Aalborg Lufthavn har vokseværk
Aalborg Lufthavn er med de nye udenrigs destinationer på vej til at blive større, men den lille lufthavn har ikke fået storhedsvanvid.
Lufthavnen i Aalborg er med de nye udenrigs destinationer på vej til at blive større, men den lille lufthavn har ikke fået storhedsvanvid.
Den har 76 år på bagen, og er med årene blevet mere og mere international. Trods nye destinationer og en tilbygning i 2013 har Aalborg Lufthavn beholdt nogle af fordelene ved at være en lille lufthavn.
Lufthavnen ligger tæt på centrum, og så er der kun én terminal, så man indtil videre slipper for at tage bus eller taxa for at skifte gate.
- Det er en dejlig lufthavn. Den er tilpas stor, og man kan komme rundt, og man farer ikke vild som i Billund og Kastrup, der er mega store, siger Birthe Jensen, der i dag er på vej til Nepal.
En anden ting lufthavnen har bibeholdt er den gratis parkering.
- I forhold til andre lufthavne har vi mulighed for at tilbyde gratis parkering, og det er selvfølgelig på grund af vores sunde økonomi, og det ved vi er noget, som er rigtig attraktivt for passagerene uagtet om de rejser på charter eller business, siger Rikke Mølgaard, der er salgs- og marketingsdirektør i lufthavnen.
Og så er Aalborg Lufthavn den eneste i verden med et "Kisses and Godbye-skilt"