Skipper Tonny Nielsen var mandag aften i gang med sortere hummere på sin kutter, da strømmen lige pludselig gik.

Derefter gik han ind i styrehuset, hvor han kunne mærke, at der kom meget varme nedefra. Da han kiggede ned i maskinrummet, var der flammer. Og da al strømmen var gået, kunne han ikke tilkalde hjælp.

- Det er jo aldrig så rart, men man prøver jo at gøre, hvad man kan for at redde tingene. Så jeg skød halonanlægget af nede i maskinrummet, som normalt skulle kunne slukke ilden. Men der har været for meget fart på, så den kunne ikke slukke det, fortæller Tonny Nielsen til TV2 Nord.

Han forsøgte sig også med en spuleslange, og selvom motoren stadig kørte, var der ikke noget, skipperen kunne gøre for at stoppe branden.

Havde redningsbåd klar

Branden tvang Tonny Nielsen op på taget af båden. Han satte redningsbåden i havet, så han kunne hoppe ned i den, hvis det skulle blive nødvendigt.

Tonny Nielsen var alene ombord, da hans makker var syg, og han havde omkring 18 sømil til Skagens kyst. Men heldigvis var der hjælp i nærheden.

- Jeg havde en kammerat, der kom nordfra, og han var kommet ud lidt senere end mig, så der gik en times tid før han var der, fortæller skipperen, der slap helt uskadt fra branden.

Hvad der skal ske med kutteren nu, ved Tonny Nielsen ikke.

De fleste ville nok være kede af at have indbrud.

Derfor kan man glæde sig over, at indbrudstallene i Nordjylland for 2024 er faldende sammenlignet med 2023, og er de laveste siden 2021, der var et corona-år, hvor mange var hjemme.

I alt er der kommet 22 procent færre antal indbrud i 2024, og ser man helt tilbage til 2019, er antallet af indbrud i Nordjylland halveret.

'Resultat af fælles indsats'

Det er Aalborg Kommune og Hjørring Kommune, der procentmæssigt har oplevet det største fald i antal indbrud, hvis man ser bort fra Læsø.

I den modsatte ende af skalaen finder man Thisted Kommune, der har oplevet en stigning i indbrud på hele 79 procent.

På landsplan er indbrudsniveauet det laveste siden 1970'erne, og mere end halveret de sidste 10 år. Det glæder Bo Trygt, der sammen med Danmarks Statistik står bag tallene.

- Det er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der blandt andet på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, lyder det fra programchef i Bo Trygt, Britt Wendelboe.

- Det er sgu da ærgerligt. Det er jo et dejligt sted.

Ordene kommer fra Pia Adelsteen, der nu må nøjes med at kigge ind ad vinduerne på den restaurant, som hun og hendes mand Kim Christiansen har været ejere af i mere end et årti.

For tidligere på året skiftede A'porta ejer, og den nye ejer, Sandra-Elizabeth Sabillon Madrid, har givet de to tidligere ejere - og tidligere folketingspolitikere for Dansk Folkeparti - livstidskarantæne fra stedet.

- Det karantæneværk er noget pladder. Altså, jeg har jo ikke noget specielt behov for at komme på A'porta - jeg kan komme alle mulig andre steder. Så det er jo slået stort op, men selvfølgelig synes jeg, der er irriterende, og jeg synes, det er umodent, lyder det fra Kim Christiansen om sagen.

'I strid med sandheden'

Den nuværende ejer mener, at Kim Christiansen og Pia Adelsteen er bestemmende, utilbørlige, nærige og nærtagende.

Men det er løgn, lyder det fra Kim Christiansen.

- Det er fuldstændig lodret i strid med sandheden.

Det er i et opslag på Facebook, at de to tidligere folketingspolitikere bliver beskyldt for at blande sig i driften, true med Fødevarestyrelsen og råbe ad medarbejderne.

Er der en flig af sandhed i noget af det, som står i det her Facebook-opslag?

- Nej, det er der simpelthen ikke, indleder Pia Adelsteen og bliver afbrudt af Kim Christiansen:

- Jo, jeg har råbt højt. Men der står jo, jeg har råbt ad nogle medarbejdere, og det er jo i hvert fald usandt.

Vil gå rettens vej

Anklagerne er blevet delt i grupper på Facebook med 10.000 medlemmer, og det ærgrer de to tidligere ejere.

- Kim og jeg er selvfølgelig kede af det, fordi det er vores nærområde - vi bor her, siger Pia Adelsteen.

Nu vil parret så have bevist deres uskyld, og de er parate til at gå rettens vej.

- Det irriterer os, og derfor har jeg også overgivet til min advokat, fordi jeg vil bede ham om at kigge det her igennem. Jeg synes jo, at der er en masse injurierende i det, hun skriver.

TV2 Nord forsøgt at få en kommentar fra den nuværende ejer af A'porta, men uden held.

Det er Vejdirektoratet, der har lavet vurderingerne, og nu vil de have andre til at løse problemet med de kommende støjgener i Sofiendal Enge, den tredje Limfjordsforbindelse kan medføre.

Sådan kan kritikken fra rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V), opsummeres.

For da Aalborg Kommune vedtog lokalplanerne i området Sofiendal Enge, var der ingen støjkonflikt ud fra det data og materiale, der var tilgængeligt.

- Vi bruger jo det gældende plangrundlag. Det er jo de mest opdaterede data, der ligger på det område, og det var en VVM fra 2011, og det er jo den støjkonsekvensrapport, vi tager udgangspunkt i, lyder det fra rådmanden i TV2 Nords debatprogram 'Duellen'.

Mandag lød det ellers i et skriftligt svar til TV2 Nord fra transportminister Thomas Danielsen (V), at Aalborg Kommune udmærket godt vidste, at der ville komme støj ved Sofiendal Enge i forbindelse med den kommende Egholm-motorvej - og at det derfor er kommunens problem.

'Vejstøj er et alvorligt problem, som vi bruger mange ressourcer på at bekæmpe. Når en kommune vælger at bygge tæt på en motorvej, som de ved kommer til at støje, så er det også kommunens opgave at sørge for støjbekæmpelse i det nye boligområde.'

Men den opfattelse deler rådmanden absolut ikke.

- Vi sørger for, at der ikke dengang er en støjkonflikt, fordi vi forholder os til de tal, der er tilgængelige på det tidspunktm siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Se hele debatten i 'Duellen' her:

Der skal findes en løsning

Baggrunden for problemet er Sofiendal Enge, der ligger i den sydlige del af Aalborg. En del af byggeriet ligger nemlig helt tæt på strækningen, hvor motorvejen til den tredje Limfjordsforbindelse kommer til at gå, og beboerne i forreste række kan se frem til støj over grænseværdien på 58 decibel.

Men at Aalborg Kommune ikke vidste, at der ville komme en støjproblematik, giver SF ikke meget for.

- Helt tilbage i 2017 advarede SF jo faktisk omkring den her sag. Og der besluttede man sig jo for at gøre det. Der var faktisk et kommuneplantillæg og en lokalplan for bebyggelser i det her område, selvom man godt vidste dengang, at det var bebyggelser, der lå i en afstand af 150 meter fra selve byggelinjen. Så allerede der har Aalborg Kommune været klar over, at der var noget, der var problematisk inde i det her, lyder det fra byrådsmedlem Peter Larsen (SF).

Men uanset hvem og hvad, der har skylden, skal der findes en løsning.

- Vi har ved sidste budgetforhandling også sat lidt penge af til at få støjværn netop ud fra, at vi ville bruge dem, hvor behovet var størst. Og den analyse venter jeg på, at vi får lavet. Men jeg synes ikke, vi skal opgive det her omkring, at det er staten, der også skal være med til at løse det her, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V).

I alt 58 grunde i Nordjylland skal undersøges for forurening. Alle adresserne enten har eller har haft aktiviteter, som potentielt kan have forurenet jorden.

Adresserne ligger i Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Mariagerfjord og Rebild Kommune.

En potentiel forurening kan udgøre en risiko for grund- og drikkevand samt for borgere, der kan komme i kontakt med forurenet indeluft eller jord.

- Når vi laver undersøgelser, er det afgørende for os, at vi og vores rådgivere har en tæt og god dialog med grundejerne. Både i forhold til udførelsen af undersøgelsen og ikke mindst omkring resultaterne og de bekymringer, som kan opstå hos grundejerne, siger Lauge Larsen (S), formand for Udvalg for Klima, Miljø og Bæredygtig Udvikling i Region Nordjylland.

Der vil blive udtaget prøver fra jord, vand og poreluft, som bliver analyseret af eksterne laboratorier. Herefter vil resultaterne blive vurderet af regionens medarbejdere og deres rådgivere, inden politikerne i regionsrådets Udvalg for Klima, Miljø og Bæredygtig Udvikling skal prioritere forureninger med offentlig indsats, hvor der skal igangsættes yderligere tiltag.

Regionen regner med at igangsætte flere undersøgelser i løbet af 2025.

I 2024 foretog regionen 137 lignende undersøgelser, som resulterede i 13 jordforureninger, der havde brug for yderligere tiltag.