Landmænd klar til at redde fjord - men bureaukrati spænder ben
Et stort vådområdeprojekt er på tegnebrættet i Helberskov i Mariagerfjord Kommune. Ideen kom fra landmændene og finansieringen er på plads – men nu kan projektet være i fare.
Mads Christensen har været landmand i Helberskov ved Ans i 40 år.
Gården og en del af jorden har dog længe været i familiens eje. Mads Christensens farfar var en del af den gruppe, der for 80 år siden besluttede at dræne jorden ud til Mariager Fjord ved Helberskov.
Sådan blev det for at kunne drive landbrug på den ellers meget våde og bløde jord.
Men nu kan Mads Christensen meget vel være med til at omgøre den beslutning - og dermed give arealerne tilbage til naturens gang.
- Det er en udfordring at drive jorden og komme rundt på maskinerne på grund af vand - også selvom vi dræner, og digerne er her.
Jorden ligger meget lavt, og meget regn kan ikke altid komme væk, siger Mads Christensen, der udover at være landmand også er formand for Helberskov Landvindingslav.
De har været for langsomme til at finde pengene
Mads Christensen
Han er derfor en del af et stort CO2-reducerende projekt, hvor 15 lodsejere for seks år fik ideen om at omlægge deres i alt 382 hektar jord ud til fjorden i Helberskov, til vådområde.
- Vi var nogle, der synes, det var en god ide at få jorden taget ud af drift og lave generationsskifte på nogle ejendomme og samtidig være fri for at ofre penge på at dræne på ny, da lerdrænene der er nu, er brugt op, siger Mads Christensen.
Projektet er i fare
At omlægge de 382 hektarer jord vil betyde, at de 80 år gamle diger ud til fjorden - og de dræn, der overhovedet gør det muligt at drive landbrug på arealerne - fjernes.
Området vil dermed langsomt og i perioder oversvømmes naturligt, og det vil dermed optage kvælstof fra Mariager Fjord, som ifølge Mariagerfjord Kommune er hårdt ramt af netop kvælstof og alger.
Derudover er det planen, at landmændene enten kompenseres økonomisk eller får erstatningsjord et andet sted.
EU´s landdistriktspulje og staten har netop bevilget knap 100 millioner kroner til projektet. Og forhandlingerne mellem Landbrugsstyrelsen og landmændene er gået i gang.
Men ideen og holdningerne fra landmændene er nu knap seks år gamle - og derfor kan planerne være i fare.
- Flere gårde og en del jord er blevet solgt i mellemtiden, og derudover er tiderne skiftet. Der er nu økonomisk bedre udbytte af markerne end for seks år siden. Så landmændene er mere skeptiske nu og holder sig lidt tilbage, siger Mads Christensen og påpeger, at flere derfor vil gå efter at få erstatningsjord.
- Men det kan være en udfordring at finde jord nok tæt på, siger han.
Uvist hvor projektet lander
Mariagerfjord Kommune er positive over ideen og arbejder aktivt for at få den til at lykkedes. For kommer alle 382 hektarer i spil, vil det kunne spare fjorden for 16 ton kvælstof om året.
- Der er en stor gevinst, og et lignende projekt er nærmest ikke set andre steder, siger Jens Peter Neergaard, der er Skov- og Landskabsingeniør ved Mariagerfjord Kommune.
Ifølge ham har projektet flere fordele.
- Får vi nedbrudt digerne og får nogle strandenge tilbage, så vil det være en kæmpe fordel for fuglene også, siger han.
Mariagerfjord Kommune vil derfor gøre, hvad de kan, for at projektet lykkes.
- Vi ved endnu ikke, hvor mange lodsejere, der kommer med ombord. Vi ved heller ikke, om det her bliver et stort projekt, som vi håber, eller et mindre. Men vi er ikke bekymrede, for det er det muliges kunst, siger han.
Spænder ben for sig selv
Ifølge Mads Christensen kan de seks års behandlingstid have spændt ben for projektet, før det overhovedet kommer i gang.
- De har været for langsomme til at finde pengene, og det betyder så nu, at flere af landmændene har skiftet mening eller er mere tilbageholdende, siger han.
Selv håber han dog på, at det lykkedes - til gavn for alle.
Ifølge Mariagerfjord Kommune kan der gå op til tre år før forhandlingerne om erstatningen er faldet på plads.
