Mangler du et sted at være nytårsaften i år?

Sådan startede Morten og Ane Kornum Harders et opslag på tjenesten 'Nytårsvenner', en side, der skal samle folk, der mangler et sted at hoppe ind i det nye år.

For mens mange danskere forbereder sig til årets sidste dag med torsk, skøre hatte og sirligt foldede servietter, er der stadig mennesker, som risikerer at sidde alene på den festlige aften.

Det ville parret fra Pandrup gerne være med til at ændre på.

- Vi havde pladsen til det, og vi havde muligheden for det. Nytårsaften er en dag, hvor der er mange, der sidder og ikke har nogen. Så kan man ligeså godt lukke op, hvis man har plads og overskud til det, lyder det fra Morten Kornum Harders.

Det er en hjertesag for parret at sikre, at ingen sidder alene på en aften som nytårsaften. For det har de selv prøvet.

- Så kan man gøre noget for nogle andre, eller være noget for nogen andre, siger han.

En risiko, der er værd at tage

Det er anden gang, parret inviterer fremmede indenfor i stuen. Og de er glade for, at de trodsede alle de bekymringer, de havde.

- Det er et gamble. Du kan risikere hvem som helst, der kommer. Eller at det er nogen, der slet ikke passer ind. Det skal man være villig til at tage, og det var vi, og det har kun bragt gode ting med sig.

De brugte tjenesten 'Nytårsvenner', et samarbejde mellem appen Boblberg og Røde Kors, der skal være med til at starte nye fællesskaber.

Parret er langt fra alene. I alt har 5600 nordjyder tilmeldt sig tjenesten. De ønsker et sted at fejre nytår eller åbner deres hjem. Men der er en overflod af folk, der søger, kontra dem, der lukker deres hjem op.

- Der er rigtig mange, der søger, men der er ikke så mange, der tilbyder, så det kunne da være rigtig rart, hvis det kunne komme til at gå op, så ikke var nogen, der skulle sidde alene, hvis de ikke ønskede det, forklarer Ane Kornum Harders.

Mere end bare en middag

Nytårsaften er en aften fyldt med traditioner for mange, og ifølge Ane Kornum Harders er det netop dem, der kan afholde os for at lukke vores hjem op.

- Så er der bare mange, der har svært ved at tage skridtet, fortæller hun.

Parret håber, at det kan inspirere andre til at åbne deres hjem, for det er ikke kun gæsterne, der får noget ud af det.

- Vi kan godt lide at gøre noget godt for andre, hvis vi gør andre glade, så bliver vi glade, siger Morten Kornum Harders.

Menuen er på plads, pynten er fundet frem, og seks kilo kød er klar til at blive tilberedt. Parret er mere end klar til deres gæster og til at finde et par ekstra stole.

- Vi glæder os rigtig meget til i morgen, og vi håber måske også, at der når at komme et par stykker mere med. Det kunne være godt, slutter en smilende Ane.

Den nordjyske streamer Jaxstyle har siden anden juledag samlet ind til Psykiatrifonden, og han fortsætter med at samle ind helt indtil 2024 bliver til 2025.

Det er en realitet, efter at indsamlingen mandag rundede en stor milepæl. Over en million kroner har Jaxstyle - med det borgerlige navn Jacob Krull - nu samlet ind, skriver Psykiatrifonden i en pressemeddelelse.

- Overordnet set har jeg det meget bedre nu, end jeg havde sidste år. Derfor symboliserer streamen i år, at det er muligt at få det bedre. Det vil jeg gerne minde følgerne om. Og så er det bare helt vildt, at vi har samlet så mange penge ind. Samtidig har vi det virkelig sjovt, imens vi gør det.  Man kan sige, at vi fejrer vores fællesskab og det, vi kan sammen. Det er så fedt, at chatten er med - hele vejen, siger Jaxstyle.

Den 23-årige nordjyde har streamet døgnet rundt siden 26. december, men fordi indsamlingen har rundet millionen, fortsætter han til nytårsaften ved midnat, selvom det egentlig var planen at stoppe mandag.

'Tusind, tusind tak'

Det er tredje jul i træk, Jacob Krull dedikerer flere døgns uafbrudt stream med indsamling til Psykiatrifonden.

I 2022 nåede han den foreløbige rekord på 1,2 millioner kroner, i 2023 knap 700.000 kroner, og i år altså indtil videre mere end en million kroner.

- Tusind, tusind tak til Jaxstyle og hans følgere for at gøre det okay at tale om psykisk sygdom og for at hjælpe så mange. Det er en kæmpe fornøjelse at følge streamen. Og Jaxstyle og hans følgere gør noget helt særligt sammen: De deler deres historier om at have det svært. Det er så vigtigt og kan være det første skridt til, at nogen rækker ud efter hjælp, siger Marianne Skjold, der er direktør i Psykiatrifonden, og fortsætter: 

- De mange penge giver samtidig Psykiatrifonden en stærkere stemme og mere slagkraft til at skabe de nødvendige forandringer for de mange tusinde mennesker, børn, unge, voksne og deres familier, der lever med psykisk sygdom.

Frederik Flensted Thellufsen har ofte sin hund Emil med på skydebanen på Gjøl. Her har han trænet sin firbenede ven til at kunne håndtere bulder og brag, når den er med på jagt - og når fyrværkeri fyres af til nytår.

Den nordjyske hundeejer opfordrer i et opslag på en lokal Facebook-gruppe andre hundeejere til at gøre det samme i stedet for at kræve fyrværkeri forbudt.

- Jeg tror, at vi har fået en lidt forkælet tilgang til verden. Jeg synes, at vi skal gøre alt, hvad vi selv kan først, inden vi begynder at skrige op om, at verden skal ændre sig, siger Frederik Flensted Thellufsen.

Deler vandene

Det er langt fra alle, der har set Frederik Flensted Thellufsens opslag, som er enige med ham.

- Hvad med de vilde dyr og fugle, køer, heste, får og så videre. Dem kan man ikke sende på kursus. Så stop salg af fyrværkeri til private. Det vil batte noget, skriver en Facebook-bruger i en kommentar.

- Min hund er ikke bange for fyrværkeri, heldigvis! Men kunne det tænkes, at det bare er pisse irriterende at høre på alle de kanonslag konstant, som er her i byen. Der jo intet flot i at høre et kæmpe brag, som er ved at give folk hjertestop, skriver en anden.

- Jeg tænker da, at alle med en meget angstpræget hund har gjort, hvad de kan for at afhjælpe dette, lyder det fra en tredje.

Frederik Flensted Thellufsen lover alle interesserede hundeejere, at de er velkomne på skydebanen, hvis de vil hjælpe deres hund. Som det nok fremgår, er han fortaler for, at den enkelte gør noget selv.

- Vi er meget bedre til at brokke os, end vi er til at tage handling. Jeg er også selv en brokrøv, men de ting, jeg kan gøre noget ved selv, dem gør jeg også noget ved, inden jeg står og råber og skriger om det, fordi det er ikke mit ansvar, at du ikke kan lide krudt, siger han.

Lovgivningen for affyring af fyrværkeri er i år blevet skærpet, så man kun må affyre 31. december og 1. januar.

I næsten et århundrede har Limfjordsbroen i Aalborg været bemandet af en brovagt, som kan åbne broklapperne, når skibe og både gerne vil passere den. Men nytårsaften når den epoke i broens historie sin afslutning, når brovagten går hjem.

- På sin vis er det vemodigt, fordi det altid har været en del af Aalborgs dna, at vi har haft en Limfjordsbro med egen bemanding, siger Henrik Jess Jensen, der er afdelingsleder ved Aalborg Kommune.

Den nuværende bro over Limfjorden blev indviet 30. marts 1933. Lige siden har brohuset været bemandet, men fra nytår er det slut. Sammen med de andre klapbroer i landet skal den fremover styres fra Vejdirektoratets kontorer i Regionshuset i Aalborg.

Ingen sygemeldinger i to år

Lars Andreasen har arbejdet i brotårnet på Limfjordsbroen i lidt over tre år. Han og de øvrige brovagter er enige om, at det er en ensom, men god arbejdsplads, de nu siger farvel til. Det viser sig blandt andet ved, at der de seneste to år ikke har været en eneste sygemelding blandt brovagterne.

- Men man skal kunne lide at være sig selv, siger brofoged Lars Andreasen.

Nytårsaften klokken 18 slutter den knap 100-årige epoke, når den sidste brovagts vagt slutter.

Lars Andreasen følger ikke med ud til det nye kontrolcenter i Regionshuset. Han har fundet nyt arbejde.

En 56-årig mand er mandag blevet varetægtsfængslet frem til 23. januar efter et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Manden er sigtet for grov vold og vold med døden til følge, efter at en 48-årig mand tidligt mandag morgen blev fundet død på en adresse i nærheden af Veddum.

Den nu fængslede mand blev anholdt mandag morgen klokken 07.09. Her blev også en anden mand samt en kvinde anholdt og sigtet i sagen, men de er begge løsladt igen.

Det er uvist, hvordan den varetægtsfængslede mand forholder sig til sigtelsen, men han erkendte i retten at have udøvet vold i nødværge.

I retten kom det frem, at den afdøde 48-årige mand er blevet tildelt slag og spark på krop og hoved.