Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Busselskab aflyser afgange i stribevis: Derfor skal du vente fire uger på svar

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Få svar på dine spørgsmål til NT her i artiklen.

NT får kritik for aflyste afgange og lang ventetid ved forsinkelser. Men vil du klage, er svartiden op til en måned.

"Hvor bliver bussen af?"

Er det et spørgsmål, du har stillet dig selv gentagende gange de seneste par uger, så er du langt fra den eneste.

For busserne i Nordjylland udebliver eller forsinkes i stribevis. Det er blandt andet erfaringerne hos eleverne på Hasseris Gymnasium, hvis rektor oplever det som et omfattende problem, når op mod hundrede elever kommer for sent hver dag. 

Det er dog intet i forhold til, hvad der sker, hvis man skriver til Nordjyllands Trafikselskab for at høre, hvad der er galt eller skriver for at klage over forsinkede eller udeblevne busser gennem deres hjemmeside. Her kan man forvente en svartid på op til fire uger.

På NT’s hjemmeside står der, at man kan forvente fire ugers ventetid på sin henvendelse.

Hvordan det kan hænge sammen, har vi spurgt Mette Henriksen, chef for Salg og Kunder i NT, om:

Hvordan kan det være, I har fire ugers svartid på jeres kunders henvendelser?

- De mange ugers ventetid skyldes en kombination af, at august og september er vores travleste tid, hvor unge skal have ungdomskort og skolekort. Oven i det har vi haft en stor kontraktoverdragelse i Aalborg by. Overdragelsen og køreplansskiftet med Tide har givet os ekstraordinært mange kundehenvendelser, der omhandler driftsproblemer, siger Mette Henriksen og fortsætter:

- Den gennemsnitlige ventetid for et svar fra vores kundeservice er to uger, men for at forventningsafstemme skriver vi fire uger.

Vi er kede af det og kan kun beklage

Mette Henriksen, Nordjyllands Trafikselskab

Hvorfor lægger I ruter på rejseplanen, som ikke kan besættes af chauffører?

- Når vores vognmand vinder en kontrakt, som andre vognmænd har haft tidligere, så overtager han også chaufførerne. Som ny leverandør kan det derfor være vanskeligt at danne sig det fulde overblik over bemandingen fra dag et. Chauffører kan ligesom os andre også blive ramt af sygdom, og er det ikke muligt at få vagten besat, så er der ikke andet valg end at lade den udgå, forklarer Mette Henriksen.

- Vores leverandør har ingen planlagte driftssvigt. Derfor vil afgangen også fremgå af rejseplanen, fortsætter hun.

Hvornår kan man forvente, at busserne ankommer planmæssigt? 

- Vi kan ikke følge med, så jeg ved ikke, hvornår forsinkelserne og aflysningerne stopper, svarer Mette Henriksen og uddyber:

- På nuværende tidspunkt har vores vognmand desværre ikke chauffører nok, så jeg ved ikke, hvornår forsinkelserne og aflysningerne stopper.

- Lad os sige, vores vognmand mangler 10 chauffører, men ikke kan ansætte 10 chauffører, så kan man ikke gøre så meget. Nogle dage har vi fem afgange, der udgår, andre dage har vi 20. Vi er kede af det og kan kun beklage. Som det er tilfældet i mange andre servicefag, så kan vognmanden heller ikke få nok chauffører, svarer Mette Henriksen og tilføjer:

- Har du prøvet at køre gennem Aalborg i myldretiden, så ved du, hvorfor busserne kan blive forsinkede. Busserne kører ikke i eget trace og skal ligesom privatbiler igennem myldretiden. Køreplanerne bliver lavet af Aalborg Kommune, og det har de gjort et kæmpe stykke arbejde for at få til at hænge sammen, fortsætter hun.

Hvad skal man som kunde gøre, hvis man ikke kan vente fire uger på svar på sin henvendelse?

- Vi kan ikke arbejde mere, end vi gør. Vi kan ikke besvare flere kundehenvendelser, end vi gør. Hvis vi skal kunne agere og handle på henvendelserne, så vil vi helst have dem på skrift gennem vores hjemmeside. Men som kunde er man altid velkommen til at ringe til os på 98111111.

Du fortæller, I har en driftssikkerhed på 98 procent. Men med en svartid på fire uger på henvendelser om aflysninger og forsinkelse, har I så et forsinket billede af realiteterne? Har I så ikke først det fulde øjeblik om fire uger?

- Der er ingen sammenhæng mellem svartiden på de skriftlige kundehenvendelser og overblikket over vores drift. Vi har GPS-tracker på busserne, så vi kan regne med driftssikkerheden på 98 procent. Desuden kan man ringe til os, og så kan vi se, hvor bussen er, eller man kan følge busserne i Rejseplanen for det samme. Vi har 1400 daglige afgange.

Hvilke ruter, ved I, er ramt af forsinkelser?

- Rute 1 og rute 17 har været hårdt ramt – de var koblet sammen indtil for nylig på John F. Kennedys Plads, hvor man havde vagtskifte. Det er de ikke mere, fordi man erfarede, at det ikke var optimalt. Blev den ene bus forsinket, blev den anden det også, i og med chaufføren var nødt til at vente med at bytte over, lyder forklaringen fra Mette Henriksen.

- Nogle af vores busruter bliver aflyst gentagende gange. Når det sker, gennemgår vi driften sammen med vores vognmand og analyserer os frem til, hvad der gik galt. Så har vi ekstra fokus på den pågældende busrute på den måde, at vognmanden i mangel på chauffører vil prioritere den udfordrede busrute frem for andre.

Eleverne på Hasseris Gymnasium har igangsat en undersøgelse om omfanget af eleverne, som bliver ramt af forsinkelserne, hvor mere end halvdelen af 207 elever oplever at busserne udebliver én eller flere gange om ugen. Hvordan matcher det jeres driftssikkerhed?

- Hvis 50 personer venter på den samme bus, så er det klart, at det ender sådan. Det er ikke tilfredsstillende, om det er én eller flere, der venter forgæves, siger Mette Henriksen og slutter:

- Chaufførerne gør deres arbejde og gør det skide godt.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.