Danmarks første: Bedemænd anskaffer en rustvogn fra Tesla
Når man tager afsked med sine kære til en bisættelse er et af de sidste ritualer gåturen bag rustvognen, der kører væk fra kirken. Nu har et brødrepar fra Hejslet Begravelsesforretning i Sæby fundet en løsning, som gør turen efter rustvognen både lydløs og fri for udstødningsrøg.
Efter lang tids venten har Hejslet Bedemandsforretning i Sæby erhvervet sig Danmarks første rustvogn fra det elektriske bilmærke Tesla.
Når man ved en bisættelse skal tage den sidste afsked med afdøde, foregår det ofte gående bag ved rustvognen, inden den forlader kirkegården. Og nu har indehaverne af en bedemandsforretning i Sæby så fundet en løsning, der gør gåturen både lydløs og fri for udstødningsgas.
- Kan du høre det? Der er ingen motorstøj. Det er netop det, vi gerne vil. Vi vil gerne have, at det pårørende går i respekt her bagved. Der er igen udstødningsgasser. Motoren er elektrisk og bilen triller lige så stille derud af, siger Frank Hejslet, der sammen med sin bror John har Hejslet Bedemandsforretning.
I 1989 overtog brødrene virksomheden fra deres far, og nu 32 år senere har de to brødre lavet bedemandsforretningen grøn, da alt materiale de bruger, er nedbrydeligt.
- Bæredygtighed spiller også en stor rolle for os. Vi har i en del år sammen med vores kisteleverandør plantet et træ, hver gang vi sælger en kiste, forklarer Frank Hejslet.
Tre år undervejs
Og ikke nok med at kisterne nu skal være af bæresygtigt træ, så har brødrene nu erhvervet sig Danmarks første tre dørs tesla rustvogn på el.
- Vi har arbejdet på den i lang tid. Den har faktisk været tre år undervejs, inden vi har fået den godkendt. Typegodkendelsen kom i forrige uge, smiler bedemanden.
- Om det blev en tesla eller en anden model var ikke vigtigt for os. Det der var vigtigt, var at driftsikkerhed, tilføjer han.
Brødrene har allerede brugt den nye rustvogn til bisættelse, og deres erfaring er, at folk har lagt mærke til bilen - og i særdeleshed den stilhed, der er omkring den. Fra en bisættelse ringede de nærmeste pårørende nemlig bagefter og sagde, at det var dejligt at kunne gå ned over kirkegården uden at kunne høre bilen.