Flere tal peger på, at unges mistrivsel går i den forkerte retning.

Sådan lød det sidste år fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed, der viste høj mistrivsel.

Imellemtiden og efter har et kulturelt fællesskab udviklet på en løsning på problemet, der nu kommer med en klar besked: Kunstmuseer kan styrke unges trivsel.

- Ud over at skabe åndehuller i "nulfejlsregimet", så giver vi de unge nye perspektiver på hinanden og verden, lyder det fra Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten i Aalborg.

Netop åndehullerne er især den kode, som kunsten kan være med til at knække.

- Unge kan opleve, at det svære glider i baggrunden for en stund. Mange unge fortæller i forløbene, at det giver dem overskud og energi til at være mere til stede i deres private liv bagefter, fortæller Anne Mette W. Nielsen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning, Institut for Kultur og Læring, ved Aalborg Universitet.

En holistisk oplevelse

- I de forløb, vi har fulgt, beskæftiger de unge sig med nogle af livets store og ofte svære spørgsmål med udgangspunkt i fælles samtaler, forklarer Anne Mette W. Nielsen.

Mødet med Van Gogh og alle hans venner (kunsten) kan altså ifølge Kunstkraft-projektet udvide de unges værktøjskasse til at arbejde med de ting, der er svære i hverdagen.

- Ungdomslivet er i dag præget af hurtigt tempo, forandring og uforudsigelighed. Vi ser stadigt flere unge, som mistrives, og vi håber med projektet at kunne vende den tendens, siger Niels Ulrik Sørensen, professor ved Center for Ungdomsforskning.

Forskningen har taget udgangspunkt i henholdsvis HF-elever, 6.-klasseselever, unge på kanten af en ordinær uddannelse og unge fra Den Forberedende Grunduddannelse.

Aldersgruppen på eleverne har været mellem 12 til 30 år.

Det skal helst gå stærkt, når der bliver ringet efter hjælp ude fra havet. Og når det går stærkt ude på vandet, kan en masse vind- og motorstøj gøre det svært for bådbesætningen at høre kommunikationen inde fra land med det nuværende kommunikationsudstyr.

Men med en bevilling fra VELUX-fonden på 350.000 kroner, samt en egenindsamling fra Dansk Søredningsselskab (DSRS) på 150.000 kroner, kan man nu opgradere kommunikationsudstyret på redningsbådene. Bevillingen gælder alle DSRS' redningsstationer.

Og det glæder man sig over hos DSRS i Løgstør.

- Det er mega lækkert. Det vil hjælpe os meget med vores redningsaktioner, lyder det fra bådansvarlig hos DSRS i Løgstør, Henrik Rask.

Redningsbåden i Løgstør er åben, og har ikke noget tag. Derfor har besætningen haft særligt svært ved at høre, hvis de skulle modtage en ny melding fra landkoordinatoren.

- Nu kan landkoordinatoren med meget større sandsynlighed få fat i den kommunikationsansvarlige på båden. Og det er vigtigt, hvis der for eksempel kommer nye og vigtige informationer om den nuværende opgave, eller hvis der opstår en mere akut situation i et andet sted, forklarer Henrik Rask.

En opgradering af sikkerheden

Det nye udstyr fungerer sådan, at bådens kommunikationsansvarlige kan modtage opkald direkte fra fastlandet til en sender på sin hjelm, samtidig med at mikrofonen også kommer til at sidde på hjelmen. I selve bådens kommunikationssytem vil der sidde en sender, så man kan sende meddelelser tilbage til landkoordinatoren.

Og det vil skabe noget mere tryghed og sikkerhed, forklarer Henrik Rask.

- Nu kan man holde fast med begge hænder, mens man kommunikerer med fastlandet. Tidligere har man været nødsaget til at holde fast med én hånd, så man har kunnet holde mikrofonen.

Det nye udstyr skal efter planen monteres når vi træder ind i det nye år.

Butikken Rikke B i Aabybro henvender sig for det meste til et kvindeligt klientel. Men syv dage før jul blev damebutikken lavet om til en vaskeægte mandehule med fadøl, pølser og brød. Det har man blandt andet gjort for at gøre mændene opmærksomme på, at det kan trods alt være en god idé at få handlet julegaver i god tid. Du kan i videoen øverst i artiklen se, hvordan butikken var pyntet op, da TV2 Nords reporter fangede en af mændene, der var til stede til arrangementet.

Leverpostej, rødkål og flæskesteg. Alt sammen lavet fra bunden af gode råvarer. Hvert eneste stykke mad i hjælpekassen fra Techcollege kunne få Julemandens tænder til at løbe i vand.

- Det er fedt, at vi kan lave de her julekasser, og de kommer ud. Vi kan hjælpe andre mennesker, så de får en god jul. Så jeg sidder med en god mavefornemmelse derhjemme, forklarer Julie Thornfeldt, der er gourmetslagterelev på Techcollege i Aalborg.

Hun har sammen med sine studiekammerater været med til at lave hjælpekasser med julemad til cirka 120 trængende familier.

- Det er en dejlig mavefornemmelse at hjælpe andre. Det er derfor, jeg kan lide det danske samfund. Vi hjælper alle hinanden, siger Josefine Grimal, der er i lære som ernæringsassistent.

Rekord i julehjælp

Behovet for julehjælp til trængte familier stiger og stiger. De seneste par år har budt på den ene rekord efter den anden i antallet af ansøgere til hjælp i højtiden. På Techcollege Aalborg er de hoppet med i julehjælpskanen.

Alle råvarerne er doneret til organisationen Raise For Kids og Techcollege leverer selv arbejdskraften.

- De har virkelig gået til det med oprejst pande, og har også kunne se det fede i at hjælpe andre. Det er der slet ingen tvivl om, påpeger faglærer Jesper Kjær Pløger, der underviser på både kokkelinjen og slagterlinjen på Techcollege.

Kasserne med julemad hjælper ikke kun økonomisk trængte familier. Hjemmelavet leverpostej og rødbeder giver også de unge en bedre skoledag.

- Det er win-win for os, at vi kan hjælpe nogle, og køre uddannelse. Vi kan faktisk køre rigtig god undervisning på det her. Vi har jo lavet det med hjertet, som det rigtig skal laves. Vi har ikke lavet de her kasser for at tjene penge, så vi kan lige så godt lave det ordentligt, forklarer Jesper Kjær Pløger.

Julehjælpen fra Raise For Kids og Techcollege bliver uddelt i løbet af de nærmeste dage. Selv julemedisterne er lavet fra bunden.

- Vi har også været med til selv at putte i tarm og lave farsen og det hele, fortæller Julie Thornfeldt, inden hun påpeger:

- Det er møglækkert.

På vej ind i 2015 blev Hobro ramt af to alvorlige fyrværkeriulykker, der samlet kostede tre mænd livet. Kasper Krogh Rogild var selv tilskuer til den ene af ulykkerne, der i sidste ende kostede ham synet og to kammerater.

Kasper Krogh Rogild er langt fra den eneste, der som tilskuer er blevet af en fyrværkeriulykke.

I næsten halvdelen af alle alvorlige fyrværkeriulykker ender tilskuere som ofre. Det viser tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, der indsamler skadesmeldinger fra landets sygehuse i forbindelse med nytårsaften.

Hos optikerkæden Louis Nielsen forsøger de med uddeling af gratis sikkerhedsbriller at yde deres bidrag til at nedbringe antallet af fyrværkeriulykker.

- Nytårsaften er øjnene ekstra udsatte, så derfor gør vi meget ud af at tale med folk, om de har husket briller, både til sig selv og resten af selskabet, der måske står og ser på, siger chefoptiker og partner ved Louis Nielsen Hobro Mia Kjær Albertsen.   

Også ved det lokale fyrværkerisalg i Hobro forsøger de at huske kunderne på sikkerheden. Det gør de ved blandt andet at rykke sikkerhedsudstyret helt frem til kassen, så det bliver tilgængeligt for alle kunder, mens der også er flyers med gode sikkerhedsråd, til alle der køber fyrværkeri hos MERservice.

Her er det fyrværkerisælger Johnni Kristensens oplevelse, at de tragiske ulykker i området for ti år stadig gør indtryk hos de handlende.

- Den generation, der har børn nu, de var selv unge dengang, så jeg tænker, at det er derfor, der måske er en ekstra fokus på sikkerheden, siger Johnni Kristensen.

Se indslaget med Kasper Krogh Rogild herunder.

Lever med konsekvenserne

- Jeg kan huske, at de tænder lighteren, og så den der lyd. Så kan jeg ikke huske mere.

Det var slet ikke meningen, at Kasper Krogh Rogild skulle være med til at fyre nytårskrudt af den 31. december 2014.

Da kammeraterne til midnat begav sig ud for at skyde, hvad der senere viste sig at være ulovlige krysantemumbomber, af, blev Kasper Krogh Rogild inden for.

Men der manglede en til at lyse i forbindelse med affyringen, og så meldte Kasper sig.

På den måde blev han pludselig involveret i, hvad der endte som en alvorlig fyrværkeriulykke, der ikke alene kostede hans to kammerater livet, men som også endte med at gøre ham blind på begge øjne. 24 år gammel og handicappet for livet.

- Det var superhårdt, og det var ikke særligt sjovt. Man havde også dårlig samvittighed over for familie, venner og omgangskreds, fordi man nu var havnet i en situation, hvor man pludselig var afhængig af dem, siger Kasper Krogh Rogild.

Herunder kan du læse om fyrværkerisagen, der omhandlede salget af de ulovlige krysantemumbomber som følge af ulykkerne.

Ti år efter lever Kasper Krogh Rogild stadig med konsekvenserne af ulykken, men har alligevel taget uddannelse, stiftet familie, og er på mange måder meget tilfreds med tilværelsen.

Faktisk er overskuddet nu så stort, at han – efter et lille pres fra sin kone – deler sin historie med forhåbning om, at andre ikke ender i lignende situationer.

- Hun er et bedre menneske, end jeg er. Hun har sagt, at hvis det (at han deler sin historie, red.) bare kan gøre en forskel for én, så er det det hele værd, og det har hun vel ret i, siger Kasper Rogild Hansen.