Casper Steinfath vinder EM i SUP for tredje år i træk
En sejr i lørdagens distancesejlads og godt resultat i søndagens sprint sikrer den 21-årige Klitmøller-surfer sit tredje EM-guld.
En sejr på den 10 kilometer lange distance-sejlads lørdag og et godt resultat ved søndagens 400 meter sprint på stranden 40 km udenfor Rom sikrer den 21-årige Klitmøller-surfer guldmedaljen for tredje år i træk i Stand Up Paddle-surf, hvor man stående på et surfboard padler sig frem så hurtigt som muligt.
- Det er helt uvirkligt, at jeg kunne slå de andre i år. Konkurrencen fra både yngre og ældre konkurrenter har været større i år end nogensinde, fortæller en tydeligt glad Casper Steinfurth på en telefon fra Rom, hvor han gør sig klar til at fejre guldet med sine konkurrenter.
Steinfath kom direkte til Rom forleden fra kølige Klitmøller og svedte da også tran i de 40 graders varme, langdistancen blev afviklet i lørdag. Her kom Steinfath godt fra start, men alligevel blev det et tæt løb med Zane Kekoa Schweitzer. Steinfath kom i mål i tiden 0:54:27 imod Zane's 0:55:16.
Søndagens tekniske sprint fik ikke indflydelse på slutresultatet, og Casper Steinfath taget EM-guldet foran Zane Kekoa Schweitzer på andenpladsen og Leonard Nika på trediepladsen.
- Det er fedt at Cold Hawaii kunne slå det rigtige Hawaii, griner Casper Steinfath med henvisning til sin hjemby, som i surfersammenhæng kun går under navnet, Cold Hawaii.
Efter Em skal Casper Steinfath tilbage til Klitmøller for at forberede sig til det kommende World Cup stævne i Japan i september. Her ligger han på en femteplads i