Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Storcenter kortvarigt evakueret

Aalborg Storcenter er ved middagstid i dag kortvarigt blevet evakueret.

Synderen var en tablet, der var overophedet og udviklede røg. Det skete i en elektronikbutik, og der fik den lille tablet aktiveret brandalarmen. Det oplyser Nordjyllands Politi på X.

Der er dog intet sket, og folk kan trygt færdes i Storcentret.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, er det en automatisk alarm som har lydt over hele storcentret. På 10-15 minutter var centret tømt for folk, og uden for centret ventede folk pænt.

- Storcentrets beredskabsplan virkede i hvert fald, og de ansatte iført refleksveste gav anvisninger til kunderne, som kort efter kunne komme ind, forklarer han.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sne på vej til dele af Nordjylland

Trafikanterne gør klogt i at køre på arbejde i ekstra god tid fredag morgen.

Prognoserne viser nemlig, at der natten til fredag samt om morgenen vil falde sne flere steder. Ifølge TV 2 ventes der at falde mellem en og fem centimeter sne.

Foto: Grafik / TV2 Vejret

Prognoserne for YR viser, at borgerne i Hjørring kan se frem til op mod fem centimer sne, mens folk i Hobro kan nøjes med op til 1,2 centimeter sne. Nedbøren kan dog ende med at falde som regn.

Også i Aalborg viser prognoserne, ifølge YR, nedbør. Her vil temperaturen ligeledes ligge omkring frysepunktet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politi beder om hjælp til at opklare pengeskabskup

To maskerede gerningspersoner blev natten til mandag spottet på Rema 1000's videoovervågning.

Lidt over midnat var de i færd med at lave et pengeskabskup på Sdr Omfartsvej 2. Først brækkede de en bagdør op og efterfølgende forsøgte de at bryde butikkens pengeskab op inde på kontoret.

- De spændte et trækketov på pengeskabet og forsøgte at trække det løs med en bil. Det lykkedes ikke, så de fik ikke pengeskabet med, og de fik det heller ikke åbnet, siger politikommissær Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Frederikshavn.

Ifølge politikommissæren slap gerningspersonerne af sted cirka 20 kartoner cigaretter.

- Det må have larmet, og der kan godt være nogen, der har observeret noget. I så fald hører vi meget gerne fra dem, siger Peter Skovbak.

Politiet kan kontaktes på 114.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sne- og isglatte veje i det meste af Nordjylland

Årets første rigtige arbejdsdag starter vinterligt ud med sne flere steder og temperaturer under frysepunktet.

Først sent på eftermiddagen når temperaturen over frysepunktet, og derfor kan de være en god idé at være ekstra forsigtig i morgentrafikken.

Ifølge Vejdirektoratet er der her til morgen sne- og isglatteveje i det meste af Nordjylland, selvom kommunerne har saltet vejene i nat.

På motorvejen er der desuden sket et uheld her til morgen. Det er sket i sydgående retning mellem Støvring N og Støvring S. Nordjyllands Politi og redningsfolk er på stedet, og det forventes ikke afsluttet før klokken otte.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lejlighedsbrand har sendt tre personer på sygehuset

Lidt før klokken 02.00 natten til torsdag, har Nordjyllands Beredskab været på arbejde i en lejlighed i Lindholm Søpark i Nørresundby.

En brand i en lejlighed på tredje sal skulle nemlig slukkes. Det oplyser Beredskabet på mediet X.

- Branden havde ikke spredt sig, men der var behov for at beboeren i lejligheden samt de to personer i lejligheden ovenover kom på sygehuset for røgforgiftning, fortæller Torben Arendrup, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Branden blev slukket ganske hurtigt, og beredskabet var hurtigt færdige på adressen.

- Vi ved ikke, hvad årsagen til branden har været, derfor skal der ske en brandundersøgelse på stedet, fortæller vagtchefen.

Ifølge Nicolai Kanstrup, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab er lejligheden så medtaget efter branden at den på nuværende tidspunkt ikke er beboelig.

- Der var god røgudvikling og varme inde i lejligheden, fortæller han.

Han fortæller desuden, at branden var værst i stuen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Til bal på slottet - her viser nordjysk profil nytårskjolen frem

1. januar er der traditionen tro nytårstaffel på Amalienborg. Her deltager landets folkevalgte politikere også, og vanen tro kommer de i noget af det stiveste pus, der kan opdrives i hele kongeriget.

Det gælder også det nordjysk-valgte folketingsmedlem Marie Bjerre (V). Som Danmarks europaminister skal Marie Bjerre nemlig også ind og hilse på kong Frederik og dronning Mary, og det bliver i en kjole, der går hånd i hånd med ministerposten.

Tidligere på dagen kunne hun nemlig vise sig frem på TV 2 News i en blå kjole med gule stjerner, hvilket må siges at være en klar reference til EU's velkendte flag.