Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læge politianmeldt: Region Nordjylland afviser undersøgelse

Foto: PR

TV2 Nord kunne søndag fortælle, at en læge er politianmeldt for at have misbrugt sin stilling på Aalborg Universitetshospital til at søge personfølsomme oplysninger på en person. Oplysningerne blev brugt i forbindelse med, at han skulle lave en lægeerklæring i sit fritidsjob for et forsikringsselskab. Alligevel vil Region Nordjylland ikke iværksætte en undersøgelse, for at få et overblik over misbrugets omfang.

TV2 Nord har på baggrund af den aktuelle sag stillet en række spørgsmål til Region Nordjylland og begæret aktindsigt i sagen.

Vi har bl.a. spurgt, om den politianmeldte læge i flere tilfælde har overtrådt reglerne, men det afviser regionen at svare på med henvisning til, at der nu verserer en personalesag. I en svarskrivelse nævner regionen, at der kan gives aktindsigt i sager mod ansatte, der bestrider en chefstilling. Selv om den politianmeldte læge er overlæge, betragter Region Nordjylland ham altså ikke dermed for at have stilling som en chef.

Vi har også spurgt Region Nordjylland, om der er foretaget anmeldelse af andre læger for at bryde persondatareglerne. Til det svarer regionen, at der de seneste tre år kun er registret det ene tilfælde, som TV2 Nord har omtalt. Derfor mener regionen heller ikke, at der er tale om en udbredt problematik.

Med samme begrundelse afviser Region Nordjylland derfor at foretage en omfattende undersøgelse af, om læger i forbindelse med deres bijob med udarbejdelse af lægeerklæringer for bl.a. forsikringsselskaber, har anvendt regionens IT-systemer uberettiget. Som nævnt i TV2 Nords dækning af sagen vil regionen dog følge op på konkret mistanke mod en læge på baggrund af patientklager, ligesom der allerede nu foretages systematiske stikprøver.

Nye retningslinjer

Region Nordjylland og Overlægerådet i Nordjylland har på baggrund af den aktuelle politisag udsendt skærpede retningslinjer til de speciallæger, der i deres fritid arbejder for f.eks. forsikringsselskaber.

Fremover har lægen pligt til at informere patienten om disse punkter:

  • Hvad udfærdigelse af en speciallægeerklæring er

  • Hvem der er opdragsstiller

  • Hvilket foreliggende journalmateriale, som erklæringen udfærdiges på og

  • Hvad hospitalets rolle er i den konkrete sammenhæng (udlån af lokaler)

Det betyder med andre ord, at patienten skal informeres tydeligt om, hvad undersøgelsen skal bruges til og hvem der har bestilt den. Det skal altså fremgå tydeligt, at undersøgelsen er bestilt af f.eks. et forsikringsselskab og at lægen ikke har adgang til andet journalmateriale end det, som forsikringsselskabet har fremsendt.

Overlægerådet påtager sig at udarbejde en brochure, der forklarer patienten reglerne for undersøgelsen, lægens ansvar og patientens klagemuligheder.

Ifølge en overenskomst har læger ret til at bruge de offentlige hospitaler i forbindelse med deres private arbejde for forsikringsselskaber eller f.eks. kommuner, men det indskærpes nu, at hvis lægen bruger sin hvide kittel må navneskilt eller person ID, der er udleveret fra hospitalet ikke anvendes.

Lægen må heller ikke kommunikere med patienten via regionens mail eller IT-system.

Svar på aktindsigt i Region Nordjyllands håndtering af personfølsomme patientoplysninger:

TV2 Nord har på baggrund af en aktuel sag, hvor Region Nordjylland til Datatilsynet har indberettet en hændelse vedrørende en læges uberettigede anvendelse af regionens IT-systemer i forbindelse med udarbejdelse af speciallægeerklæring, begæret aktindsigt i/ønsket svar på en række spørgsmål.

Herunder følger svar på aktindsigten:

  • Spørgsmål 1:
  • Har den pågældende læge i andre situationer uberettiget anvendt Region Nordjyllands IT-systemer til at søge patientoplysninger i forbindelse med hans bijob?
  • Svar:
  • Oplysninger om, hvorvidt den pågældende læge eventuelt tidligere og uberettiget har anvendt regionens IT-systemer i forbindelse med sit bijob vil, i givet fald, være registreret på pågældende læges personalesag. Der bedes derfor om oplysninger fra den pågældende læges personalesag.
  • I henhold til offentlighedslovens § 21, stk. 1 omfatter retten til aktindsigt ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Dog fremgår det af § 21, stk. 3, at der - for så vidt angår ansatte i chefstillinger - kan bevilges aktindsigt i oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Den pågældende læge er ansat som overlæge, hvilket ikke betragtes som en chefstilling. Af disse årsager kan der ikke bevilges aktindsigt i de efterspurgte oplysninger.
  • Spørgsmål 2:
  • Har Region Nordjylland anmeldt andre læger for lignende sikkerhedsbrud?
  • Svar:
  • Regionens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed har fra 2018-2021 kun registreret det ene eksempel, der fremgår af TV2 Nords dækning, hvor der er tale om et datasikkerhedsbrud i forbindelse med lægers udarbejdelse af speciallægeerklæringer til bl.a. forsikringsselskaber.
  • Spørgsmål 3:
  • Har Region Nordjylland et overblik over, hvor mange læger, der i forbindelse med deres private bijob har søgt patientoplysninger via regionens IT-systemer?
  • Svar:
  • Regionens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed har fra 2018-2021 kun registreret det ene eksempel, der fremgår af TV2 Nords dækning, hvor der er tale om et datasikkerhedsbrud i forbindelse med lægers udarbejdelse af speciallægeerklæringer til bl.a. forsikringsselskaber. Derfor er det heller ikke regionens opfattelse, at der er tale om en udbredt problematik.
  • Der findes ikke et fuldt overblik, da det ikke er noget, som der særskilt foretages logopfølgning på.
  • Region Nordjylland har som udgangspunkt tillid til, at alle ansatte følger regionens retningslinjer i forhold til indhentning af helbredsoplysninger i elektroniske systemer, og således kun tager adgang til helbredsoplysninger, som de pågældende har brug for i forbindelse med varetagelse af deres arbejdsopgaver for Region Nordjylland.
  • Ikke desto mindre er der en systematisk logopfølgning, der skal sikre, at retningslinjerne bliver fulgt. Der laves logopfølgning i regionens EPJ-system en gang om måneden. Med udgangspunkt i et udtræk af det samlede antal opslag foretaget i den forgangne måned, bliver en delmængde af opslagene gennemgået med henblik på at afklare, om der har været en aktuel patient-behandlerrelation. Kan dette ikke bekræftes undersøges sagen nærmere. Logopfølgning i øvrige systemer med personoplysninger sker på ad hoc basis ved eventuelt konkret mistanke om misbrug.
  • Spørgsmål 4:
  • Vil Region Nordjylland på baggrund af den aktuelle sag undersøge omfanget af sikkerhedsbrud begået af læger med bijob?
  • Svar:
  • Regionen vurderer løbende, om det nuværende sikkerhedsniveau i de enkelte it-systemer er tilstrækkeligt. Derfor er vurderingen også, at omfanget af sager af denne karakter ikke tilsiger, at der iværksættes et meget omfattende arbejde med at lave skærpet logopfølgning med henblik på at afdække, om læger har anvendt regionens it-systemer i forbindelse med deres bijob med udarbejdelse af speciallægeerklæringer for bl.a. forsikringsselskaber.
  • Ydermere foregår der nationalt et arbejde med at give patienterne mulighed for via Sundhed.dk at kunne slå op hvilke sundhedspersoner, der har haft adgang til deres journal. Det vil skabe mere gennemsigtighed for patienten om egne helbredsoplysninger og forventeligt tilvejebringe en mulighed for patienten selv at undersøge, om læger og andet sundhedspersonale uberettiget har haft adgang til deres helbredsoplysninger. Sundhedsministeriet ser lige nu på lovgrundlaget ift. udrulning af dette projekt.
  • Spørgsmål 5:
  • Hvad vil Region Nordjylland gøre for at sikre, at patienternes personfølsomme oplysninger fremover ikke kan misbruges?
  • Svar:
  • Som beskrevet i svaret til spørgsmål 3, så foregår der allerede en systematisk logopfølgning med henblik på at afdække, om der foretages uberettigede opslag i patienternes helbredsoplysninger, ligesom der bliver fulgt op på konkret mistanke om misbrug på baggrund af eksempelvis patientklager.
  • I forhold til lægers adgang til helbredsoplysninger i forbindelse med udarbejdelse af speciallægeerklæringer for forsikringsselskaber, pensionsselskaber, kommuner m.v., så har den konkrete sag, som også er belyst i TV2 Nord, givet anledning til et serviceeftersyn af området, der er mundet ud i udarbejdelsen af en ny retningslinje, som sætter en præcis og ensartet ramme for lægernes brug af regionens faciliteter i forbindelse med udfærdigelse af speciallægeerklæringer udenfor arbejdstiden. Den blev vedtaget af regionens direktion 16. februar 2021.



Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.