over for en ganske svær modstander onsdag aften, da de mødte polske Vive Kielce i Champions League. Her lykkedes det dog aalborgenserne at snuppe sejren med 35-28, på trods af at man slet ikke stillede med et fuldt hold.
Både stjernespiller Mads Hoxer var ude, efter man tidligere på ugen meddelte, at han skal opereres og forventes ude i fem måneder. Samtidig var man også foruden Niklas Landin og Rene Antonsen.
Aalborg Håndbold formåede dog at bringe sig foran med 18-12 til pausen, og den seksmålsføring formåede man at udnytte, sådan at hjemmeholdet aldrig lykkedes med at komme igen.
Derfor var det også Aalborg-spillerne, der kunne juble, da slutfløjtet lød, og tavlen sagde 35-28 til nordjyderne.