Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

DF vil rette op på skæv udvikling mellem land og by

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis politiske udspil kan komme til at koste over seks milliader kroner.

Dansk Folkeparti kom fredag med et politisk udspil, der ifølge DF vil stoppe en ulige udvikling mellem landdistrikterne og byområderne. Landdistrikternes Fællesråd er begejstrede over udspillet.

Bedre betingelser for erhvervslivet, større kørselsfradrag til lønmodtagere og et styrket grundlag for uddannelserne. Det er bare et udpluk af nogle af de forslag, Dansk Folkeparti kommer med i deres nye politisk udspil til en såkaldt nærhedsreform. 

Udspillet går under navnet "Livet Leves Også I Provinsen" og vil ifølge DF's egne beregninger koste over seks milliarder kroner, hvis alle forslag bliver vedtaget. Udspillet skal modvirke den skæve udvikling, der ifølge DF længe har eksisteret mellem land og by i Danmark. 

- Der mangler udvikling ude på landet. Skiftende regeringer har i en periode nu overset landdistrikterne, og derfor mener vi, der skal sættes fokus på at få flere danskere ud i landdistrikterne, siger Bent Bøgsted. Han er medlem af Folketinget for DF og er valgt ind af nordjydere. 

Du kan læse hele udspillet her.

Jeg ser lys forude for Danmarks mange landdistrikter

Steffen Damsgaard, formand hos Landdistrikternes Fællesråd

Uddannelser skal få flere til at bosætte sig udenfor byerne

Bent Bøgsted peger særligt på forslaget om, at uddannelser skal have bedre betingelser i landdistrikterne, da det ifølge DF'eren er ved uddannelserne, man kan sikre flere bosiddende på landet.

- Vi ved, at man igennem sin studietid etablerer sig i det område, man studerer i, og derfor kan det være svært at flytte efter endt uddannelse. Derfor synes vi, uddannelserne skal styrkes udenfor de store byer. Det vil være afgørende for, at flere vil blive i området, siger Bent Bøgsted til TV2 Nord, og fortsætter:

- Virksomhederne flytter også hen til arbejdskraften, og derfor har det en selvforstærkende effekt, når uddannelserne er koncentreret i de store byer. Den effekt skal vi have til landdistrikterne.

Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udspillet

I løbet af det sidste årti har udviklingen på landet flere gange været på den politiske dagsorden. Siden finanskrisen i slutningen af 00'erne er det kun gået den forkerte vej i Danmarks landområder. Det mener Steffen Damsgaard, formand hos Landdistrikternes Fællesråd. 

Han mener også, at ord som vandkantsdanmark eller det lidet flatterende ord udkantsdanmark har været definerende for, hvordan man har set på landdistrikterne i Danmark. Derfor er han også glad for Dansk Folkepartis udspil, der skal tackle de mange udfordringer, man har i yderkommunerne.

- Det er et godt udspil, særligt fordi det kommer med forslag på et bredt spektrum af politiske områder. Den udfordring, som udviklingen på landet har vist sig at være, er så kompliceret, at det kræver en stærk bred indsats, for at det virkelig betyder noget i virkeligheden, siger Steffen Damsgaard.

Han er ligesom Bent Bøgsted enig i, at styrkelsen af uddannelserne vil have en særlig gavnlig effekt, af samme årsager som Bent Bøgsted påpeger. Steffen Damsgaard fremhæver også udflytningen af flere statslige arbejdspladser, som også er en del af Dansk Folkepartis udspil som særligt kærkomment. 

- Der skal nogle strukturændringer til, hvis vi der skal være en fremtid i Danmarks land- og yderkommuner. Derfor bliver staten også nødt til at gå forrest i kampen om et mere balanceret Danmark.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd er glad for Dansk Folkepartis reformudspil. Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Formanden forholder sig også til, at der er kommet et nyt skærpet politisk fokus på Danmarks Landdistrikter.

- Vi kan bare konstatere, at flere politikere italesætter udfordringen i den udvikling der har været mellem land og by, og det glæder vi os selvfølgelig over. Men tale betyder mindre end handling i denne sammenhæng, så nu skal der laves nogle konkrete politiske ændringer, der gavner de små byer og lokalsamfund, siger Steffen Damsgaard og afslutter.

- Jeg er forsigtig optimist, og jeg ser lys forude for Danmarks mange landdistrikter.

Borgmester: - Uddannelser skal decentraliseres

En af de kommuner, der glæder sig over flere af de forslag, Dansk Folkeparti er kommet med, er Brønderslev Kommune. Her mener Venstre-borgmesteren, Mikael Klitgaard, at flere af forslagene vil have en gavnlig effekt på netop Brønderslev Kommune.

Se Brønderslevs borgmester i klippet her:

Mikael Klitgaard kan dog ikke tilslutte sig alle udspillets forslag. Blandt andet ligger der et forslag i udspillet om, at nedsætte tilskuddet til friskoler.

- Man skal sørge for, at det er muligt at lave små enheder af forskellige slags. Også når det kommer til skoler. Derfor skal man ikke til at pille ved tilskuddet til friskoler, siger han, og fortsætter:

- Derimod skal man gøre det bedre for erhvervet at etablere sig udenfor de store byer. I dag er der alt for mange begrænsninger i etableringen af virksomheder på landet, og det skal vendes til muligheder.

Politiske forhandlinger skal afgøre udspillets skæbne

Dansk Folkepartis Bent Bøgsted fortæller TV2 Nord, at han tvivler på, at alle forslag i udspillet bliver realiseret, men han glæder sig over, at regeringen allerede har reageret positivt på Dansk Folkepartis udspil.

- Nu skal vi give regeringen og de andre partier på Christiansborg en mulighed for at læse udspillet igennem. Og så forventer vi, der går en forhandling igang på et tidspunkt, siger Bent Bøgsted og fortsætter:

- Men indtil videre har Kåre Dybvad (boligminister fra Socialdemokratiet, red.) forholdt sig rimelig positiv. Så må en helt almindelig klassisk politisk forhandling afgører, hvilke ting vi kan få gennemført.


Deres far var tæt på at dø - så gjorde sønner noget, de ikke plejer

De producerer ornesæd til store dele af verden, men det med følelser, det er de ikke så gode til. Nu har Ornestationens Sønner bedt om hjælp fra tv-vært Anders Bro.

De husker alle dagen, som var det lige sket - de fire sønner Johnny, Thomas, Michael og Kenneth Markussen.

Det var midt i julen på Ornestation Mors, da de fik at vide, at de skulle skynde sig til Aalborg. Deres far var på operationsbordet med blodprop i hjertet. 

Han skulle have en akut bypass-operation. Det var ikke sikkert, han ville overleve.

Og så skete det, der ikke måtte ske. Mens han er midt i den store operation, hvor der er åbnet op helt ind til hjertet, får deres far endnu en blodprop samme sted . 

- Så genopliver de ham direkte på hjertet. Så han har været tæt på kanten, fortæller den ældste søn, Thomas Markussen.

Deres far er Andreas Markussen. 

Han er en af nøglefigurerne i den forandring, der har været på Ornestation Mors. De er gået fra at være en lille lokal virksomhed, der leverer ornesæd til landmænd på Mors, i Salling og Thy til i dag at være en international virksomhed med kunder i blandt andet Tjekkiet og Thailand.

Andreas Markussen fra Ornestationen på Mors overlevede tre blodpropper i hjertet. Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Jeg var lige henne og røre ham

Sønnerne er også med i virksomheden. Johnny Markussen er direktør, Thomas Markussen er i produktionen, Michael Markussen står for teknik, og yngste bror Kenneth Markussen står for indkøb og lager.

Da sønnerne nåede frem til deres far, skete der noget, som normalt ikke plejer at ske, når far og sønner er sammen. De overskred en grænse.

- Da han kom hjem fra sygehus, der tror jeg faktisk, jeg gav ham en krammer. Jeg var lige henne og røre ham, fortæller Thomas Markussen.

- Helt alvorligt, har du aldrig krammet ham?

- Det er fandeme ikke mange gange, der er nogle af os, der har. Det går vi ikke sådan og bruger, siger næstældste søn, Thomas Markussen.

Genoplivet tre gange

Tre gange blev deres far genoplivet på sygehuset. Lige der var der brug for et kram. Selv om det normalt ikke er noget, de de sådan går og deler voldsomt ud af på ornestationen.

- Hellere en lammer end en krammer, som sønnen Michael Markussen udtrykker det.

Deres far overlevede de tre blodpropper og kom hjem til Mors. I fem år efter blodpropperne har han knoklet videre med familiens livsværk - Ornestation Mors.

Men nu har Andreas Markussen truffet en beslutning. Han stopper og har indbudt forretningsforbindelser, venner og familie til afskedsreception.

Det har sat de fire sønner i en noget penibel situation. For hvad gør man ved sin far, når man mere er til lammer end krammer og i det hele taget har det lidt stramt med store ord og følelser?

Man ringer til en ven. Eller nærmere bestemt Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han kan nemlig hjælpe med at få sunget lige det, der er lidt svært at få sagt.

Polio og styrt på kontoret

Det er næppe for meget at sige, at farmand Andreas Markussen ikke er, som folk er flest. 

Ikke nok med at han er kommet sig oven på tre blodpropper i hjertet, han har også en anden sygdom, der sætter begrænsninger. 

Når man møder Andreas Markussen, så er han let at kende. Han går med stok og trækker meget på det ene ben. Det skyldes den børnelammelse, han lider af.

Arkivfoto. Foto: Niels Ahlmann Olesen, Scanpix

Modsat blodpropperne så er lammelsen dog noget, der ind i mellem skaber situationer, som alle - både Andreas selv, familie og venner - kan grine af.

Som dengang han faldt midt på gulvet i kontoret, mens han var ved at tale i telefon, fordi benet pludselig gav efter under ham.

- Så knaldede han ned i reolen, der stod bag ved, så mapper og det hele fløj om ørerne på ham, så gav han telefonen, han havde headset på, til ham ved siden af og sagde: Kan du ikke lige sige, jeg ringer igen, fortæller Michael Markussen.


Julemanden rejste langt alene: Så væltede børnene ind

Foto: Asger Christiansen

Foto: Asger Christiansen

Selvom der ikke var siddepladser nok, var der husrum nok, da julemanden rejste afsted med veteranbanen.

Du troede måske, julemanden ankom i kane, men der tager du fejl.

I hvert fald når det gælder Mariager, for her ankommer han i god gammeldags stil med Veterantoget, Hadsund-Peter.

Selvom den gamle motorvogn har rundet 98 år - og dermed er den ældste køreklare motorvogn i hele Danmark - kan den stadig trække en fuld vogn.

Og det var en MEGET fuld vogn julemanden kørte med søndag for at komme ind til Mariager og tænde lysene på juletræet på Torvet.

Vognen har 73 siddepladser og 8 klapsæder, men hele 92 juleglade mennesker, især børn, lykkedes med at komme på turen.

Der var enorm opbakning på julemandens rejse. Foto: Asger Christiansen Foto: Asger Christiansen

Julemandens rejse til Rosernes By, Mariager, var en kort, men hyggelig fornøjelse. Den rødklædte og hvidskæggede julemand stod og ventede på perronen i Lunddalen. Resten af turen til Mariager kørte nemlig på skinner og tog kun 10 minutter.

- Der var rigtig god stemning i motorvognen. Der var en sitren af forventning hos børnene. Julemanden var som altid i godt humør, og stort se alle børn fik en krammer af den trivelige gamle mand, lyder det fra togføreren Kurt Becher.

Det blev en varm ankomst i Mariager, idet omkring 50 personer stod klar for at modtage den gamle julemand. Herefter blev han af pony-vognmanden bragt ind til Torvet i flot vintersol, hvor juletræet blev tændt.

Julemanden var omgivet af børn på sin tur Foto: Asger Christiansen Foto: Asger Christiansen

En unik julegaveidé

Ifølge togfører Kurt Becher kører julemanden med veteranbanen igen næste jul.

- Kan man ikke vente et helt år på at få en tur med den sjove gamle motorvogn, skal man blot kigge forbi hos veteranbanen i sommermånederne, hvor Hadsund-Peter suser frem og tilbage mellem Mariager og Handest, fortæller han.

Og hvis man tænker, at man selv vil bestemme, hvem der skal ombord på den knap 100 år gamle vogn, ja, så er der en helt særlig mulighed.

- Står man lige og mangler ideen til en original julegave, fortæller togføreren, så kan man jo leje Hadsund-Peter og få sit helt eget særtog. - Se, det er en julegave, der vil blive husket!


Landsby skal skaffe en halv million for at genoplive købmandsbutik

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Der bliver solgt anparter for 2500 kroner per styk.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække købmandsbutikken til live igen. Mandag aften er der indkaldt til borgermøde, hvor der bliver gjort status, og hvor man forsøger at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, siger Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde.

Arbejdsgruppen, som står bag mandagens borgermøde, har lavet det indledende arbejde, som skal til, hvis Ravnkilde igen skal have en købmandsbutik. Nu er man dog nået til et punkt, hvor der er behov for blandt andet et økonomisk fundament.

- Vi arbejder lige nu på at købe bygningerne, men det er jo betinget af, at vi skaffer pengene, siger Jan Værum Nørgaard, som fortæller, at en ny købmand er klar, hvis praktikken falder på plads.

- Vi har en lokal borger, som arbejdede i den nu lukkede butik, og hun vil gerne fortsætte.

'En stor joker i baghånden'

Den store hurdle er nu, at der skal penge i kassen. 'Købmandsgruppen' skyder i forbindelse med borgermødet salget af anparter i gang. De bliver solgt for 2500 kroner per styk.

- Vi skal have solgt anparter, og det bliver lidt klemt af, at det er jul, og folk vil bruge penge på noget andet. Jeg håber, at vi midt i december har en afklaring af, hvor meget vi får ind igennem salg af anparter, siger Jan Værum Nørgaard og understreger:

- Vi skal i hvert fald på den anden side af en halv million kroner for, at det er en succes.

Jan Værum Nørgaard er optimistisk i forhold til at nå i mål. Han fortæller, at 'Købmandsgruppen' har en nyhed, som bliver præsenteret på mandagens borgermøde.

- Vi har en stor joker i baghånden, så det er en cliffhanger, siger Jan Værum Nørgaard.


Så meget skal landmændene nedbringe deres CO2-udslip

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den grønne trepart tager udgangspunkt i det mest vidtgående af de mulige scenarier.

Søndag aften landede regeringens længeventede aftale om den grønne trepart endelig.

Et af de helt store knudepunkter, der har været set frem til med en del nervøsitet hos især de nordjyske landmænd, har været mængden af kvælstof, som de skal nedbringe deres landbrug med.

Og her kan de næppe ånde lettede op.

Grøn trepart tager nemlig afsæt i scenarie 1 – med undtagelse af ét sted

Regeringspartierne samt SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om 'Implementering af et Grønt Danmark'. Det nationale indsatsbehov tager udgangspunkt i scenarie 1 – med undtagelse af Bornholm.

Den grønne trepartsaftale

  • Samlet afsættes 43 mia. kr. til omlægning af Danmarks arealer via Danmarks Grønne Arealfond.

  • Der kommer en CO2-afgift på landbruget: Danmark bliver det første land i verden med en CO2-afgift på landbruget.

  • Etablering af 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar bliver urørt skov.

  • Udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde til skabelse af enge og moser, der fremmer vilde fuglearter.

  • Plantes næsten én milliard træer, svarende til en linje af træer, der kan nå 38 gange rundt om jorden.

  • Fem nye naturnationalparker tilføjes, så Danmark samlet får 21 naturnationalparker.

  • Lokale treparter etableres, hvor kommuner og lokale aktører spiller en central rolle i planlægningen og implementeringen.  Lokale omlægningsplaner skal udarbejdes inden for ét år.

Det betyder, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons. Det står der i aftalen, som TV 2 har set.

Aftalepartierne er også enige om, at der på tværs af landegrænser bør opereres ud fra fælles miljømål, og at Danmark derfor straks skal tage initiativ til at indgå en interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland.

TV2 Nord har tidligere talt med bekymrede landmænd om netop CO2-nedbringelse og en mulig CO2-afgidt.


Er du klar på vinteren? Den kommer meget snart.

Mandag er altid starten på en ny uge, men denne gang en uge med et markant vejrskifte.

Det bliver nemlig snart meget mere vinterligt, så frem med handskerne, huen og vinterdækkene.

I dag holder temperaturerne sig dog stadig over frysepunktet med en morgentemperatur på to til fire grader.

Det betyder også, at de enkelte byger, dagen byder på, vil komme som regn. Så der bliver ikke bygget snemænd i endnu.

Vinden vil være frisk fra nordvest, og i eftermiddag kommer temperaturerne op på omkring fire til seks grader.

Aftenen vil være overvejende klar, og temperaturerne vil begynde at falde nedad og nærme sig frysepunktet.

Måske allerede i nat kan der komme en mere vinterlig byge.

Klik og lad Solvej Vindblæs fortælle dagens vejrudsigt:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Se vejrudsigten her: