Lidt før klokken 02.00 natten til torsdag, har Nordjyllands Beredskab været på arbejde i en lejlighed i Lindholm Søpark i Nørresundby.
En brand i en lejlighed på tredje sal skulle nemlig slukkes. Det oplyser Beredskabet på mediet X.
- Branden havde ikke spredt sig, men der var behov for at beboeren i lejligheden samt de to personer i lejligheden ovenover kom på sygehuset for røgforgiftning, fortæller Torben Arendrup, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Branden blev slukket ganske hurtigt, og beredskabet var hurtigt færdige på adressen.
- Vi ved ikke, hvad årsagen til branden har været, derfor skal der ske en brandundersøgelse på stedet, fortæller vagtchefen.
Ifølge Nicolai Kanstrup, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab er lejligheden så medtaget efter branden at den på nuværende tidspunkt ikke er beboelig.
- Der var god røgudvikling og varme inde i lejligheden, fortæller han.
Han fortæller desuden, at branden var værst i stuen.