Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regionen svarer på sag om snagende læger: Fuld kontrol vil kræve for meget

Foto: Jesper Bo Winther

I en mail svarer Region Nordjylland på spørgsmål vedrørende lægers uberettiget brug af patientoplysninger. Ifølge regionen vil fuld kontrol være for stor en opgave.

Det er en sag, der har rystet et ægtepar fra Aalborg. Inge og Thorkild Jensen har selv fundet frem til, at to ud af fire læger, har misbrugt deres stilling, i forbindelse med Inge Jensens indlæggelsesforløb i 2018.

Inge Jensen var ude for et trafikuheld, som hun blev behandlet for på Aalborg Universitetshospital. I den forbindelse har to læger skaffet sig adgang til hendes journal, og kigget på oplysninger, der ikke var relevante i forbindelse med hendes behandling. De samme læger arbejder privat for forsikringsselskaber, og det har skabt utryghed hos ægteparret. Læs hele historien her:

Bagindgang til patienters journaler

Måden lægerne har fået adgang til oplysninger på, er via en såkaldt nødadgang. Ifølge Region Nordjylland er nødadgang en måde for læger at få adgang til patienters oplysninger, som ikke umiddelbart er nødvendige for deres aktuelle behandling.

TV2 Nord har spurgt Region Nordjylland, hvorfor det overhovedet er muligt for læger at få adgang til patienters oplysninger, som ikke er relevante for deres behandling af patienten. Vi ville gerne have et interview med Regionsrådsformand, Ulla Astman, men det har hun afvist. Derfor har vi i stedet fået et skriftligt svar fra Region Nordjyllands Presseafdeling.

Alle spørgsmål fra TV2 Nord og svar fra Region Nordjylland følger her.

TV2 Nord: Hvad betyder ”nødadgang” i en patients journal?

Svar fra Region Nordjylland:

I regionens EPJ-system har den enkelte ansatte kun direkte adgang til de patienter, som er i aktuel behandling på den afdeling, hvor den ansatte er ansat.

Undtagelsen er, at man også kan have direkte adgang til patienter, der er i aktuel behandling på afdelinger, som ens ansættelsesafdeling har et løbende samarbejde med, hvorfor den direkte adgang forventes ofte at være relevant.

Adgang til patientjournaler tilhørende patienter, der er i aktuel behandling i andre dele af regionens hospitalsvæsen, eller patienter, der ikke er i aktuel behandling, kan kun ske ved at anvende nødadgang.

Nødadgang er en funktionalitet i EPJ, hvor man indtaster CPR-nummeret på den patient, hvis patientjournal man ønsker at tilgå. Dvs. man skal kende CPR-nummeret på den patient, som man ønsker at foretage opslag på.

Herefter skal man angive en begrundelse for, hvorfor man ønsker at tage nødadgang. Begrundelsen kan enten vælges ud fra en række foruddefinerede standardbegrundelser, alternativt kan man skrive en begrundelse selv (fritekstfelt).

TV2 Nord: Efterlader opslag via ”nødadgang” ikke spor, som er tilgængelige via normal aktindsigt?

Svar fra Region Nordjylland: 

Borgere kan henvende sig til Region Nordjylland med forskellige formål. En mulighed er at søge aktindsigt i sin patientjournal. Her får man udleveret en kopi af det sundhedsfaglige indhold af patientjournalen. Dette er beskrevet på denne side af regionens hjemmeside: https://rn.dk/sundhed/patient-i-region-nordjylland/dine-rettigheder-som-patient/indsigt-i-patientforloeb

Hvilke ansatte, der har tilgået patientjournalen, fremgår ikke af selve patientjournalen. Det fremgår af logfiler i selve systemet. Logfiler fra regionens IT-systemer er ikke omfattet af reglerne om aktindsigt. Derfor er regionen ikke forpligtiget til at udlevere hverken logfiler fra IT-systemer eller konklusioner fra disse.

Region Nordjylland har dog besluttet, at borgere, der ønsker at i få indsigt i, hvem der har foretaget opslag i deres patientjournal, kan henvende sig til Patientkontoret. Hvis det er dét, borgeren ønsker, så skal det præciseres. Hvis de henvender sig vedr. aktindsigt i patientjournalen, får de udelukkende indholdet af patientjournalen. Nødadgang efterlader, ligesom alle andre handlinger i systemet, en loglinje.

TV2 Nord: Hvorfor har regionens sikkerhedssystem ikke fundet nævnte psykiaters uberettigede opslag i Inge Jensens journal?

Svar fra Region Nordjylland: 

Region Nordjylland foretager hver måned systematisk logopfølgning i regionens EPJ-system. Her fokuseres der på en række forskellige mulige scenarier, hvor der kan være foretaget uberettigede opslag. Herudover foretages der stikprøver på de opslag, hvor der har været anvendt nødadgang.

På grund af den begrænsede direkte adgang til patientjournaler anvendes nødadgang flere tusinde gange dagligt – helt berettiget. Det store antal opslag medfører, at det ressourcemæssigt ikke er muligt at lave logopfølgning på alle opslag fortaget via nødadgang.

Da logopfølgningen kun omfatter et udsnit af de flere tusinde opslag, der foretages hver dag på regionens hospitaler, kan det ske, at eventuelle uberettigede opslag ikke opdages i logopfølgning.

Regionen har generelt tillid til sine ansatte, herunder at de kun foretager de opslag, som er nødvendig for at løse de opgaver, som de har i forbindelse med deres ansættelse i Region Nordjylland. Tilsvarende er brugerstyringen i det nuværende EPJ, som beskrevet, stramt styret ift., at man kun har direkte adgang til de patienter, der er i aktuel behandling, og som man kan forventes at have et behov for at tilgå oplysninger om.

Regionens logopfølgningssystem gennemgår alle opslag ud fra de definerede scenarier, hvorefter nogle af opslagene udvælges til nærmere undersøgelse. I perioden oktober 2020-marts 2021 har der hver måned været set nærmere på mellem ca. 100-250 opslag fundet med logopfølgningssystemet. For den måned, hvor der var færrest mistænkelige opslag, er tallet 6, og den måned, hvor der er flest er tallet 14. De mistænkelige opslag gennemgås efterfølgende af Personalejura, hvorefter det afklares, hvor mange af de mistænkelige opslag, der rent faktisk er uberettigede.

TV2 Nord: To ud af fire læger, der har været betalt af et forsikringsselskab, for at lave lægeerklæringer i Inge Jensens sag har uberettiget skaffet sig adgang til hendes journal.

Mener Region Nordjylland stadig, at det ikke er nødvendigt at foretage en kontrol ud over stikprøver?

Og vil Region Nordjylland undersøge, om andre læger i privat regi har skaffet sig adgang til patientoplysninger via ”nødadgang”, som følge af denne sag?

Svar fra Region Nordjylland: 

Forudsætningen er, at regionens ansatte er bekendt med, at de kun må foretage opslag, som er relevante for løsningen af de opgaver, som de har i forbindelse med deres ansættelse i Region Nordjylland. I regionens retningslinje om ”Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer”, der senest er opdateret i august 2019, men som har eksisteret i en årrække, står der bl.a.:

Der må under alle omstændigheder kun indhentes oplysninger i forbindelse med den

patientbehandling eller de opgaver, som Region Nordjylland er ansvarlig for.

Regionens ansatte må derfor ikke foretages opslag på sig selv, venner, familie, kolleger mv., selvom man har deres samtykke, medmindre man deltager i deres behandling. Medarbejdere, som udover at være ansatte i regionen, også har ansættelse hos private hospitaler/klinikker, må ikke benytte deres mulighed for at foretage opslag i Region Nordjyllands patientjournal eller andre af regionens elektroniske systemer, når de behandler en patient i privat regi. Dette gælder også, selvom de har patientens samtykke.

Dette er, på baggrund af den igangværende sag, senest præciseret i en særskilt retningslinje målrettet de læger, der udarbejder speciallægeerklæringer, som er godkendt i Direktionen d. 16. februar 2021.

Denne retningslinje tager højde for de relevante forhold, der gør sig gældende ift. lægernes overenskomstmæssige ret til at udøve bibeskæftigelse på hospitalerne. I den forbindelse skal man orientere sin nærmeste leder om, at man har en bibeskæftigelse, herunder arten af denne.

Specifik logopfølgning, med henblik på at afklare hvorvidt læger har foretaget opslag i forbindelse med udarbejdelse af speciallægeerklæringer for forsikringsselskaber, vil være en kompleks ressourcemæssig stor opgave at gennemføre. Det vil kræve, at viden om, hvilke læger der har bibeskæftigelse, bliver sammenholdt med viden om, hvilke patienter disse læger har udarbejdet lægeerklæringer om. Regionen er ikke i stand til skabe et grundlag, hvorpå det er muligt at lave en sådan logopfølgning.

TV2 Nord: Hvornår bruges ”nødadgang”?

Svar fra Region Nordjylland:

I nedenstående er der en oversigt over, hvilke standardbegrundelser for at tage nødadgang, der kan vælges i EPJ, samt i hvilke situationer de enkelte standardbegrundelser skal anvendes.

Herudover er der fritekstmuligheden, der anvendes i de situationer, som standardbegrundelserne ikke dækker, herunder f.eks. akutte situationer.

Standardbegrundelse

Tiltænkt anvendelse

Tilsyn eller assistance fra anden afdeling

Anvendes hvis ansatte på den afdeling patienten er tilknyttet har behov for, at

ansatte på en anden afdeling foretager opslag i patientens journal.

Henvendelse fra patient, dennes pårørende eller

hjemmesygeplejen efter afsluttet kontakt

Anvendes hvis patienten eller andre henvender sig med spørgsmål efter patienten er udskrevet. Spørgsmål kan f.eks. vedrøre patientens videre behandling/aktivering efter udskrivelse.

Forberedelse til indlæggelse, anæstesi,

undersøgelse eller operation efter modtaget

henvisning

Anvendes i forberedelserne til patientens indlæggelse, hvor det kan være relevant at læse patientjournalen, f.eks. sygdomshistorik. Dette mhp. planlægning af indlæggelsesforløbet, operation eller lignende. Efter at have modtaget en henvisning sker der forberedelser til en patients evt. kontakt. Det kan her være relevant at vende tilbage til tidligere kontakter.

Sammedagskirurgi uden kontakt i opholdsafsnit

Anvendes hvis patienten er indlagt på afdeling A, men får udført sammedagskirurgi på afdeling B. I den forbindelse vil afdeling B oftest have behov for at tilgå patientjournalen

Opfølgning på prøvesvar

Anvendes når der kommer prøvesvar på patienter, der er udskrevet. Hvert sengeafsnit og ambulatorium har i EPJ en liste, som viser hvilke patienter, der er prøvesvar klar på. På denne liste kan også komme prøvesvar som kommer efter udskrivelsen.

Indhentning af oplysninger mhp. udarbejdelse af

erklæring

Anvendes når ansatte bliver bedt om udfyldelse af erklæringer fra f.eks. kommunen. For at kunne gøre dette korrekt tages der adgang til patientjournalen

Klage/forespørgsel

Anvendes hvis der kommer en klage eller forespørgsel fra en patient. Her er det nødvendigt at kunne tilgå patientjournalen således der kan gives korrekte og fyldestgørende svar til patienten.

Kvalitetssikring/kvalitetskontrol

Anvendes i forbindelse med, at der laves opslag i patientjournaler mhp. kvalitetsarbejde,- en kvalitetskontrol som ofte foregår på afsluttede patientforløb. Det kan evt. være brugt i forbindelse med kvalitetsprojekter eksempelvis ”Sikker Psykiatri” o.lign. Anvendes også i forbindelse med kvalitetsarbejde, der kræver ledelsesgodkendelse.

Smitteopsporing

Anvendes i forbindelse med smitteopsporing, hvor kan det være nødvendigt at tage

adgang til patienter udenfor ens egen afdeling.

Forskning/supplerende kliniske oplysninger

Anvendes når man som patolog får prøver til analyse bestilt vha. en rekvisition. Den er ofte ret mangelfuldt udfyldt fra den afdeling, som har bestilt prøven. Indimellem kan der, afhængig af prøvesvaret, desuden være brug for yderligere oplysninger. For nogle prøvers vedkommende er det helt nødvendigt at læse i patientjournalen for at kunne give et fyldestgørende svar. Anvendes også til indhentning af oplysninger til brug for forskning, enten med patientsamtykke eller godkendelse fra f.eks. Videnskabsetisk Komite/i henhold til sundhedsloven.

Epikriseskrivning efter afsluttet kontakt

Anvendes når en patient udskrives efter en indlæggelse eller afsluttes fra et ambulantforløb. Her sendes en epikrise (til praktiserende læge). Nogle gange laves den administrative udskrivelse/afslutning inden epikrisen skrives. Det betyder, at når epikrisen skal skrives er der brug for at tage adgang til journalen via nødadgang.

Oprettelse af effektueringer på FMK

Anvendes i forbindelse med, at Sygehusapoteket har til opgave at oprette effektueringer på de patienter, der får medsendt vederlagsfri medicin. Da patienterne ikke er i aktuel behandling på Sygehusapoteket anvendes denne standardbegrundelse, når de foretager opslag i de relevante patientjournaler.

AMK-Vagtcentral Hospitalsvisitation

Anvendes f.eks. i forbindelse med visitation af akutte patienter, hvor det kan være relevant at tilgå oplysninger om tidligere indlæggelse eller ambulante besøg således der evt. kan tilbydes indlæggelse et sted, hvor patienten er kendt.

Ophold på patienthotel

Anvendes af Patienthotellet. En patient, som har ophold på Patienthotellet efter en indlæggelse, kan få behov for behandling. Ansatte på Patienthotellet kan derfor have behov opslag i patientjournalen.

Henvendelse fra præhospital

Anvendes i forbindelse med henvendelse fra ambulancepersonale/udrykningslæge med ønske om oplysninger fra tidligere kontakter på en given akut patient.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.