Hobro tæt på pokalsensation
Hobro IK var tæt på at overraske alle og gå videre i pokalen, men nordjyderne måtte gå skuffet hjem
Det lykkedes nordjyderne at tvinge superliga-topholdet ud i straffesparkskonkurrence, før kampen blev afgjort i gæsternes favør.
Hobro IK var tæt på at levere en vaskeægte pokalsensation, da hjemmeholdet tvang de forsvarende danske mestre ud i straffesparkskonkurrence før opgøret endte 2-1 til gæsterne.
Der var lagt op til et spændende pokalopgør, da Hobro IK fik besøg af FCK onsdag aften på DS Arena, og de tilkomne tilskuere fik også noget for pengene.
Selvom hjemmeholdet var langt fra at være favoritter, så lykkedes det alligevel 1. divisions klubben at score kampens første mål. Det var Mads Freundlich, der bragte nordjydere foran med 1-0 efter blot fire minutter.
Det lykkedes dog ikke den nordjyske klub at holde de stærke gæster fra at få scorede, og 66 minutter inde i opgøret fik FCK udlignet til 1-1.
Det var Davit Khocholava, der scorede det udlignende mål, og netop den scoring blev skyld i, at kampen måtte ud i forlænget spilletid - og efterfølgende straffesparkskonkurrence.
Hjemmeholdet blev ellers en mand i overtal med ni minutter tilbage af den ordinære spilletid, da FCK's Hakon Arnar Haraldsson trak sit andet gule kort med blot ni minutters mellemrum, men det var ikke nok til, at nordjyderne fik afgjort kampen inden slutfløjtet.
1. divisions klubben kæmpede bragt mod de dominerende sjællændere til det sidste, men dog måtte Hobro-spillerne gå skuffet fra banen, da gæsterne sikrede sig sejren.
Dermed er Hobro IK ude af pokalturneringen.