Borgmestre kritiserer plan om at nedlægge regionerne
Der er ikke tilfredshed at spore blandt alle landets borgmestre.
I de seneste måneder og år har der været skrevet meget om sundhedsområdet, hospitalerne og manglen på praktiserende læger.
Senest var der historien fra Ranum, hvor eleverne på efterskolen skulle bruge en times transport hver vej, hvis uheldet er ude.
Og der er Region Nordjylland, som igen i 2024 skal spare på hospitalerne - efter at man i 2023 sparede tæt på 300 millioner kroner.
Alligevel er de nordjyske borgmestre medunderskrivere på et høringssvar fra KL med, at det ikke ligefrem er alt, som de er enige i fra strukturkommisionen, som kommer med forslag til en noget anderledes organisering.
- Kommissionen er kommet med strukturanbefalinger, men det er ikke det, man blev bedt om. Man skulle snakke om, hvordan man skal løse opgaverne. En af ændringerne vil betyde, at små kommuner nærmest bliver lukket, da man vil tage 22 procent af kommunernes budgetter, da de nære opgaver vil blive fjernet, siger Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, og næstformand i KKR Nordjylland.
Her er de tre modeller:
1. Nye regioner
I stedet etableres der otte til ti sundheds- og omsorgsregioner, som skal ledes af folkevalgte politikere. De nye regioner får ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud samt den øvrige praksissektor. Foruden det får de ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
2. Regionerne nedlægges
I stedet skal der være et "statsligt enhedssundhedsvæsen". Det vil betyde, at staten overtager driften af sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor og en række opgaver, som i dag bliver løst af kommunerne.
3. Opgavefordeling mellem regioner og kommuner bevares
Antallet af regioner forbliver fem eller reduceres til tre. Regionerne skal fokusere på at løse opgaver uden for sygehusene, og staten skal styrke kravene til kommunernes opgaver.
- Hvis man ikke har appetit på at gå ind og lave voldsomme ændringer i organisationsstrukturen, kan man så konstruere en model, som stadig vil kunne løse opgaven om sammenhæng og skabe et nært primært sundhedsvæsen, lød det fra formand for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker, på pressemødet, da de blev fremlagt.
Nært - ikke fjernt
I de forskellige modeller er der, at staten eller nogle mindre regioner skulle overtage opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag varetages af kommunerne.
- Vi har ni plejehjem her i kommunen og står for hjemmehjælp til et vist antal personer. Hvis det eksempelvis deles ud på regionerne, vil der være langt over 100 plejehjem. Det er simpelthen for langt fra borgeren, hvis det skal samles andre steder. Det er fint nok, at man skal køre lidt for at komme på et specialsygehus, men det nære skal være nært og ikke svært, siger Mogens Gade.
Generelt har borgmestrene i høringssvaret det svært med centraliseringen, som de synes, der bliver lagt op til af strukturkommissionen. Både ved enten at nedlægge regionerne, men også ved, at nogle opgaver skal overgå til staten.
- Der er i forslaget, at man vil fjerne sygeplejersker fra hjemmehjælpsgrupperne, og det hænger ikke særlig godt sammen, siger Mogens Gade og fortsætter:
- Jeg synes, at de burde have kigget mere på opgaverne.
I Hjørring Kommune er de sikre på, at mange opgaver vil blive løst anderledes end i dag. Du kan se hele det indslag herunder:
Borgmesteren synes, at der er mange gode samarbejder i Nordjylland på tværs, men han kan se, at det vil tage lang tid, hvis der skal lægges et nyt snit for, hvordan sundhedsområdet skal struktureres.
Ligesom der også er ting, som ikke fungerer optimalt på nuværende tidspunkt i Nordjylland på sundhedsområdet, indrømmer han. Eksempelvis at der i regionen bliver sparet mange millioner.
Lighed i sundhedsvæsnet
Og der kommer også gode ting fra kommissionen.
- Lige sundhed i hele landet har de ramt rigtigt, hvor vi er så lille et land, men med for stor forskel. Der, hvor folk er mest syge, er der, hvor der er færrest læger. Så det synes jeg, er et godt indspark.
Aalborg Universitet er også kommet med et forslag til, at der skal optages flere på medicinuddannelsen for at komme manglen på praktiserende læger til livs.
- Det er også et godt forslag, men det tager lang tid, før det vil få en effekt. Fra man er optaget på uddannelsen til, at man kan være praktiserende læge, går der måske 10 år. Det er lang tid, hvis man i Brovst skal vente på at få en læge. Tiden vil derfor løse nogle problemer, men der skal ske mere.
Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune og formand i KKR Nordjylland, kommenterede også modellerne, da de kom ud. Se interviewet herunder: