Spænder ben for højhus: Klochhusejer stævner nabo

Foto: Grafik: Mie Leonora Heiberg, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et strid om en vej på Klochhusgrunden i Hobro har betydet, at byggeriet af det 15. etagers højhus ikke er begyndt.

Det sidste punktum er langt fra sat i sagen om Klochhuset i Hobro, som efter planen skal erstattes af et 15. etagers højhus.

For den lokale erhvervsmand og ejer af Klochhuset, Bent Dahl, har stævnet ejerforeningen Fjordblink, der er nabo til Klochusgrunden.

Det er Klochhusejer Bent Dahl og naboejerforeningen Fjordblink, der er havnet i en konflikt om en vej (nederst i billedet) på Klochhusgrunden. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Det står klart efter TV2 Nord har fået fat i en mail, som Bent Dahl har sendt til samtlige byrådsmedlemmer i Mariagerfjord Kommune.

I mailen giver han en status på projektet og forklarer, hvordan twisten med vejretten har betydet, at han ikke i marts 2024, som det ellers var planen, begyndte byggeriet af højhuset.

Stilhed om sagen

Hverken ejerforeningen Fjordblink eller Bent Dahl har ønsket at udtale sig om den verserende sag.

Men ifølge TV2 Nords oplysninger, handler konflikten om den vej, der løber fra Jernbanegade ned mod Fjordblinks garager.

For Fjordblink har tinglyst vejret over en fælles vej, der løber på Klochhusgrunden. Det har de, fordi de den vej igennem, kan komme ned til fem garager, der hører til Fjordblink. Den vej vil Bent Dahl have flyttet om på den modsatte side af det eksisterende Klochhus, ifølge planen om byggeriet af højhuset.

Det er vejen her, som nabo ejerforeningen Fjordblink har vejret over, og som fører ned mod ejerforeningens garager. Ifølge byggeplanerne fra Bent Dahl, skal selve vejen flyttes om på modsatte side af Klochhuset, så højhuset bygges så langt mod højre (vandløbet), som muligt. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Han henvendte sig derfor til Fjordblinks bestyrelse i 2022, hvorefter bestyrelsen vedtog at flytte vejretten. Men nu har de trukket tilsagnet tilbage – og Bent Dahl har derfor stævnet ejerforeningen.

Ifølge Fjordblink har de skrevet under på et andet og mindre projekt, end det 15. etagers højhus, der er fremvist for politikerne og lavet lokalplan på. Ifølge Fjordblink blev der dengang fremvist dem tegninger af et byggeri med maks otte etager ud mod Jernbanegade, og fire etager ned mod vandet.

I en mail fra Bent Dahl til TV2 Nord skriver han, at han ikke vil udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt, men at han er ærgerlig over, at sagen, som skal afgøres i retten, har bevirket, at højhusbyggeriet ikke kom i gang i marts 2024, og derved nu kunne have været undervejs i næsten et år.

Bent Dahl har tidligere mødtes med TV2 Nord for at fortælle om projektet. Dog har har ingen kommentarer til stævningen og den verserende sag, fortæller han. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Dog har en ny afgørelse fra Planklagenævnet i december afgjort, at lokalplanen er ugyldig, og at der skal laves en ny med en ny miljøvurdering. Derfor ville byggeriet under alle omstændigheder være sat på hold nu, indtil en ny lokalplan er gældende.

Læs mere om det her:

Borgmester: Har ikke fået dødsstødet

Planklagenævnet modtog klagerne over byggeriet i januar 2024, efter lokalplanen var blevet vedtaget af byrådet i Mariagerfjord Kommune. Herefter besluttede de, at klagerne havde opsættende virkning.

Men i marts afgjorde de, at sagen alligevel ikke har opsættende virkning. Ifølge mailen fra Bent Dahl til byrådspolitikerne, var det derfor planen, at byggeriet skulle være begyndt i marts, men at sagen om vejretten nu spænder ben for projektet.

1. januar 2024 købte den lokale erhvervsmand Bent Dahl Klochhuset af en anden lokal erhvervsmand Ove Rasmussen. Ifølge Bent Dahl var planen allerede at gå i gang med højhuset i marts, men nu blokerer en ny konflikt for opførelsen. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Dog slutter Bent Dahl sin mail med at skrive, at han forventer, at der kommer et yderligere retsligt efterspil fra hans side, hvis han vinder sagen, og at det vil løbe op mod et tocifret millionbeløb. Derudover skriver han, at han ”er vedholdende og glæder sig til at fuldføre byggeriet”.

Da afgørelsen fra Planklagenævnet kom i december, forklarede borgmester i Mariagerfjord Kommune da også, at afgørelsen om nye undersøgelser og en underkendt lokalplan ikke var dødsstødet til projektet.

- Planklagenævnet mener, at miljøvurderingen skal forholde sig til anlægsfasen, og det har man ikke gjort tilstrækkeligt, og det skal vi have gjort. Hvis ikke der allerede er nogen, som er i gang med at arbejde med det nu, forventer jeg, at det bliver første opgave efter nytår, sagde borgmester Mogens Jespersen dengang til afgørelsen.

Dog er der endnu ikke udsigt til nye detaljer om en ny lokalplan.


Se de vilde billeder: Kæmpe vindmøllevinger bliver losset

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I slutningen af december landede tre enorme vindmøllekomponenter på havnen i Hanstholm. Nu befinder et sæt kolossale vindmøllevinger sig samme sted.

Et sæt enorme vindmøllevinger er i øjeblikket ved at blive losset på havnen i Hanstholm. Det viser en video, TV MIDTVEST har modtaget en video, hvor man kan se vingerne på havnen. 

Vindmølleproducenten Siemens Garmesa har over en periode fået transporteret store komponenter til testcenteret i Østerild. 

Tilbage i december bliver tre komponenter til en enorm vindmølle transporteret fra Siemens Garmesa's fabrik i Brande til Hvide Sande, hvorfra de blev sejlet til Hanstholm. Herefter blev de kørt videre til testcenteret. 

Transporten tiltrak sig dengang stor opmærksomhed, og TV MIDTVEST var med hele fra Brande til Østerild. Du kan genopleve transporten gennem både video og tekst ved at gennemgå vores liveblog. 

Siemens Garmesa har ikke ønsket at oplyse, hvilken vindmølle delene skal bruges til. 


Alles Lægehus i endnu et tillidsbrud: Langt værre end først antaget

Arkivfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Alles Lægehus var offer for et hackerangreb i starten af december måned sidste år.

- Det er skræmmende, at man ikke kan sikre sig imod, at det her sker.

Sådan siger Anja Flou Zaar fra Hjørring.

Reaktionen sker i kølvandet på DRs artikel, der nu afslører, at beskeden som nuværende og tidligere patienter modtog tidligere på året, var langt mindre fyldestgørende i forhold til omfanget af de stjålne oplysninger.

I dag er det kommet frem, at patientjournaler og journalnotater også er blevet hacket fra Alles Lægehus.

Sådan stod der i eboksen:

De stjålne oplysninger omfatter: navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, cpr-nummer og i mindre grad af personoplysninger.

- Jeg har ikke nogle oplysninger, som de kan bruge til noget. Men det er trist, at nogle kan finde på at bruge sådan noget mod andre, siger hun.

Kalder på lovgivning

Primært er det den manglende lovgivning på området, som Anja Flou Zaar savner. Hun forstår ikke, at andre lægehuset end sit eget, må lægge inde med personfølsomme oplysninger.

- Det betyder jo bare, at der er flere steder at hacke sig frem til dem. Jeg synes virkelig, der burde blive lavet noget lovgivning på området, lyder det.

Men selv lovgivere går ikke fri for hacking. Tidligere har TV2 Nord fortalt, hvordan Per Larsen (K) også blev ramt af det digitale angreb på Alles Lægehus.

- Hvis der er nogen, der får stjålet deres identitet på baggrund af det her, hvem skal så stå til ansvar for det? Det kan have uoverskuelige konsekvenser for folk, hvis de udsættes for identitetstyveri, sagde Per Larsen dengang.

Ikke en enlig svale

At Alles Lægehus i første omgang ikke har fortalt om den reelle alvor af angrebet overrasker ikke Anja Flou Zaar.

- Det er jo ikke første gang, at Alles Lægehus ikke har styr på sine ting. Jeg synes man burde have meldt det klart ud fra start, for det her gør jo kun meget værre for dem, siger hun.

Sådan svarede Alles Lægehus på hackerangrebet

I en mail til TV2 Nord skriver Alles Lægehus følgende om sagen:

Vi følger løbende udmeldingerne fra Center for Cybersikkerhed og er fuldt bevidste om det høje trusselsniveau for angreb fra cyberkriminelle i Danmark. Vi samarbejder med en anerkendt professionel leverandør om vores IT og hosting af vores servere. Og vi følger best practice for IT-sikkerhed og implementerer løbende foranstaltninger for at styrke vores systemer og sikkerhed. Samtidig må vi erkende, at selv omfattende sikkerhedsforanstaltninger ikke kan garantere beskyttelse mod meget ressourcestærke kriminelle grupper.

Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Vi ser på denne hændelse med den største alvor, og vi har handlet ud fra at kunne kommunikere så hurtigt som muligt og helst direkte med alle berørte, så snart de præcise omstændigheder og tilgængelige informationer gav os mulighed for dette. Der er sendt information til alle patienter i vores databaser via e-boks.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, skal de ikke tøve med at kontakte os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.


Parti laver egen undersøgelse af forløb op til havne-skandale

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Venstre har sideløbende med advokatfirma undersøgt, hvad der gik forud for skandalen på Frederikshavn Havn.

Den advokatundersøgelse, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, er blevet både dyrere og mere omfattende end forventet.

Det er den blandt andet, fordi Venstres byrådsgruppe sideløbende med advokatfirmaet Bech-Bruuns undersøgelse har lavet deres egen undersøgelse af forløbet. Det materiale har man fået lov til at aflevere til advokatfirmaet.

- Vi havde brug for at få et overblik over selve forløbet og over, hvem, der vidste hvad, hvornår, hvilke oplysninger havde de, hvem fik dem videre og så fremdeles, siger Jan Bjeldbak, der er formand for Venstres gruppe i byrådet i Frederikshavn Kommune.

Har modtaget 680.000 e-mails

Byrådet i Frederikshavn Kommune besluttede i april sidste år at iværksætte en advokatundersøgelse af forløbet omkring Frederikshavn Havn, og hvad der førte til de økonomiske problemer, som havnen var i.

Advokatfirmaet Bech-Bruun har ud over det formelle materiale som referater, regnskaber og vedtægter modtaget 680.000 e-mails og nu altså også Venstres afdækning af havnesagen.

Hvad vil I gerne have, at det her bidrager til?

- Vi har sagt fra dag ét, at vores mål er at nå ind til sandheden om, hvad der er foregået nede på havnen. Det er det, det her handler om. Vi kunne jo bare have holdt vores undersøgelse for os selv, men vi ville faktisk gerne bringe den videre til advokatundersøgelsen, så de også har de oplysninger, vi har, og måske også anlægger nogle af de vinkler, som vi synes, er vigtige, siger Jan Bjeldbak.

Det ser ud til, at nogen har brudt deres tavshedspligt på havnen

Jan Bjeldbak

TV2 Nord har tidligere afdækket, hvordan en kommunal medarbejder på en hemmelig lydoptagelse forklarer, hvordan kommunen bevidst sorterer dokumenter væk i det materiale, som udleveres til pressen og dermed holdes hemmeligt for offentligheden.

Ud over den hemmelig lydoptagelse har TV2 Nord afsløret, at vigtige dokumenter om Frederikshavn Havns økonomiske problemer, som blev sendt til borgmesteren og kommunaldirektøren, ikke blev forelagt for byrådet.

- Det, vi har fundet frem til, er netop, at der er nogen, der har siddet med nogle oplysninger, som de ikke har bragt videre. Det er ikke bare noget, vi hiver ud af den blå luft. Det kan vi dokumentere. Og det nye er så måske, at det ser ud til, at nogen har brudt deres tavshedspligt på havnen. Det håber jeg også kommer med i advokatundersøgelsen, siger Jan Bjeldbak.

Advokatundersøgelsen ventes fremlagt i slutningen af februar.


Foto: Vendsyssel Historiske Museum

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det var blandt andet et kranie, der dukkede op ved Emmersbækparken i Hirtshals.

Der er masser af grunde til at spærre øjnene op, hvis man finder noget, der virker atypisk i naturen.

Det er Lotte Borgardals søn, Oskar, eksemplet på. 14. januar i år fandt han nemlig et kranie ved et gammelt moseområde ved Hirtshals, der kaldes Ulvskær.

- Det er ikke første gang, der dukker vilde fund op derude. Tidligere er der fundet lurer fra bronzealderen og et 10.000 år gammelt bundt lystertænder, lyder det i en pressemeddelelse fra Vendsyssel Historiske Museum.

Ofringer fra en fjern tid

Foruden kraniet, som Oskar tog med hjem, er der fundet yderligere to kranier og seks lårbensknogler ved søen, som alle menes at være ofringer fra Jernalderen.

- Menneskeofringer fra dengang er ikke ualmindelige, men Oskars opdagelse er stadig et vigtigt fund. De nye DNA-teknikker gør det muligt at udtrække ny viden om datidens mennesker, og specielt kranie og tænder er gode til den slags analyser, siger overinspektør Michael Vinter fra Vendsyssel Historiske Museum.

Foto: Vendsyssel Historiske Museum

De nye fund er ifølge Vendsyssel Historiske Museum formentlig dukket op i forbindelse med en oprensning af søen tilbage i 2022.

- Hjørring Politi har sendt knogler til Retmedicinsk Klinik i Aarhus. Her vil de blive analyseret og kulstof-14 dateret, så det er sikkert, at der er tale om jernalderskeletter. Hvis det holder stik, vil knoglerne blive overdraget til Vendsyssel Historiske Museum, skriver museet i en pressemeddelelse.


Foto: Aalborg Zoo

Arkivfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det var et tæt løb mellem første og andet valget, men en spøjs detalje afgjorde vinderen.

Så skete det!

Nordjyderne har gættet, håbet og spekuleret i, hvad der mon skal erstatte elefanterne, som Aalborg Zoos frontfigur.

Flere bud har lydt på Surikatten, Bjørnemanden fra springvandet ved indgangen, den røde panda, orangutangen og lemuren. Særligt sidstnævnte blev pludselig meget relevant for bare 3 måneder siden.

- Den kunne også godt friste os, fordi den jo har vundet manges hjerter her på det sidste. Den kunne helt sikkert også være et bud, sagde Pia Nielsen, der er vicedirektør i Aalborg Zoo dengang til TV2 Nord.

To favoritter

Afgørelsen på den fremtidige bannerfører for Aalborg Zoo endte alligevel med at lægge mellem to storfavoritter.

- Et af vores mest populære dyr er faktisk den røde panda. Vi sælger foreksempel klart flest tøjdyr, der ligner den, lyder det fra Aalborg Zoos direktør, Henrik Vesterskov Johansen.

Er man fra Nordjylland og har besøgt Aalborg Zoo op igennem 00'erne, så overrasker den anden favorit nok ikke så meget.

- Den anden var selvfølgelig orangutangen, som er et meget ikonisk dyr hos os, lyder det fra direktøren.

'Charlie' løb med sejren

I sidste ende endte det dog med at blive orangutangen, som i Aalborg Zoo er særligt kendt grund af 'Charlie', der i mange år var et helt specielt folkeeje i det nordjyske.

- Det endte med orangutangen, som vi jo er de eneste i Danmark, der har. Og så vil vi jo gerne vise de meget flotte fasciliteter frem, som vi jo har fået til dem, fortæller Henrik Vesterskov Johansen.

Hvorfor det ikke blev den populære røde panda, var også en lidt spøjs historie.

- Orangutangen er selvfølgelig ikonisk, men den røde panda var også svær, fordi den kan komme til at ligne en ræv, når den kommer op på skiltet, griner direktøren.

Skiltet er allerede udarbejdet, men praktiske årsager har stået i vejen for at få det op.

- Det er ikke med vores gode viljle, at det ikke er oppe endnu, men vi arbejder hårdt på sagen, fortæller Henrik Vesterskov Johansen.