Efter en halv måned med stort set samme vejrtype over Danmark er det nu ret sikkert, at vejret skifter gear fra weekenden.

Særligt i næste uge indikerer prognoserne, at markant koldere luft sendes ned over landet, hvilket kan resultere i både slud og sne.

I samme ombæring tyder meget på, at et lavtryk skal forbi landet. Ud over potentielt sne kan det også give meget blæsende vejr.

Og faktisk er der en prognose, der har en minimal risiko for snestorm over dele af landet. Det hele er dog stadig meget usikkert.

Et grænsetilfælde

Omslaget til det koldere vejr sker i weekenden, hvor en koldfront passerer Danmark i løbet af lørdagen.

Herefter er det en køligere luftmasse, der befinder sig over landet, hvilket betyder encifrede dagtemperaturer og efterhånden også frost.

Hvad der ser ret sikkert ud, er, at et lavtryk tager turen op til Danmark tirsdag og onsdag. Til gengæld er det usikkert, hvor det placerer sig.

I skrivende stund ser det ud til, at lavtrykket bevæger sig hen over Østdanmark. Det vil i så fald betyde regn og op til 12 grader mod øst, mens nedbøren mod vest og nordvest vil falde som slud eller tøsne med ned til to grader.

Samtidig bliver det meget blæsende. Langs kystnære områder er der en reel risiko for fuld storm med vindstød nær orkanstyrke.

Lavtrykkets bane kan stadig nå at ændre sig meget de næste dage, og i det hele taget er prognoserne uenige om lavtryksbanen.

Så meget sne kan der falde

At det bliver blæsende er dog ret sikkert. At der kan falde sne ser også relativt sikkert ud.

Ifølge TV 2 Vejrets snebarometer er der 70 procent chance for sne et eller andet sted i landet.

Men prognoserne er uenige om, hvor chancerne for sne er størst.

Det bedste bud er i det nordlige og centrale Jylland, hvor der er en potentiel chance for op mellem 20 og 25 centimeter sne.

Meget af det vil dog falde som meget våd sne, som for manges vedkommende nok mest af alt vil ende som sjap.

For at der kan være tale om en snestorm, skal der falde mere end ti centimeter sne på mindre end seks timer, mens middelvindhastigheden skal overstige ti meter i sekundet.

Derudover skal sneen også kunne fyge.

Mens der er en prognose, der rent faktisk opfylder det første kriterie, er det sidste dog meget tvivlsomt. Derfor er risikoen for en regulær snestorm nok minimal.

En overordentlig vigtig aftale blev fredag formiddag underskrevet blandt flere prominente aktører.

Nemlig energiprojektudviklingsselskabet Copenhagen Infastructure Partners (CIP), SAS, Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn. Sammen vil de fremme den grønne omstilling og luftfarten, og det skal ske med produktionen af et bæredygtigt flybrændstof.

Det skal levere gigantiske mængder brændstof til den heftigt debatterede grønne brændstofform, som fly fremover skal på vingerne med.

De føromtalte parter vil understøtte projektet Fjord Ptx, som skal blive et af Skandinaviens største eSAF-anlæg, og som skal ligge i Aalborg Forsynings erhvervsområde lige nord for Aalborg, Norbis Park.

- At opnå større bæredygtighed inden for luftfart er en absolut nødvendighed. For Aalborg Lufthavn er dette samarbejde et vigtigt skridt i retning af at opfylde vores ambitiøse bæredygtighedsmål. Aalborg er det ideelle sted for Fjord PtX, da det giver de nødvendige ressourcer til at drive en bæredygtig udvikling, siger Niels Hemmingsen, der er administrerende direktør i Aalborg Lufthavn, i en pressemeddelelse.

Fjord PtX vil indeholde et cirka 400 MW elektrolyseanlæg, der omdanner strøm fra vedvarende energikilder til brint, som i kombination med indfanget CO2 bliver omdannet til flybrændstof.

Godt nyt for fjernvarmekunder

Årligt vil anlægget producere op mod 110 millioner liter flybrændstof. Til sammenligning kræver de årlige indenrigsflyvninger i Danmark cirka 30 millioner liter brændstof, mens der i alt bliver brugt omtrent 1200 millioner liter brændstof på fly ind og ud af Danmark.

- Jeg er rigtig glad for, at de vigtigste aktører i dansk luftfart sammen med CIP er enige om, at Fjord PtX med sin beliggenhed i Norbis Park, er det ideelle sted til at opfylde de danske ambitioner om produktion af bæredygtigt flybrændstof, siger Søren Gais Kjeldsen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning og tilføjer:

- Det vil få stor betydning for både Aalborg og Aalborg Forsynings udvikling. Fjord PtX vil levere en stor mængde overskudsvarme, som kommer vores fjernvarmekunder til gode, og derudover vil projektet tiltrække nye investeringer til regionen og skabe jobs.

Det er Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er projektets bygherre, og de forventer at investere mange milliarder kroner i Fjord PtX. Udover en varmeaftale har CIP også indgået en projektudviklingsaftale med Aalborg Forsyning samt en aftale om at leje cirka 20 hektar jord, hvilket svarer til 26 fodboldbaner, til placering af anlægget i Norbis Park.

Det er planen, at byggeriet af Fjord PtX indledes i 2026 og skal stå klar i 2029.

Ude blandt juletræerne på hendes nyerhvervede jord syd for Hadsund skiller Camilla Ramsing Bøhne sig ud i mængden af grannåle.

Det gør hun også, når hun mødes med sine kollegaer i juletræsbranchen.

Det er nemlig et særsyn både at se unge og kvinder i juletræsbranchen, men 33-årige Camilla Ramsing Bøhne fra Hadsund er noget så sjældent som begge dele. I maj købte hun sine første hektar jord med juletræer og kastede sig ud i en branche, hvor der kun bliver færre og færre som hende.

- Det er hårdt at være ny i en branche som juletræer, siger den nystartede iværksætter.

Tilløb på 13 år

Den 33-årige himmerlænding har kastet et millionbeløb efter nordmannsgran, så hun i dag ejer 25 hektar med juletræer. I de her dage knokler hun for at få gjort træerne klar til afhentning, så hun kan stå sin første prøve som ejer af egne træer.

- Jeg gør det, fordi jeg synes, at det er sjovt, og fordi det er en drøm, som jeg skal have afprøvet, og så håber jeg som alle andre iværksættere, at jeg kan være i branchen i mange år, siger Camilla Ramsing Bøhne.

I 13 år har hun arbejdet på forældrenes juletræsfarm, så branchen er ikke fremmed for hende, men det er nyt, at hun nu skal stå på egne ben. Det har da også krævet flere års tilløb, før hun nu til sidst turde at kaste ud sig som iværksætter.

- Min udfordring, med at jeg ikke vil fejle, er det, der har været det mest angstprovokerende for mig, siger Camilla Ramsing Bøhne.

Se indslaget herunder:

Få unge kvinder

Branchen hun har kastet sig ud i, har i flere år kæmpet med lave priser på juletræer, og det har fået flere og flere til at springe fra som juletræsproducenter. I dag er der omkring 2.000 juletræsproducenter i Danmark – langt de fleste mænd i deres bedste alder, lyder det fra brancheforeningen Danske Juletræer.

Det skræmmer dog på ingen måde den unge himmerlænding.

- Jeg tror, at jeg vil prøve at digitalisere det hele en smule mere, og så har jeg nogle drømme om, at robotter skal renholde farmen, fortæller Camilla Ramsing Bøhne.

I sin første sæson håber hun, at hun kan sælge omkring 9.000 juletræer. De fleste af dem bliver eksporteret ud af landet til lande som Polen, Holland, Tyskland og Belgien. Og så håber hun også, at hendes valg om at blive selvstændig kan inspirere andre.

- Hvis du har en drøm, så gå efter den – afprøv det og lad være med at være bange for at fejle, ligesom jeg var. Det tog mange år for mig at nå hertil, men det er fedt, nu når man er i gang, siger Camilla Ramsing Bøhne.

Inger Støjberg taler mod bedre vidende, når hun hævder, at en række energiparker i Nordjylland er "trukket ned over hovedet på borgerne af Christiansborg".

Så kontant er meldingen fra de nordjyske borgmestre Per Bach Laursen (V) og Mogens Christen Gade (V), der er borgmestre i henholdsvis Vesthimmerland og Jammerbugt.

I de to kommuner er der projekteret med fire nye energiparker med solceller, vindmøller og biogas.

- Retorikken er helt forkert, når Inger Støjberg hævder, at det her er presset igennem af Regeringen. Det her er vokset op ude i kommunerne. Der er ingen, som har ringet til os i Jammerbugt Kommune og sagt, 'nu skal I lave to energiparker', lyder det fra Mogens Christen Gade.

I en artikel i Altinget, går de to borgmestre skridtet videre og kalder Inger Støjbergs udlægning af sagen "populistisk" og unuanceret. De beskylder Danmarksdemokraternes formand for at gøre emnet til en kamp mellem øst og vest og mellem by og land.

- Det billede, Inger Støjberg maler, er ret imponerende, når man tænker på den verden, vi lever i, hvor der er en dagsorden, som er langt mere vigtig. Det her handler ikke om øst eller vest. Det handler om, at der er et ønske om en grøn omstilling, og den opgave tager vi på os ude i kommunerne, forklarer Per Bach Laursen, der bakkes op af sin kollega:

- Vi har set nogle fordele i at bidrage til den grønne omstilling og så burde Folketinget og Regeringen i stedet være taknemmelige og sige, det er flot, at der er nogen, som tager lidt initiativ, så vi kan komme i mål med vores visioner. Det, der er gået galt med Inger Støjberg, er, at hun fremstiller det som om, det er noget, vi er blevet påduttet. Det er helt bagvendt, siger Mogens Christen Gade.

Inger Støjberg selv fastholder sin kritik af energiparkerne og havde torsdag kaldt hele to ministre i samråd om sagen.

- Problemet er, når det her bliver trukket ned over hovederne på folk, uden de bliver spurgt, så risikerer man pludseligt at være nabo til en kæmpe "jernmark", som man ikke selv har bedt om, forklarer hun og fortsætter:

- Der vil være folk i landdistrikterne, som pludseligt ikke kan sælge deres huse, og som må erkende, at alt det, de flyttede ud på landet for, pludseligt er væk.

Men den køber borgmestrene ikke.

- Der er lavet rigtigt gode erstatningsordninger, og så skal man jo huske på, at ved at samle eksempelvis vindmøllerne i to energicentre, kan vi begynde at udfase en masse af de møller, som er opsat i Vesthimmerland i de seneste fyrre år, forklarer Per Bach Laursen.

Der er sølle 200 indbyggere i den lille by.

Normalt ville det være et helt umuligt sted at drive dagligvarebutik, men sådan er virkeligheden ikke i Bonderup.

Butikken er kendt for sine trofaste kunder, det frivillige personale, og at det er et sted, der giver chancen til de unge, der måske ikke lige kan få det til at fungere andre steder.

En af dem er den 26-årige butiksmedarbejder Andreas Skjølstrup, der har arbejdet hos Torvekøbmanden i et år.

- Det er rart nok at have noget at stå op til, så jeg ikke bare sidder derhjemme og keder mig eller sådan et eller andet, lyder det fra Andreas.

- Men også det at komme ud og gøre en indsats for de lokale.

Andreas er hos købmanden to gange om ugen, men denne dag er lidt anderledes på grund af butikkens 10-års jubilæum.

Se indslaget herunder:

- Super flot at kunne køre rundt i 10 år

Det er lykkedes købmanden i Bonderup at trodse al sund fornuft og undgå butiksdøden ved hjælp af de ansatte fra den socialøkonomiske virksomhed Råd og Dåd, frivillige kræfter, og et lokalsamfund, der i den grad handler lokalt.

- Det betyder meget for byen, at de lige kan gå hen og få, hvis de lige mangler en liter mælk eller et eller andet til eftermiddagskaffen, forklarer købmanden i Bonderup, Anna Lund.

Anna er ansvarlig for butikken, og hun er selv på vagt 20 timer om ugen.

- Jeg synes, at det er megaflot, at det er 10 år. I sådan en lille by som Bonderup uden så mange indbyggere. Jeg synes, at det er superflot, at de har fået det til at køre rundt i 10 år, siger Anna Lund.

Købmanden er et samlingspunkt

Købmanden i Bonderup er stedet, hvor alle kender alle, og hvor lokale mødes til en kop kaffe og en snak i de tilstødende gemakker.

- Som vi snakkede om, havde byen nok været mere død, hvis der ikke var en købmand, man kunne komme ind til, siger Lissy Viese fra Bonderup.

Alle i Bonderup er enige om, at købmanden er kommet for at blive, og selv butiksmedarbejderen Andreas Skjølstrup, der er fra Aabybro, er faldet godt til i Bonderup.

- Her er det en lidt mindre butik, vi har med at gøre, og her føler jeg, at jeg har en bedre chance for at lære de lokale at kende, slutter Andreas.