Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Manden bag omdiskuteret højhus i Hobro: - Jeg vil bygge noget, folk kan være stolte af

Den måske kommende bygherre Bent Dahl er glad for resultatet af Teknik og Miljøudvalgets møde om det nye Klochhus i Hobro - men flere naboer er kritiske.

Bent Dahl er født og opvokset i Hobro. Da han var dreng gik han flere gange forbi Klochhuset i Hobro. 

Han så på det som et flot, mondænt og spekatulært byggeri. I dag mener han ikke, det er værdigt, at der nu står en ruin i forfald. 

-  Ideen om et nyt Klochhus blev kreeret, efter jeg sagde til min kone og mine venner, at det burde man kunne gøre bedre og lave noget, der får en wow-effekt igen, siger Bent Bjørn Dahl Christensen, der er administrerende direktør i sit eget firma, BD Consult - og næsten nabo til det eksisterende Klochhus.

15 etager og parkeringskælder er noget af det, Bent Dahl håber på at få realiseret. Foto: Arkitekterne BJØRK og MAIGÅRD ApS

Han gik derefter i gang med det helt store byggeprojekt - og afleverede i august et skitseprojekt for det nye Klochhuset til Teknik og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune. 

Et projekt, der kan ende med 32 lejligheder, en parkeringskælder, 15 etager og en højde på 46 meter - som dermed vil betyde, at det kan blive Hobros højeste boligbyggeri. 

- Jeg tror, at vi som borgere, hvis vi har mulighed for det, skal være med til at løfte byen. Jeg tror, højhuset vil være et stort aktiv for byen, og vi skal gøre vores ypperste for at blive ved at være en interessant by, siger han. 

Glad for første skridt

Bent Dahl har forkøbsret til Klochhusgrunden, men han skriver først under, hvis det nye projekt kan lykkes.

- Jeg vil ikke stå med en faldefærdig bygning, hvis vi får nej, nej, nej, og atter nej, siger han. 

Men måske en underskrift er godt på vej – for Teknik og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune besluttede mandag at få forvaltningen til at lave en ny lokalplan for området - og sætte skitseprojektet i en foroffentlighedsfase.  

- Det er jeg rigtig glad for og ydmyg over. Jeg har haft den tilgang, at jo bedre projektet er gennemarbejdet, jo bedre er beslutningsgrundlaget også, så jeg er glad for, vi er kommet så langt, siger Bent Dahl. 

Borgmesteren er positiv

Det nuværende Klochhus har længe været en torn i øjet på naboere, borgere og kommunen. I foråret kunne TV2 Nord også fortælle, at flere dele af bygningen er i fare for at falde ned.

Det glæder derfor borgmester Mogens Jespersen (V), at Bent Dahl vil rive den eksisterende bygning ned og bygge nye boliger. 

- Nu kommer der et projekt, der er så spændende, at jeg håber, at byens borgere siger, at vi skal have noget nyt – det er højt, men det er godt nok også fint, siger Mogens Jespersen. 

Bent Dahl er ikke den første lokale erhvervsmand, der har været interesseret i Klochhusgrunden. Da direktør for DS Gruppen Svend Møller Hansen for nogle år siden havde planer om at bygge flere etager på grunden, blev det stemt ned. 

- Det projekt var væsentlig større i grundareal, og det her er meget smallere, så det aftryk, du får, er mindre – det er ganske vist højere, men jeg synes, den byggestil vi ser nu med gennemsigtige etager siger god for, at vi siger ja til flere etager, pointerer Mogens Jespersen (V). 

Udvalgsformand bekymret for højden

Selvom det var et enigt Teknik og Miljøudvalg, der stemte projektet videre til forvaltningen, er formanden for Teknik og Miljøudvalget bekymret for netop højden.

- Der vil altid være nogle, der synes, at det påvirker dem negativt, og det vil det nok også gøre i en vis grad, men det skal vi have belyst i den her proces, siger Jørgen Hammer Sørensen (DF).

Det er ikke godt, for det bliver alt for højt

Lise Lotte Larsen, nabo til Klochhuset

Men han holder fast i, at udvalget tog den rigtige beslutning. 

- Det er et gennemarbejdet projekt, hvor der er taget højde for støj, vind, lys og lignende, og hvis vi skal have Klocchuset ned, så skal vi gå med et eller andet, siger Jørgen Hammer Sørensen (DF). 

Naboerne er kritiske

Da nyheden om skitseprojektet kom på Mariagerfjord Kommunes hjemmesiden i sidste uge, var der delte meninger på især de sociale medier. Også på gaden i dag, var Klochhuset på alles læber. 

- Det er ikke godt, for det bliver alt for højt, det skulle være som bygningerne omkring, siger Lise Lotte Larsen, der er nabo til det eksisterende Klochhus. 

Hun bliver bakket op af en anden nabo, Kurt Thomsen. 

- Jeg synes ikke om højden. Fjordbyg skulle have været flere etager højt, det blev stemt ned. Svend Møller Hansen ville bygge i flere etager, han blev stemt ned. Så hvordan kan Bent Dahl få lov til 15 etager, det ved jeg virkelig ikke, men der er ikke god stemning her, siger han. 

Dog var der også borgere, der mente, at Hobro kunne trænge til et nyt og anderledes byggeri. 

-  Det kan kun blive pænere. Jeg kan godt lide noget, der er anderledes, og Hobro har godt af at være med, siger Elly Andersen.

 - Det, jeg ved indtil nu, er okay, for der skal gøres noget, siger Sonja Hansen. 

Hvis det skal kunne betale sig for Bent Dahl at bygge på grunden, skal der være en del lejligheder, og det koster i højden, forklarer han. Foto: Arkitekterne BJØRK og MAIGÅRD ApS

Besværlig grund betyder højhus

Hvis projektet bliver en realitet, vil højhuset med sine 46 meter blive den højeste boligbygning i Hobro. 

Ifølge Bent Dahl er grunden til de 15 etager, at der kun kan bygges på omkring 1200 kvadratmeter i grundplan. Og det skal kunne betale sig - og så skal der bygges flere lejligheder, og det koster i højden. 

- Jeg ved, der er meget modstand, men jeg tror på, at det vil blive et aktiv for Hobro og måske være med til at tiltrække nogle borgere og sætte Hobro på dagsordenen, siger Bent Dahl. 

Det er planen, at den nederste del af byggeriet skal være lejeboliger, mens den øverste del skal være ejerlejligheder - og en af de lejligheder, håber Bent Dahl selv på at kunne flytte ind i engang. 

- Det er min plan, men det er min kone, der har det sidste ord der, siger han og håber, at borgerne i Hobro vil se positivt på projektet. 

- Min største drøm er at lave noget, jeg selv og byen kan være stolte af, siger han. 

Der vil snart blive indkaldt til et borgermøde om projektet. Ifølge udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen (DF) vil den nye lokalplan være færdig i slutningen af året eller i begyndelsen af 2023. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.