AaB mødte Viborg
Viborgs Anders Linderoth fik debut som SAS-Liga-træner med en 2-0-sejr på udebane mod AaB. Det gav jyderne yderligere luft ned til nedrykningsstregen.
Han kunne ikke selv have skrevet den bedre, den debuterende Viborg-træner, Anders Linderoth. Drejebogen til en perfekt sæsonstart i den bedste danske fodboldliga. Den lille svensker og hans grønblusede spillere fik således en drømmestart på SAS-Ligaens forårssæson, da de hentede tre point efter 2-0 mod AaB i Aalborg foran 6603 tilskuere.
Efter en lidt tøvende start i begge lejre bragte Thomas Frandsen Viborg foran, da han afsluttede et mønsterangreb.
Venstrebacken George Popkhadze kæmpede sin fri i på kanten af feltet, og sendte en blød bold ind i fødderne på Højer, der med en forsvarsspiller i ryggen køligt lagde den tilbage til Thomas Frandsen, som sendte bolden i mål med en blød inderside. Gæsternes føringsmål virkede opkvikkende på AaB'erne, som vågnede op til dyd, og lagde et voldsomt pres på viborgenserne. Og det gav store chancer, og Mattias Lindström burde have scoret
på to gange.
Kort før pausen fik hjemmeholdets Danny Califf rent faktisk bolden i nettet for nordjyderne, men målet blev annulleret for off-side, hvorfor hjemmeholdet måtte gå til pause bagud med 0-1.
Det nordjyske pres før pausen gav forventninger om et stormløb mod John Avlbåges mål efter pausen. Men sådan gik det langt fra.
For på halvlegens første aktion - Viborg-hjørne - hamrede indskiftede Thomas Poulsen en nedfaldsbold i nettet fra kanten af feltet.
Da AaB'ernes midterforsvarer Danny Califf lå minutter senere fik et noget tvivlsomt direkte rødt kort, så betingelserne svære ud for hjemmeholdet. Og det blev de. For Viborg brugte al fokus i resten af kampen på at forsvare føringen.
Det gav ganske vist mere spil til nordjyderne, uden at det dog udmøntede sig i nævneværdige chancer.
/ritzau/