Onsdag aften var byrådspolitikerne i Hjørring Kommune samlet til byrådsmøde, og et af punkterne var en mulig erstatning og undskyldning i sagen om den 29-årige Michelle Røge og hendes søster.

Det kommer efter, at søstrene i årevis oplevede omsorgssvigt af deres forældre, og den historie og konsekvenserne deraf har TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune' belyst tidligere i år.

Til byrådsmødet, hvor sagen blev behandlet som et lukket punkt, var Erik Høgh-Sørensen fra Vendelbo-Listen til stede, og han har blandt andet tidligere givet udtryk for, at Hjørring Kommune bør give erstatning og en undskyldning, selvom sagen blev vundet i byretten af Hjørring Kommune.

Efter byrådsmødet fortæller han nedenstående i en skriftlig udtalelse til TV2 Nord.

- Byrådet var enig om ikke at tage endelig stilling til forslaget om forligsforhandling og en undskyldning, fordi der skal laves yderligere juridiske vurderinger.

- Vi i Vendelbo-Listen giver byrådet tid til at tænke sig om, men vi vil under alle omstændigheder fortsætte kampen for at få afsluttet denne tragiske sag med en undskyldning og måske et forligsbeløb, så vi undgår flere absurde regninger fra eksterne advokater. Advokaterne er de eneste, som har interesse i at fortsætte denne tragiske sag, for de tjener skattepenge på at forlænge pinen for alle involverede, ikke mindst Michelle og Nanna Røge.

Søstrene kritiserer i dokumentaren Hjørring Kommune for ikke at reagere på en række underretninger, der fortalte om forældrenes misbrug af alkohol og stoffer samt kummerlige forhold i hjemmet i Hirtshals.

Michelle Røge sagsøgte derfor kommunen for ikke at gribe ind trods de mange underretninger om omsorgssvigt af forældrene.

Efter nederlaget i byretten har Michelle Røge valgt at anke til landsretten.

De fleste skoler i Nordjylland har masser af seje lærere, men på Sæby Skole har de nogle, der måske er lidt sejere end alle de andre. Et team af syv idrætslærere på Sæby Skole er nemlig nomineret til titlen som 'Danmarks Sejeste Idrætslærer.'

- Det er jo fuldstændig vanvittigt. Når man tænker på, hvor mange idrætslærere, der er rundt omkring på landets skoler, så tænker jeg ikke, at vi gør noget specielt her. Vi gør jo bare vores arbejde, og vi vil rigtig gerne, at børnene har det godt, og de får noget sjov ud af at bruge kroppen og har det hyggeligt i vores idrætstimer, siger Margrethe Højbo Ingemann-Petersen.

TV2 Nord møder hende og kollegaen Dannie Pedersen, mens de har idræt med 2.A og 2.B fra Sæby Skole.

- Vi har smil på læben, når vi kommer ind, og får lavet nogle gode aktiviteter og lege. Vi får smil på læben, mens vi bevæger os, det er noget af det, vi synes, er vigtigt, påpeger Dannie Pedersen.

Elever er rene dydsmønstre

Spørger man elever, som er usædvanligt gode til at side stille, og lade være med at hoppe ind foran kameraet og råbe 'hej mor', så er de ikke i tvivl om, hvorfor deres idrætslærere er så gode.

- De er søde og dejlige. De er gode at træne, og de hjælper os, fortæller Marius Hjorth Nielsen, Emilie My og Marius Blaameier fra 2.A. og 2.B.

Idrætsærere fra fem forskellige skoler i Danmark er med i det endelig kapløb om at blive Danmarks sejeste. En pris, der bliver uddelt for sjette gang, og giver 25.000 til køb af nye idrætsredskaber.

- At der er nogle forældre, der har siddet derhjemme og brugt tid på at nominere os. Det er en kæmpe cadeau. Det er man meget stolt over, påpeger Dannie Pedersen.

Prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer bliver uddelt i starten af februar.

- Det ville være vildt. Det ville være meget vildt. Det kan jeg ikke lige forestille mig helt, griner Margrethe Højbo Ingemann-Petersen.

- På ens egen skolecomputer ville det tage år at bearbejde de data, som vi fodrer computeren med. Men med de større computerkræfter har vi nu helt andre muligheder, siger Simon Bock Segaard, der læser Matematik-teknologi på Aalborg Universitet.

I kælderen under en af universitetets bygninger i Aalborg Øst står den store computer, som er grundnerven i det, som er døbt AI-lab. Et laboratorium for kunstig intelligens, hvor de studerende kan teste kunstig intelligens og udvikler AI-løsninger.

- Jeg synes, at det er fedt, at universitetet giver os de her muligheder, så vi ikke er tvunget til at gå ud og investere i meget dyre computere for bare at kunne følge med i undervisningen, siger Martin Tran Pham, som studerer på Design og anvendelse af kunstig intelligens.

'Voldsomme computerkræfter'

De to studerende logger dagligt på supercomputeren med deres bærbare computere for at få hjælp til at bearbejde store mængder data, som de fodrer den med. I denne uge fik de så for første gang mulighed for at se den i kælderen under universitetet.

- Det er svært at forestille sig, hvor stor den computer er, når man er vant til helt almindelige skolecomputeren. Og så kommer man ned og ser sådan et monster. Det er virkelig voldsomme computerkræfter, siger Martin Tran Pham med et grin.

Se hele indslaget her:

Karina Ørum har fortrængt dele af sin barndom.

En barndom i 90'ernes Hirtshals, hvor hun blev udsat for vold og seksuelle overgreb, der stadig sætter dybe spor i den i dag 36-årige kvinde.

- Jeg er ved at blive udredt for svær PTSD, og jeg døjer med mareridt og flashbacks fra min barndom, siger Karina Ørum.

Omsorgssvigtet blev på et tidspunkt så voldsomt, at hun blev anbragt hos sine bedsteforældre i netværkspleje.

I dag bor hun i Hjørring og har en mand og tre børn, men hun mangler at få svar på noget af det, der skete i den barndom, hun har fortrængt.

Det er dog lettere sagt end gjort, for Hjørring Kommune har smidt flere af hendes sagsakter væk. Det er, selvom de har pligt til at gemme alle papirer i anbringelsessager.

- Det er jo svært at hele, når der mangler brikker i ens puslespil, siger Karina Ørum, der er sygeplejerske, men lige nu er sygemeldt som følge af traumer fra barndommen.

Karina Ørum er ikke den eneste, der mangler dokumenter fra den selv samme kommune.

Det samme gjorde sig gældende for Michelle Røge, som medvirker i TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune'. Hun har haft en barsk barndom i Hirtshals og mangler også dokumenter fra sin sag, som dog ikke er en anbringelsessag.

Hirtshals Kommune blev indlemmet under Hjørring Kommune i 2007. Derfor er det også Hjørring Kommune, der har ansvaret for de sagsakter, der er forsvundet.

Kommuner skal gemme sagsakter i anbringelsessager

Trine Schultz, der er professor i socialret hos Aalborg Universitet, forholder sig ikke til den konkrete sag, men fortæller, at kommuner skal bevare anbringelsessager efter arkivreglerne.

- Vi har nogle regler omkring arkivering og bevarelse af dokumenter. I 2018 ændrede man reglerne, sådan at alle børnesager skulle bevares. Før 2018 var det kun anbringelsessager, man skulle bevare efter arkivreglerne, siger Trine Schultz og fortsætter:

Se indslaget her:

- Udover det gælder der nogle almindelige regler og principper for, hvornår man i en kommune skal bevare sagsdokumenter. Det handler om en vurdering af, om sagen stadig har en retslig og administrativ betydning.

Kommunen ønsker ikke at stille op til et interview eller oplyse, hvor mange dokumenter, der er gået tabt.

De slår dog fast, at det er korrekt, at de skal bevare sagsakter fra anbringelsessager. De har sendt et skriftligt svar:

- Hvis det er i relation til børnesager, så var reglerne på tidspunktet omkring kommunesammenlægningen, at kun anbringelsessager, principielle sager og sager på bestemte fødselsdatoer var undtaget kassation, skriver Maj Skårhøj, der er direktør for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at de ikke har bevaret adskillige dokumenter fra Karina Ørums anbringelsessag.

Manglende dokumenter har betydning for erstatningssager

De senere år har der været mange erstatningssager på baggrund af svigt i børnesager. Alle dokumenter danner i den forbindelse grundlag for bevisbyrden, hvis man sagsøger en kommune for erstatning. Derfor kan det have konsekvenser, hvis sagsakter mangler, fortæller professoren, Trine Schultz.

- Det har selvfølgelig en betydning, hvad det er for nogle dokumenter, der er i sådan en type sag og mængden af dem. Det kan have den konsekvens, at sagen ikke er lige så stærk, fordi dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, siger Trine Schultz.

Til det svarer Hjørring Kommune i et skriftligt svar:

- Uanset om der anmodes om aktindsigt til brug for retssager eller til andre formål, ønsker vi, at borgerne kan få de oplysninger, som de efterspørger. Det er dog ikke altid muligt, eksempelvis da de efterspurgte dokumenter kan være kasserede efter dagældende arkiverings- og kassationsregler, skriver Maj Skårhøj, direktør for Børn og Arbejdsmarked, Hjørring Kommune.

Føler sig svigtet

På trods af at Karina Ørums sag var en anbringelsessag, og Hjørring Kommune skulle have bevaret hendes dokumenter efter reglerne, er hendes sagsakter væk.

- Det er jo personfølsomme data, der bare er forsvundet. Og når det ikke kun er mig, det er sket for, er det jo et kæmpestort problem. Det kan jo ikke være mig som omsorgssvigtet barn, der har ansvaret. Det er et kæmpe svigt fra Hjørring Kommune, siger Karina Ørum.

Hjørring Kommune ved ikke, hvordan det er sket i den konkrete sag, men de opfordrer til, at man henvender sig, hvis man mangler dokumenter af samme type som Karina Ørums.

- Selvfølgelig er vi bekymret over, hvad udfaldet bliver på vores eksproprieringssag, siger Freddy Larsen.

- De store ubekendte er, hvad får vi for huset? Og hvornår får vi det?

Han og konen Lone har længe vidst, at det var slut med at bo i huset i Vorupgård på grund af den 3.limfjordsforbindelse.

Men Freddy Larsen ville dog ønske, reglerne gjorde det lettere for dem, der skal eksproprieres.

- Der må kunne laves smartere modeller. Nu kommer der nogen og vurdere mit hus, og hvis ikke, jeg er tilfreds med det, så kommer der nogle andre et halvt år senere. Det hele trækker i langdrag.

- Jeg kan ikke forstå, at man ikke tidligere i processen kan værdisætte min ejendom og sige, det er det her beløb din ejendom er værd, når du er klar til at flytte, så er vi klar i løbet af ganske få måneder. Så ville man være mere frit stillet som lodsejer i stedet for at være bundet i en proces, der trækker ud og trækker ud.

Næste skridt for 3. Limfjordsforbindelse

Efter vedtagelsen i maj sidste år af anlægsloven, er Vejdirektoratet nemlig gået i gang med at optimere linjeføringen.

De store linjer ligger fast inden for lovgivningens rammer, men noget kan rykkes lidt til, og det sker med en kommission og en såkaldt kommissarius i spidsen.

Ved en række møder - det første blev afholdt i dag (onsdag, red.) på Lindholm, hvor den første strækning blev gennemgået - tog kommissarius stilling til Vejdirektoratets arbejde.

- Det er første gang, vi får det afprøvet.

- Vi skal forklare projektet over for kommissarius, og de berørte lodsejere skal høres, og så skal kommissarius vurdere, om det er okay det projekt, vi har lavet, forklarer Per Seidelin, der er projektchef i Vejdirektoratet.

Skridtet her er vigtigt, fordi det er ud fra den vurdering, at man endeligt beslutter, hvem der skal have huse revet ned, jorde delt op for at give plads til motorvejen.