Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Moderaterne præsenterer to folketingskandidater

Line Randa er ny folketingskandidat for Moderaterne i Nordjylland.

Det har Moderaterne tirsdag offentliggjort i en pressemeddelelse.

Den nye folketingskandidat er til daglig ansat som chefkonsulent på Aalborg Universitets karriecenter. Moderaterne har også sat navn på deres anden folketingskandidat i Nordjylland. Det er Mohammad Rona, der genopstiller.

I november offentliggjorde Mohammad Rona, at han også stiller op til kommunalvalget i 2025.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tyve fiskede efter udstyr - blev taget på fersk gerning

Tre personer startede ugen med et indbrudsforsøg i en kælder på Steen Blichers Gade i Aalborg.

Mens de tidligt mandag morgen med lys og lygter gik rundt i kælderen, så en forbipasserende borger indbrudsforsøget, og han kontaktede straks Nordjyllands Politi.

Da politiet ankom til kælderen, havde den ene af tyvene forladt stedet, mens to af indbrudstyvene blev anholdt. De var i gang med at stjæle en computer og noget fiskeudstyr, som de havde fået adgang til ved at bryde en hængelås op.

Tyvekosterne blev leveret tilbage til ejermanden.

Begge indbrudstyve blev anholdt og sigtet for indbrud. Derudover fik den ene af tyvene en sigtelse for besiddelse af narkotika, da politiet under en kropsvisitation fandt en joint.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Blind buspassager byttede billet ud med våben

En 24-årig mand havde fredag aften ikke nogen billet på sig, da han skulle en tur med bussen.

Det afholdte ham dog ikke fra at rejse med bussen, da han i sine bukser havde en kniv med. Buschaufføren valgte ikke at konfrontere manden, men ringede i stedet til vagtcentralen.

Da bussen ankom til busterminalen i Aabybro, blev den 24-årige mand mødt af en politipatrulje. Patruljen spurgte, om manden havde noget ulovligt på sig, hvortil han tilstod, at han havde en kniv på sig.

Manden blev efterfølgende anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bogbusserne erstattes af nye vogne

31. januar 2025 kører bogbusserne i Aalborg deres sidste tur. I stedet afløses busserne af tre selvbetjente vogne, som kommer til at stå i cirka to døgn af gangen på udvalgte holdepladser.

Ændringerne sker på baggrund af en politisk beslutning i forbindelse med budgetforliget for 2024-2027.

De nye biblioteksvogne er et døgnåbent tilbud, som fremover skal stille bøger og andet biblioteksmateriale til rådighed i kommunens landdistrikter fra uge 9.

Som supplement til de nye biblioteksvogne er det desuden planen, at 11 byer får et ugentlig besøg af bogbilen, som også kommer med reserveret materiale og et lille udvalg af bøger til både voksne og børn.

Læs endnu mere her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tre sjældne skildpadder dukket op i Nordvestjylland

Der er dukket tre eksemplarer op af den sjældne skilpaddeart uægte karette i Nordvestjylland, som der siden 1971 kun er fundet ti af i Danmark.

Det skriver Nordsøen Oceanarium i en pressemeddelelse.

Den uaægte karette er en beskyttet art, der optræder på IUCN's rødliste, og den er derfor beskyttet af omfattende lovgivning. Det er derfor som privatperson ikke tilladt at beholde et eksemplar af arten, hvis man skulle finde en.

- Finder man en uægte karette langs kysten, opfordrer vi folk til straks at kontakte os på Nordsøen Oceanarium, så vi kan tage den ind. Vi samarbejder med Statens Naturhistoriske Museum, som opbevarer den i samlingen og foretager forskellige undersøgelser, for eksempel af skildpaddens genetik, siger chefbiolog på Nordsøen Oceanarium, Kristina Ydesen.

De tre eksemplarer er dukket op på Tornby Strand, kærsgård Strand og i Kandestederne, og de stammer formentlig fra USA, hvor de er drevet til Danmark med Golfstrømmen.

Det er endnu uvist, om den uægte karette bliver fremvist i udstillingen, hvor man kan se et eksemplar ef en anden sjælden skilpadde, der blev fundet på Slettestrand i marts, nemlig suppeskildpadden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk bro var spærret - skabte lang kø

Hadsundbroen var tirsdag lidt før middag spærret i begge retninger i omkring 10 minutter på grund af tekniske problemer.

Det fremgik tidligere af Vejdirektoratets trafikkort.

'Der er ingen tidshorisont for genåbning', lød det.

Broen er dog igen åben og farbar klokken 11.20. Det oplyser brovagten.

- Det var en fejl i styringen, forklarer han.

Der opstod lang kø i forbindelse med spærringen, og derfor er man ved at afvikle køen igen. Brovagten regner med, at køen vil være afviklet indenfor 10 minutter.