Lisa blev spyttet i ansigtet og kaldt for grønlænderluder
Foto: TV MIDTVEST
Lisa Jensen fra Mors føler sig diskrimineret som etnisk grønlænder og er glad for 12 initiativer, der skal bekæmpe racisme mod grønlændere i Danmark.
Det er med stolthed, hun viser rundt i lejligheden i Nykøbing, hvor minder fra Grønland pryder vægge og reoler.
45-årige Lisa Jensen er født i en lille bygd i Østgrønland, men har levet det meste af sit voksenliv på Mors. Hun har en grønlandsk mor og en dansk far, er uddannet lærer og føler sig både dansk og grønlandsk.
Men den lidt mørkere farve i huden har ifølge eget udsagn gjort, at hun mange gange har mærket racismen stikke ansigtet frem i Danmark.
- Det værste, jeg har oplevet, er at blive spyttet i ansigtet på gågaden i Nykøbing. Derudover er jeg blevet kaldt for grønlænderluder, da jeg gik på seminaret, fortæller Lisa Jensen.
Mindreværd
De ubehagelige oplevelser har den 45-årige kvinde båret rundt på i alle årene, og det har sat sig som et mindreværd.
- Jeg føler simpelthen, at jeg er mindre værd end andre, bare fordi jeg har en 'forkert' hudfarve, siger Lisa Jensen.
Og fordi hun både er dansker og grønlænder, så har fordomme og racistiske udfald gjort, at hun føler sig som andenrangsborger i Danmark.
- Det er en følelse af altid at skulle bevise sit værd. At du er god nok, kompetent, og at du bare er noget værd som person, siger hun.
De 12 initiativer er:
Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende
Ret til grønlandsk pas
Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever
Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet
Partnerskab om grønlandske studerende trivsel
Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.
Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark
Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser
Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark
Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination
Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark
Øget støtte til De Grønlandske Huse
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Den 45-årige kvinde finder de grønlandske glasperler frem og ved spisebordet i lejligheden går hun i gang med at lave øreringe, efter den klassiske grønlandske model. Smykker, hun i mange år var bange for at have på.
- Det var ikke noget, jeg nogensinde gik med i skolen, eller sammen med mine danske venner. Eller hvis jeg skulle til fest. Så var det smykker fra Danmark, jeg havde på, fortæller Lisa Jensen.
Initiativer velkomne
Nu er hun, som hun selv siger det, blevet ældre og bærer med stolthed de farvestrålende smykker. Alligevel føler hun sig diskrimineret i Danmark.
- Diskrimination er jo, når du er dømt på forhånd på grund af seksualitet, etnicitet eller politiske holdninger. Det føler jeg bestemt, at jeg er blevet mødt med livet igennem, desværre, siger den læreruddannede kvinde.
Alene af den grund hilser hun og andre grønlændere dagens 12 initiativer mod racisme og diskrimination af grønlændere velkommen.
- Vi er mange, der har forsøgt at sige noget. Vi har bare aldrig vidst, hvilken retning vi skulle råbe og til hvem. Nu bliver der lyttet, og der er brug for fra grønlændernes side, at der er en dialog, siger Lisa Jensen.
Har du aldrig haft lyst til bare at pakke kufferten og rejse hjem til Grønland?
- Jo, Grønland er mit hjem, men det er Danmark også. Jeg hører hjemme begge steder, fordi jeg også er dansker. Jeg ser bare ikke så dansk ud, men jeg er begge dele 100 procent.