Forskere har fundet covid-19 på fødderne af en måge. Nu undersøges det, om det kan være forklaringen på smittespredningen på minkfarmene.
Hvad er forklaringen på, at coronasmitten føres rundt til minkfarmene?
Måske er mågerne alligevel involveret.
Anne Sofie Vedsted Hammer er lektor og dyrlæge på institut for veterinærhusdyrvidenskab på Københavns Universitet.
Det er hende, der har været med til at påvise covid-19 på en måges fod. En måge fra Frederikshavn.
- I forbindelse med udredningsarbejdet har vi kigget på mange forskellige muligheder, der kan hjælpe med at forklare, at virus flytter fra farm til farm. Vi har taget prøver fra mulige vektorer, der måske kunne flytte virus. Og en af de ting, vi har undersøgt, er måger, siger Anne Sofie Vedsted Hammer til TV 2.
I de specifikke forsøg er der undersøgt måger fra 'Frederikshavn-området'.
- Der har vi taget prøver fra mågen og påvist SARS-cov 2-virus på en mågefod.
Mågen var ikke inficeret
Alle test tyder på, at mågen ikke har været inficeret med virussen.
- Men det giver årsag til tanker om, om måger kan fungere som en vektor - altså noget, der kan bære virus fra farm til farm, siger lektor og dyrlæge på institut for veterinærhusdyrvidenskab på Københavns Universitet, Anne Sofie Vedsted Hammer.
Nærmere undersøgelser skal vise, hvordan det konkret kan have foregået.
- Det er selvfølgelig ikke nok, at der er virus på foden af en måge. For det første kan vi ikke engang vide, om det er infektivt - det vil sige, om det er levende eller aktivt nok til at kunne inficere andre, siger hun og fortsætter:
- Og vi har heller ikke etableret præcist, hvordan virus kan komme fra mågens fod og hen til minkene. Det er ikke nok, at der er virus på mågens fod. Det skal også komme i nærheden af nogle mink, der kan blive inficeret.
Taget på minkfarme skal undersøges
Måger er generelt synlige på minkfarme, hvilket også flere gange har henledt forskeres, myndigheders og minkavlernes opmærksomhed på de bevingede skrighalse.
Men uden at kunne påvise covid-19.
- Vi undersøger flere måger for at se, om det her er et engangstilfælde. Der bliver også taget miljøprøver på tagene, hvor mågerne sidder, for at se om for eksempel regnvand kan skylle virus ned i nærheden af minkene, eller om vi kan påvise et smittelink mellem mågerne og minkene. Men vi kan sige med sikkerhed, at mågerne kan komme fra farm til farm.
Hvor hurtigt vil I kunne komme frem til konklusion?
- Det kan jeg ikke svare på, men jeg kan sige, der er rigtig, rigtig stor fokus på at afklare de her smitteveje. Der er ikke nogen, der tror, det her er den eneste måde, det smitter på. Hvis vi kigger på de første farme, er der ingen tvivl om, at smitte fra mennesker, der kommer til farmene, også betyder noget. Og der kan være andre måder også.
Professor: - Det vil overraske, hvis måger er den primære smittekilde
Lars Erik Larsen, professor i virusinfektion af dyr ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab tror stadig, at den primære smittevej til minkene kommer fra mennesker.
- Det vil være overraskende, hvis mågerne er den primære årsag til smittespredningen, siger han.
Ud fra en ’common sense’ virker det, ifølge Lars Erik Larsen, usandsynligt at mågefødder kan medbringe nok virus til at give smitten videre.
Mågen vil i sådan et tilfælde skulle lande i virus ved den ene farm og så medbringe nok virus hele vejen hen til den næste farm til at den skal kunne smitte den farm passivt. Altså ikke via luft eller dråber – men ved kontaktflader.
- Vi skal ikke være udelukkende, men at de har fået det på sig, og så flyver over på en ny minkfarm og give det til en mink virker usandsynligt, siger Lars Erik Larsen til TV2 Nord.
Han peger på, at de metoder, der bruges til at teste for covid-19 er meget følsomme, så selv en lille mængde virus vil give udslag.
- Men man bliver nødt til at være åben for at kigge mere ind til det og teste flere måger.
Det øger dog sandsynligheden, at mågerne er meget modtagelige overfor smitte.
