Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny direktør for Det Europæiske Folkemøde: Jens Rohde vil gøre EU mere folkeligt

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Jens Rohde er direktør for Europa-Folkemødet.

Den mangeårige europarlamentariker Jens Rohde bliver ny direktør for Det Europæiske Folkemøde i Mariager.

Det er fortsat så nyt, at han endnu ikke har fået et kontor i det gamle rådhus i Mariager, hvor Det Europæiske Folkemøde hører til.

Alligevel er smilet stort hos Jens Rohde, der onsdag er blevet præsenteret som ny direktør for Det Europæiske Folkemøde.

- Jeg har beskæftiget mig med Europa-politik i mere end 30 år, og mine venner kalder mig EF-Jens, så da jeg fik henvendelsen fra bestyrelsen, synes jeg nærmest, at det var et kald, som man skal sige ja til, siger den nytiltrådte direktør Jens Rohde.

I 13 år har Jens Rohde været medlem af Folketinget og i 10 år været medlem af Europa-Parlamentet, men nu er han efter den lange politiske karriere klar til at træde ud i erhvervslivet, selvom det stadig kommer til at lugte af politik.

Navne- og sprogskifte

Sidste år havde Det Europæiske Folkemøde debut i august, den gang under navnet Political Festival of Europe, men som navneskiftet antyder kommer der til at ske ændringer med den nye mand i spidsen. Først og fremmest kommer festivalen fremover til at have dansk som hovedsprog mod tidligere, hvor det var engelsk, og så har den nye direktør en ambition om at afholde folkemøde hele året og festival en gang om året.

- Fundamentet bliver, at vi holder folkemøde hele året for borgerne, erhvervslivet, vores partnere og beslutningstagere, hvor vi skaber netværksture til Christiansborg, Bruxelles og Strasbourg. Vi laver arrangementer her i Mariager af mere tematisk karakter i mindre skala for hele tiden at være relevante i den europæiske debat, siger Jens Rohde og fortsætter:

- Festivalen bliver flyttet, så vi ikke ligger og konkurrerer med andre arrangementer i regionen, men i stedet komplimenterer hele Region Nordjyllands samlede tilbud til befolkningen.

Folkemødets første år blev en blandet succes, hvor omkring 18-20.000 besøgende deltog, mens organisationen havde håbet på 25.000 besøgende, og også økonomisk fik festivalen en vanskelig start. I efteråret 2022 måtte man søge kommunen ekstraordinært om støtte. Et stort set enigt byråd i Mariagerfjord Kommune godkendte, at man bevilgede fire millioner kroner til Political Festival of Europe, som Det Europæiske Folkemøde hed dengang. Penge som festivalen havde fået som lån, men som man ikke kunne betale tilbage.

Hvordan vil du få vendt det?

- Al erfaring med alle festivaler i hele det her land viser, at Rom ikke er bygget på en dag eller et år. Det tager tid at opbygge traditioner. På den økonomiske del er det vigtigt, at vi får et fundament gennem partnerskaber med virksomheder, som får noget ud af hele året at være en del af partnerskabet gennem adgang til politikere, netværksture og konferencer om relevante ting for dem, svarer Jens Rohde.

- EU er folkeligt

Udover at sikre økonomien bag folkemødet med partnerskaber med erhvervslivet, vil den nytiltrådte direktør gøre EU mere folkeligt – i første omgang ved at sørge for, at der hovedsageligt bliver snakket dansk under den årlige festival.

Kan EU overhovedet blive folkeligt?

- EU er folkeligt, fordi EU er, hvad du og jeg gør det til. Det, der er udfordringen, er, at få politiske beslutningstagere og os selv til at tage os alvorligt som europæere, svarer Jens Rohde og fortsætter:

- Idéen med det hele er, at vi skal have danskerne til at interessere sig for de europæiske ting, der angår dem i dagligdagen. Vi skal skabe en stærkere folkelig forankring ved at gøre hovedsproget til dansk, for alle skal kunne være med.

Dato for festival endnu ikke fastlagt

De mere konkrete tiltag vil Jens Rohde de kommende uger og måneder sammen med resten af folkene bag Det Europæiske Folkemøde begynde at strikke sammen, men helt sikkert er det, at den nye direktør kommer med forandringer.

- Vi kommer til at være synlige i den europæiske debat på mange forskellige platforme og mange forskellige henseender for at skabe relevans for borgere, organisationer og erhvervslivet, siger Jens Rohde.

Det er endnu ikke lagt fast, hvornår Det Europæiske Folkemødes festival i Mariager vil blive afholdt i år.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.