For Brian Christensen har det været en drengedrøm at have sin eget landbrug, men efter halvandet år ved roret er han overrasket over nogle af de udfordringer, han møder.
En ung landmand fra Hobro-området mister knap en million kroner i støtte på grund af teknikaliteter. Han er rystet over, hvor firkantet et system han er blevet mødt med.
For godt halvandet år siden overtog Brian Christensen ejerskabet og driften af Finnerupgaard - et økologisk mælkebrug ved Hobro. Derved gik en barndomsdrøm i opfyldelse for den 32-årige landmand.
Det var hans farfar, der i 1948 begyndte driften med malkekvæg, og efterfølgende overtog Brian Christensens far gården. Da Brian Christensen overtog bedriften som tredje generation, mente han, at gården havde brug for fornyelse i en mere grøn retning.
Som landmand bliver man nødt til at følge med den grønne udvikling
Brian Christensen
I samråd med faren besluttede han sig for, at de skulle undersøge mulighederne for at investere i en ammoniakreducerende malkestald.
Far og søn søgte om økonomisk støtte til byggeriet, og til deres store glæde fik de tilsagn om, at Natur- og Erhvervsstyrelsen ville støtte byggeriet med et tilskud på 982.000 kroner.
På daværende tidspunkt var det stadig faren, der var den officielle ejer af gården, og derfor var det også faren, der var afsender på ansøgningen om tilskud. Det skulle vise sig at blive en dyr fejl.
Tilskuddet bliver annulleret
Byggeriet af den nye malkestald gik i gang, og i september 2021 blev stalden taget i brug. Nu har Brian Christensen imidlertid fået besked om, at han alligevel ikke vil modtage de 982.000 kroner.
Årsagen er, at det er hans far og ikke Brian Christensen selv, der har søgt om støtten. Den unge landmand kan ikke lave en ny ansøgning, da man ikke kan få støtte til noget, der allerede er bygget.
- Det er enormt frustrerende, når man regner med, at man har fået støttekroner til et byggeri og så ikke får det alligevel, siger Brian Christensen opgivende.
Det var ikke nogen nem opgave at finde finansiering til projektet, og det krævede mange møder med banken, hvor han skulle præsentere forskellige budgetter, inden lånet var i hus. Lånet er beregnet med, at han ville modtage den finansielle støtte, han var stillet i udsigt.
- At jeg ikke får de her penge alligevel betyder, at jeg sidder hårdere i det, fordi lånet er til meget høje renter, og det betyder, at jeg ikke kan investere yderligere i landbruget, siger Brian Christensen.
Han anslår, at situationen sætter ham to-tre år tilbage i hans investeringsplaner for at udvikle Finnerupgaard.
Langt fra Christiansborg til Hobro
Ifølge Brian Christensen bliver kravene til landmænd konstant skærpet, og derfor er man nødt til at bevæge sig med i en grønnere retning, hvis man skal overleve i erhvervet nu og i fremtiden, mener han.
- Det gav rigtig god mening at bygge en 'grøn' stald. Den er bygget efter nutidens standarder, så den overholder alle nye love og krav i forhold til velfærd og økolog. Nu føler jeg lidt, det her grønne tiltag spænder ben for mig, siger den unge landmand.
Brian Christensen vil gerne være en del af udviklingen og den grønne omstilling, men han synes, politikere og bureaukratiske processer gør det svært at være med.
- Nogle gange kunne man ønske sig, at de, der laver reglerne, rent faktisk vidste, hvad de snakker om, siger han.
Han er så frustreret over den situation, han er endt i, at han har skrevet et opslag på Facebook, som bliver delt flittigt. Han håber på den måde, at politikerne vil få øjnene op for, at der skal ske noget, hvis unge som ham selv skal være interesseret i at være i landbruget i fremtiden.
- Jeg har altid drømt om at være landmand ligesom min far og min farfar. Det er en fantastisk livsstil, hvor man er omringet af dyr og natur. Men jeg skal love for, at det også giver nogle panderynker, siger han afslutningsvist.
