Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny løbetrend har gjort sit indtog i Nordjylland

Løbedisciplinen canicross kombinerer løbeturen i skoven med den daglige gåtur med hunden - og både hunde og løbere elsker det.

Ved Maren Finds Dalen i Mariager søndag formiddag gør Bente og Kenya sig klar til løbestævne.

- Hun bliver vildt begejstret i starten, så jeg bliver trukket med, fortæller Bente Sloth Lauridsen fra Havndal.

Men Bentes løbemakker Kenya er ikke hvem som helst - og det er ikke noget helt almindeligt løb, de er ved at gøre klar til. Kenya er nemlig Bentes hund. Og løbet er et såkaldt canicross-løb.

- Hun glæder sig helt vildt til at komme af sted, så det bliver bare rigtig godt.

Bente Sloth Lauridsen med sin løbemakker Kenya

Tiltrak over 50 løbere - og hunde

Flere end 50 havde søndag formiddag fundet løbeskoene og seletøjet frem for at løbe canicross i skoven. Og selvom disciplinen er ret ny i Nordjylland er den allerede populær i England og Frankrig - og på voldsom fremmarch i Sverige.

Dagens løb er Bente og Kenyas første.

- En af vores venner lokkede mig med til træningsløb for en måneds tid siden, og det her er faktisk vores første løb, så jeg er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå idag.

Og mens Bente Sloth Lauridsen kun skulle køre små 20 kilometer for at komme til løb, havde den nye måde at løbe på også tiltrukket deltagere langvejs fra. Blandt andre Martin Grimshaw fra Varde, der endte som nummer to ved dagens løb.

- Vi elsker at være med til alle slags løb med hunde. I kan se deres smil, når de kommer tilbage. De elsker bare at løbe, og nu er han klar, fortalte Martin Grimshaw inden starten gik.

Martin Grimshaw i fuldt firspring gennem skoven med sin firbenede løbemakker.

Vil være ligesom Royal Run - for alle

Hvert år tiltrækker Royal Run flere hundrede tusinde løbere - og det royale løb, hvor man kan "nøjes" med at løbe 1,6 kilometer har gjort motionsløb til noget som stort set alle danskere kan deltage i. Og selvom der er langt til Royal Runs størrelse, er det arrangør Claes Rehns håb, at Canicross kan få samme status.

- Jeg håber jo, at det bliver en sport, der vokser. I Sverige er det den sport, der vokser mest lige nu og vi håber jo at kunne få flere med. At vi får den almindelige dansker ud og motionere også.

For canicross har store fordele - din løbemakker klager for eksempel sjældent over vjret.

- Hunden er jo din bedste ven. Den vil jo please dig og den elsker jo at komme ud og motionere. Og som jeg siger: Det er den bedste løbemakker du kan have, lyder det fra Claes Rehn.

Claes Rehn håber at canicross kan blive ligeså Royal Run - et løb for alle.

Hurtigt ned ad bakke

En lille ulempe ved canicross er dog, at du ikke helt selv bestemmer tempet.

- Nogle steder går det noget ned af bakke - og når hun er rigtig ivrig, så er det lidt vildt, og så bliver man trukket med. Det kan godt være lidt lidt spændende, fortæller Bente Sloth Lauridsen.

Efter fem kilometer i skoven med hunden Kenya er konklusionen dog klar:

- Det gik rigtig godt. Det er jo et smukt område vi løber i herude. Det er rigtig kuperet, så nogle steder er det lidt udfordrende. Men det gik super godt. Hun er sej, hende her pigen her. 


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

En båd er i vandet for man er ved at undersøge en mulig drukneulykke. Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

Alarmen om den mulige drukneulykke kom klokken 7.00.


Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.