Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk opfindelse skal ud i verden: Kan fordoble genanvendelsen af vores plastaffald

Foto: Pressefoto

En ny maskine kan både blive en gave for miljøet og et eksporteventyr for Aage Vestergaard Larsen A/S.

60.000 tons plastaffald fra danske husstande og virksomheder bliver hvert år genanvendt til nye plast-produkter. Det lyder jo fantastisk, men når virkeligheden er, at de resterende 290.000 tons plastik, der bliver smidt ud, ikke kan genanvendes bliver billedet straks lidt mere dystert set med miljøbriller.

Men det er sandheden. En meget stor del af den plast, der bliver husstandssorteret kan ikke genanvendes og det er et stort problem. Men det er også et problem som virksomheder i både Danmark og resten af verden knokler for at løse.

Virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager er en af de virksomheder - og de har faktisk fundet en del af løsningen på problemet. De har nemlig opfundet en maskine, der kan fordoble andelen af plast, der genanvendes.

- Maskinen vasker, sorterer og tørrer plastikken, så den kan genanvendes. Og samtidig bruger den faktisk meget mindre vand end andre tilsvarende anlæg, fortæller Franz Cuculiza, der er administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen.

- Det er vi sgu egentlig vældig stolte af, lyder det fra direktøren.

Artiklen fortsætter under billedet..

Franz Cuculiza, direktør i Aage Vestergaard Larsen A/S Foto: Pressefoto

Tager patent på maskinen

Den nye maskine har været på vej siden 2013, men det er for alvor gået stærkt i de sidste tre år gennem et såkaldt MUDP-projekt hvor Aage Vestergaard Larsen sammen med Reno-Nord, fire andre virksomheder, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen har arbejdet på at gøre maskinen til virkelighed.

- Den har først kørt som et laboratorieforsøg og for et halvt års tid siden kom den så igang med at sortere plastik, fortæller Franz Cuculiza.

En af forcerne ved den nye maskine er, at de plast-perler - pellets på fagsprog - der kommer ud af maskinen, kan bruges til produkter, der kan genanvendes igen og igen og blive en del af en plast-cyklus stort set uden affald.

- Vi har haft en af de store emballage-producenter i Danmark til at støbe emballage af vores produkt og det bestod både på holdbarhed og kemi, fortæller direktøren for Aage Vestergaard Larsen, der nu har indsendt en patentansøgning på maskinen. Virksomheden tror nemlig så meget på den, at de håber at få den ud i verden.

- Vi ser nogle økonomiske muligheder på det europæiske marked, så den skal da ikke kun stå her i Mariager. Vi skal have den ud i verden og gøre gavn, siger Franz Cuculiza.

Mange typer plast

Der findes et utal af forskellige plast-typer og nogle er nemmere at genanvende end andre.

 

I en dansk husholdning består omkring 70 procent af plast-affaldet af typerne PE, PP og PET-plast og det er PE og PP den nye mestrer at få genbrugt.

 

Nogle typer plast - for eksempel de fleste typer af kaffe- og chipsposer - indeholder lidt metal. Det gør dem umulige at genanvende og de fleste kommuner frabeder sig da også disse produkter i plast-containeren ligesom at pizza-bakker ikke må smides ud med pap-affaldet på grund af fedtresterne.

 

Andre typer emballage er sammensat af forskellige typer plast og disse er også meget svære, hvis ikke umulige, at genanvende.

 

EU har vedtaget regler på området, der siger at al plastemballage skal kunne genanvendes fra 2030.

God sortering er alfa omega

Der er i øjeblikket politiske forhandlinger igang som handler om hvorvidt affaldshåndtering og -sortering skal overgå fra det kommunale til det private. Hvordan de forhandlinger ender, ved ingen lige nu og det er faktisk heller ikke noget, der bekymrer hos Aage Vestergaard Larsen. Det gør til gengæld den gode sortering.

- Om det er offentlige eller private der skal håndtere affaldet er vi groft sagt ligeglade med. Det der bekymrer os er, at der sker en ordentlig sortering, så plasten kan genanvendes. Det der ikke må ske er, at det hele bare bliver blandet sammen, for så kan vi altså ikke bruge det til noget, og så bliver det enten brændt eller eksporteret, fortæller direktøren der lige nu har planer om en egentlig produktionslinje baseret på den nye opfindelse, i høring.

- Vi har finansieringen på plads og bestyrelsen har sagt god for projektet, så nu håber vi at høringen går godt så vi kan komme videre med at sortere og producere.

Plastaffald kommer ind - og ud kommer perler som disse, der kan genbruges til for eksempel emballage. Foto: Pressefoto

Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.