De seneste måneder har Østersøen dannet ramme om et internationalt drama.

Senest kom det til konkret sabotage på østersøkablet Estlink 2 mellem Finland og Estland i slutningen af 2024.

Også i Kattegat har der været mistanke om et kinesisk sabotageforsøg ud for Læsøs kyst i december, hvor et mystisk fragtskib i dagevis lå stille i farvandet.

Siden sejlede det russiske skib Yantar ind i det danske Kattegat-farvand, hvor det cirkulerede rundt i dagevis, før det igen satte kursen mod internationalt hav.

Nu vil NATO bruge danske og internationale krigsskibe til at afskrække fjendtlige magter fra yderligere sabotageforsøg.

Støtter operation

Over for TV2 Nord bekræfter Forsvarskommandoen i et skriftligt svar, at man spiller en central rolle i den skærpede overvågning af dansk farvand.

'Med operation Baltic Sentry 2025 øger NATO nu sin tilstedeværelse i Østersøregionen med det formål at afskrække og sætte ind over for sabotage på undersøisk kritisk infrastruktur og anden fjendtlig adfærd. Forsvaret støtter operationen med skærpet farvandsovervågning og tilstedeværelse i/over dansk og internationalt farvand i Kattegat, de danske stræder og den vestlige del af Østersøen'.

Danske skibe patruljerer

På den maritime overvågningsside Vesselfinder.com kan man blandt andet se, at det danske militærskib HDMS MSF2 cirkulerer rundt nordøst for Læsø, mens Forsvarets skib F358 patruljerer øst for Skagen.

Forsvarskommandoen vil dog ikke kommentere det danske beredskab yderligere.

'Forsvaret overvåger de 3-400.000 skibe, der årligt passerer gennem danske farvande. Det gør vi alle timer i døgnet - 365 dage om året. Støtten kan blandt andet omfatte skibe fra Søværnet, fly fra Flyvevåbnet og kapaciteter fra Specialoperationskommandoen og andre relevante kapaciteter', lyder det i stedet i generelle vendinger.

Foruden de to danske militærskibe er også det tyske krigsskib F223 til stede i farvandet vest for Skagen på nuværende tidspunkt.

Skipper Tonny Nielsen var mandag aften i gang med sortere hummere på sin kutter, da strømmen lige pludselig gik.

Derefter gik han ind i styrehuset, hvor han kunne mærke, at der kom meget varme nedefra. Da han kiggede ned i maskinrummet, var der flammer. Og da al strømmen var gået, kunne han ikke tilkalde hjælp.

- Det er jo aldrig så rart, men man prøver jo at gøre, hvad man kan for at redde tingene. Så jeg skød halonanlægget af nede i maskinrummet, som normalt skulle kunne slukke ilden. Men der har været for meget fart på, så den kunne ikke slukke det, fortæller Tonny Nielsen til TV2 Nord.

Han forsøgte sig også med en spuleslange, og selvom motoren stadig kørte, var der ikke noget, skipperen kunne gøre for at stoppe branden.

Havde redningsbåd klar

Branden tvang Tonny Nielsen op på taget af båden. Han satte redningsbåden i havet, så han kunne hoppe ned i den, hvis det skulle blive nødvendigt.

Tonny Nielsen var alene ombord, da hans makker var syg, og han havde omkring 18 sømil til Skagens kyst. Men heldigvis var der hjælp i nærheden.

- Jeg havde en kammerat, der kom nordfra, og han var kommet ud lidt senere end mig, så der gik en times tid før han var der, fortæller skipperen, der slap helt uskadt fra branden.

Hvad der skal ske med kutteren nu, ved Tonny Nielsen ikke.

De fleste ville nok være kede af at have indbrud.

Derfor kan man glæde sig over, at indbrudstallene i Nordjylland for 2024 er faldende sammenlignet med 2023, og er de laveste siden 2021, der var et corona-år, hvor mange var hjemme.

I alt er der kommet 22 procent færre antal indbrud i 2024, og ser man helt tilbage til 2019, er antallet af indbrud i Nordjylland halveret.

'Resultat af fælles indsats'

Det er Aalborg Kommune og Hjørring Kommune, der procentmæssigt har oplevet det største fald i antal indbrud, hvis man ser bort fra Læsø.

I den modsatte ende af skalaen finder man Thisted Kommune, der har oplevet en stigning i indbrud på hele 79 procent.

På landsplan er indbrudsniveauet det laveste siden 1970'erne, og mere end halveret de sidste 10 år. Det glæder Bo Trygt, der sammen med Danmarks Statistik står bag tallene.

- Det er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der blandt andet på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, lyder det fra programchef i Bo Trygt, Britt Wendelboe.

Lidt før klokken 20 mandag aften rykkede Skagen Redningsstation med fuld fart ud til en kutter, der 18 sømil ud for Skagen var brudt i brand.

Ombord var en enkelt mand, der dog slap uden skrammer, da han blev reddet fra båden af en anden kutter, der var i nærheden af branden. Det var manden selv som anmeldte branden.

Redningsbåden, der var rykket ud, holdt sig standby et stykke fra den brændende kutter, da man vurderede, at der var risiko for en eksplosion.

Brand ikke slukket endnu

Efter et stykke tid døde flammerne lidt ud, og man tilkaldte derefter en større redningsbåd, Lars Kruse, der skulle se, om den kunne slukke branden.

Det er man dog ikke helt lykkedes med endnu, fortæller politikommissær hos Nordjyllands Politi i Frederikshavn, Peter Skovbak.

- Man har slæbt båden i havn, så den ligger nu til kaj i Skagen, og lige nu er der stadig en voldsom røgudvikling i gang. Lige nu regner vi med, at branden først bliver slukket over middag, fortæller han.

Derefter skal man undersøge båden i håb om at kunne fastslå en brandårsag.

Det er Vejdirektoratet, der har lavet vurderingerne, og nu vil de have andre til at løse problemet med de kommende støjgener i Sofiendal Enge, den tredje Limfjordsforbindelse kan medføre.

Sådan kan kritikken fra rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V), opsummeres.

For da Aalborg Kommune vedtog lokalplanerne i området Sofiendal Enge, var der ingen støjkonflikt ud fra det data og materiale, der var tilgængeligt.

- Vi bruger jo det gældende plangrundlag. Det er jo de mest opdaterede data, der ligger på det område, og det var en VVM fra 2011, og det er jo den støjkonsekvensrapport, vi tager udgangspunkt i, lyder det fra rådmanden i TV2 Nords debatprogram 'Duellen'.

Mandag lød det ellers i et skriftligt svar til TV2 Nord fra transportminister Thomas Danielsen (V), at Aalborg Kommune udmærket godt vidste, at der ville komme støj ved Sofiendal Enge i forbindelse med den kommende Egholm-motorvej - og at det derfor er kommunens problem.

'Vejstøj er et alvorligt problem, som vi bruger mange ressourcer på at bekæmpe. Når en kommune vælger at bygge tæt på en motorvej, som de ved kommer til at støje, så er det også kommunens opgave at sørge for støjbekæmpelse i det nye boligområde.'

Men den opfattelse deler rådmanden absolut ikke.

- Vi sørger for, at der ikke dengang er en støjkonflikt, fordi vi forholder os til de tal, der er tilgængelige på det tidspunktm siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Se hele debatten i 'Duellen' her:

Der skal findes en løsning

Baggrunden for problemet er Sofiendal Enge, der ligger i den sydlige del af Aalborg. En del af byggeriet ligger nemlig helt tæt på strækningen, hvor motorvejen til den tredje Limfjordsforbindelse kommer til at gå, og beboerne i forreste række kan se frem til støj over grænseværdien på 58 decibel.

Men at Aalborg Kommune ikke vidste, at der ville komme en støjproblematik, giver SF ikke meget for.

- Helt tilbage i 2017 advarede SF jo faktisk omkring den her sag. Og der besluttede man sig jo for at gøre det. Der var faktisk et kommuneplantillæg og en lokalplan for bebyggelser i det her område, selvom man godt vidste dengang, at det var bebyggelser, der lå i en afstand af 150 meter fra selve byggelinjen. Så allerede der har Aalborg Kommune været klar over, at der var noget, der var problematisk inde i det her, lyder det fra byrådsmedlem Peter Larsen (SF).

Men uanset hvem og hvad, der har skylden, skal der findes en løsning.

- Vi har ved sidste budgetforhandling også sat lidt penge af til at få støjværn netop ud fra, at vi ville bruge dem, hvor behovet var størst. Og den analyse venter jeg på, at vi får lavet. Men jeg synes ikke, vi skal opgive det her omkring, at det er staten, der også skal være med til at løse det her, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V).