Direktøren for Nilles Rejser glæder sig over lettelse af rejserestriktioner
Direktøren for Nilles Rejser A/S, Miriam Bisgaard Christiansen, glæder sig over Folketingets beslutning tirsdag 13. april om at lette på rejserestriktionerne.
Det nordjyske rejseselskab Nilles Rejser gør sig klar til en travl tid, efter det er besluttet at lette på rejserestriktionerne
Det var en mere end velkommen beslutning, da Folketinget tirsdag aften,besluttede at lempe på rejserestriktionerne i Danmark. Det fortæller en glad direktør for de nordjyske rejseselskab Nilles Rejser Miriam Bisgaard Christiansen.
- Det var tiltrængt. Det har vi ventet på alt for lang tid. Dejligt med en konkret dato, man kan forholde sig til siger hun.
Rejserestriktionerne hæves i fire faser
- Fra 21. april kommer mere lempelige regler for danskere, der rejser til egen ødegård i Norden, så man ikke skal gå i isolation efter rejsen. Desuden udvides listen over anerkendelsesværdige formål, så blandt andet højskoleelever og udvekslingsstuderende igen kan rejse ind i Danmark.
- Fra 1. maj vil færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra såkaldte gule og orange EU- og Schengenlande kunne rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.
- Fra 14. maj når alle borgere over 50 år, der ønsker det, har fået første stik af vaccinen, vil kravet om anerkendelsesværdige formål blive afskaffet for alle udlændinge, der indrejser fra orange lande.
- Fra 26. juni når et EU-coronapas er taget i brug - i aftalen forventes det at være omkring 26. juni - vil danskerne kunne rejse ud i Europa og holde sommerferie igen.
Hun ser frem til at Nilles Rejser kan sætte fart på planlægningen af sommerens rejser igen.
- Der er selvfølgelig altid en risiko for nedlukning igen, men bare det, at man har en konkret dato, er dejligt både for os og vores gæster, siger direktøren.
Vi kan høre på vores gæster, at de næsten ikke kan vente på at komme ud at rejse. Det er mest et ældre segment, vi har med at gøre, og mange af dem er jo vaccinerede nu, så de får mere mod på at rejse ud.
Miriam Bisgaard Christiansen, direktør Nilles Rejser A/S
Nilles Rejser har ikke haft selskaber afsted siden en julerejse til Ærø i begyndelsen af december, men kontoret har været åbnet for bestillinger ,og det har da givet lidt aktivitet, fortæller Miriam Bisgaard Christiansen.
- Vi har hver dag haft et rimelig fornuftigt salg. Det er rejser i Danmark, vi har solgt. Folk har af gode grunde været tøvende i forhold til rejser i udlandet, siger hun, men tilføjer, billedet har ændret sig den seneste måneds tid.
- Vi kan høre på vores gæster, at de næsten ikke kan vente på at komme ud at rejse. Det er mest et ældre segment, vi har med at gøre, og mange af dem er jo vaccinerede nu, så de får mere mod på at rejse ud, siger Miriam Bisgaard Christiansen.
Stigende efterspørgsel på udlandsrejser
Det er udlandsrejser senere på året, i sensommer og efterår, der har været efterspørgsel efter, men niveauet er dog fortsat langt fra de sædvanlige, lyder det fra direktøren, der samtidig gør opmærksom på, de er mange ting, der skal falde på plads, inden de første udlandsrejser bliver til virkelighed.
- For det første skal vi jo lige vær sikre på, de forskellige lande vil tage imod danskere, og på hvilke restriktioner de pågældende lande har, siger Miriam Bisgaard Christiansen.
Fortsat usikkerhed
Der er således fortsat masser af usikkerhed, men Miriam Bisgaard Christiansen ser Folketingets vedtagelse tirsdag aften som et vigtigt skridt og et godt signal til branchen.
- Det er rigtig godt for vores gæster, at den største usikkerhed nu er fjernet. Det, at folk nu kan se frem til at få en udlandsrejse på et eller tidspunkt i løbet af året, hjælpe dem rigtig meget, lyder det fra direktøren for Nilles Rejser A/S i Dybvad .